Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - skærpende Omstændigheder - Skærperet - Skærpiper - Skærpning - Skærsild - Skærslipper - Skærsommer - Skærtorsdag - Skærtorsdagsbullen - Skærv - Skærvebeton - Skærvegrus - Skærveprøvning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men om Strafforhøjelsesgrunde,
saaledes Mord (overlagt Drab) i Modsætning til
alm. Manddrab. Drab af Slægtninge i
opstigende Linie ell. samlevende Ægtefælle, Voldtægt
mod uberygtet Kvinde, Tyveri under Medførelse
af Vaaben eller andre farlige Redskaber,
Berigelsesforbrydelser, drevet helt eller delvist som
Levevej m. fl. Forskellen mellem s. O. og
Strafforhøjelsesgrunde bestaar altsaa kun i, at Loven
ved de sidste under særlig Fremhævelse af de
enkelte Momenter foreskriver en ny
Strafferamme for Forbrydelser, medens s. O., selv om
de særlig nævnes, kun virker inden for den
alm. Strafferamme. Dette har den praktiske
Bet., at s. O. — i Modsætning til
Strafforhøjelsesgrunde — kan antages uden særlig
Bevisførelse, og uden at der i Dommen som Regel
gøres nærmere Rede for deres Tilstedeværelse.
Processuelt har Modsætningen den Bet., at
Spørgsmaalet, om en Strafforhøjelsesgrund
foreligger, skal forelægges Nævningerne til
Besvarelse, medens Spørgsmaal om s. O. ikke maa
forelægges dem, men sammen med de øvrige
Strafudmaalingsspørgsmaal afgøres af den jur.
Del af Domstolen.
A. Gl.
Skærperet, se Bjergret.
Skærpiper (Ánthus obscurus), se Pibere.
Skærpning kalder man alle de skarpe Dele,
som man anbringer i Hestens Sko for at hjælpe
den til at staa fast paa glat Bund. De alm.
Hjælpemidler er Brodder og Skærper. Brodder
er Søm med store, skarpe Hoveder, der rager
ud over Skoen. De sættes ind i St f. alm. Søm,
og som Regel bruger man to af dem i hver
Hov, begge i Nærheden af Taaen. Skærperne er
Skrueskærper ell. Stikskærper, og de anbringes
bagtil i Skoen. Skrueskærperne skrues fast,
Stikskærperne har foroven en konisk Hals, der
passer til et konisk Hul i Skoen, og naar
Hesten træder til, klemmer Skærpen sig fast.
Fordelen ved Stikskærper skal være, at de er
lettere at anbringe og tage af end Skrueskærper,
og at de er stærkere, fordi de er tykkest paa
det Sted, hvor de træder ind i Skoen, og hvor
der gaar mest Brud paa dem. Baade
Stikskærpernes Hals og Hullerne til dem maa
forarbejdes temmelig nøjagtig, men det samme gælder
for øvrigt ogsaa for Skrueskærpernes
Vedkommende, da de ellers let skruer sig løse eller
knækker. Endelig bruger man undertiden til
Arbejdsheste, som under Træk skal kunne gribe
godt fat med Taaen, Taagreb ɔ: en Skærpe
anbragt foran i Skoen. Skærperne er forneden
enten spidse eller knivdannede, jævnlig ogsaa
formede som et H. For at de ikke for hurtig skal
blive afrundede, har man foreslaaet at lave
dem af blødt Jern med Striber af Staal. Jærnet
skulde saa slides bort og Staalstriberne
bevirke, at Skærperne længere holdt sig ru.
Brodderne lader man oftest blive siddende, naar
Hesten kommer i Stald, da hyppig Ombrodning
medfører, at Sømhullerne i Hornet bliver for
store og ikke kan holde Brodden fast.
Skærperne tager man derimod af. For
Stikskærpernes Vedk. sker det ved, at man med en
Hammer slaar paa Skoen ved Siden af Skærpen,
indtil den falder af. Naar Skærperne er tagne
af, sætter man i deres Sted stumpe Hager i
Skoen, for at Hullerne ikke skal blive
tilstoppede ell. forandre Form.
Hvilken Slags S. man end bruger, har den
Ulemper. Særlig forandrer den Hovens Stilling,
idet Brodderne rejser Hoven fortil, Skærperne
bagtil, og tillige kan Hesten let saare sig selv
med de skarpe Jerndele. Men S. er et
nødvendigt Onde. Der er derfor ogsaa anvendt meget
Hovedbrud paa at finde en helt
hensigtsmæssig S., men hidtil uden afgjort Held. Selv
mellem de to almindeligste Skærpningsmaader
vakler man. I Beg. af 1890’erne gik saaledes den
danske Hær over fra Skrueskærpning til
Brodning, og samtidig gik den franske fra Brodning
til Skrueskærpning.
Bl. Skærpningsmidlerne kan maaske ogsaa
henregnes de i de senere Aar ret alm. brugte
Gummisaaler, der sættes inden i Skoene, og som
især er beregnede paa at bringe Hesten til at
staa fast paa Asfalt, glat Stenbro og fugtig
Træbrolægning. Se desuden Halmpude.
(C. G. B.). O. P.
Skærsild, se Purgatorium.
Skærslipper, Haandværket som sliber
Knive, Sakse o. s. v. De omvandrende S. med
deres ofte med en Hund forspændte Karre, som
er deres mobile Værksted, forsvinder ligesom
Kedelflikkerne mere og mere fra Landet; fra
Byerne er de alt saa at sige fortrængte af
fastboende Haandværkere og Sliberier.
(F. W.). D. H. B.
Skærsommer, se Juni.
Skærtorsdag (af oldnord. skira, rense),
Torsdagen før Langfredag.
Skærtorsdagsbullen eller Bulla in coena
domini, se Bulle.
Skærv, glaserede Lervarers Bagmasse.
Skærvebeton, Beton, fremstillet af Skærver
og ikke af runde Sten.
E. Su.
Skærvegrus er en usorteret Blanding af
Skærver og Skærvesmuld og benævnes efter de
største Skærver, der findes i det, f. Eks. 5 mm
Skærvegrus (5—0 mm), 10 mm Skærvegrus
(10—0 mm) o. s. v.
E. Su.
Skærveprøvning kan være mere ell.
mindre omfattende efter Skærvernes Brug. I næsten
alle Tilfælde har 1) Størrelsen Bet.; den
bestemmes ved Sigteprøver (s. d.), og hertil
bruges i Danmark Pladesigter med cirkulære
Huller, hvis Diameter er 75, 60, 45, 30, 20, 10, 5 og
2 mm. Ved 75 mm Skærver forstaas Skærver
af Størrelse 75—60 mm, ved 60 mm Skærver
Størrelsen 60—45 mm o. s. v. Er Størrelsen
under 2 mm, kaldes Materialet
Skærvesmuld, er den over 75 mm, kaldes det smaa
Brudsten (75—200 mm) eller store
Brudsten (> 200 mm). Foruden Størrelsen
bestemmes 2) Stenarten, 3) Vægtfylde,
4) Rumvægt i løs og sammenrystet Tilstand,
5) Terningestyrke og 6)
Frostfasthed.
Vejskærver er udsat for Slid og Slag fra
Færdslen og bedømmes ved 7) Devals
Rasleprøve, idet de fyldes i en cirkulær
cylindrisk Tromle, drejelig om en vandret Akse,
der gaar fra den ene Endebunds Periferi til den
anden gennem Cylinderens Tyngdepunkt. Naar
denne Tromle roterer, vil Skærverne dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
