- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
715

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skærveprøvning - Skærver - Skærvesmuld - Skætning - Skævblad - Skævbladfamilien - Skæver - Skævhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gnide mod hinanden og dels hamre paa hinanden,
og den Mængde af findelt Materiale, som et vist
Antal Omdrejninger frembringer, er et Maal for
Skærvernes Modstandsevne over for denne
sammensatte Paavirkning. Det afslebne Pulvers
sammenkittende Evne 8) kan
bedømmes ved, at man sammenælter det med Vand
og former smaa Trykprøvelegemer. hvis
Styrke bestemmes efter en vis Hærdningstid.
Desuden undersøges (1), (2), (5) og (6).

Ballastskærver til Jernbanespor er
udsat for Slid og Slag fra Svellen og fra
Stophakken. De bedømmes dels ved (7), dels ved
en Trykprøve (9), idet man fylder dem i
en Morter og belaster dem med et Stempel og
derefter ved Sigtning bestemmer, i hvor høj
Grad de er blevne knuste i mindre Stykker.
Endelig bestemmes (10) Slagstyrken, idet c.
5 kg af dem fyldes i en meget solid Trækasse,
efter at Mængden af de forsk. Størrelser først
er bestemt ved Sigtning. Oven paa Skærverne
lægges et Træstempel (svarende til Svellen),
foroven beslaaet med et Jernstykke (svarende til
Skinnen), paa hvilket Faldklodsen banker. For
hver 500 Slag undersøges Skærverne ved
Sigtning, hvorpaa hele Massen atter fyldes i
Kassen. Endvidere undersøges (1), (2) og (6).

For Skærver til Beton bestemmes (1),
(2), (4), (5) samt (6), hvis Betonen er udsat for
Frost.
E. Su.

Skærver (el. Stenslag) er smaa,
skarpkantede Stenstykker frembragte ved Spaltning
ell. Knusning af naturlige ell. kunstige Sten
(Granit-, Basalt-, Kalkstens-, Flint-,
Murstensskærver). De kan »slaas« med Haandkraft ell.
Maskine af Haandsten, d. v. s. Sten, der kan
tages med én Haand og enten samles paa
Markerne (Landsten) ell. ved Stranden (Søsten) ell.
tilvejebringes ved Spaltning af større Sten. S.’s
Størrelse maales ved Diameteren af en Ring,
som de netop kan passere (sædvanlig 2—5 cm,
som Maksimum 8 cm), og hver S. skal helst
have nogenlunde samme Dimension i 3 paa
hinanden vinkelrette Retninger.

Ved Haandslaaning kan man passe, at alle
S. faar saa nær samme Størrelse, at man kun
behøver at frasigte Affaldsgruset (c. 1/6 af hele
Stenmængden) ved at harpe S., d. v. s. kaste
dem mod en skraatstillet Harpe, en Ramme med
lodrette Jerntremmer, hvorved Affaldet gaar i
Bagharpningen.

I en Skærvemaskine knuses Haandstenene
mellem en fast og en bevægelig Kæbe med
riflede Arbejdsflader, hvis Rillebredde bestemmer
den normale Skærvestørrelse. Da Stenene
tygges ved fl. Bid af Kæberne, inden de falder ud
som S., vil mange blive knust til mindre
Størrelse og til Grus, og mange blive flade
(Plaquetter), hvorfor det er nødvendigt at sortere S. paa
en Triør (Sigtetromle), der først fraskiller det
fineste Affald (Stenmel) og større og større
Smaaskærver (3—15 mm) og saa de sædvanlige
Nummere af større S. I Sammenligning med de
ad naturlig Vej findelte Sten (Nøddesten,
Singels, Ral) er S. værdifulde ved deres skarpe
Kanter, der gør det muligt ved Stampning ell.
Tromling at forkile Stenene mellem hinanden,
saa de lejres fast, og der ikke stilles saa store
Krav til Bindemidlet. Men Styrken mod Slid og
Knusning er bleven nedsat ved fine Revner i
Spaltetladerne, hvorved hver Sten faar en
Yderskal, der er mere porøs og mindre stærk end
Kærnen. Ved Singels ell. Ral er denne svagere
Skal afslidt ved Stenens Rulning af Bølgeslaget.
S. anvendes navnlig til Vejbefæstelse (se
Chaussé) og Beton (s. d.). Til Vejbaner og
Beton med mager Mørtel er Granitskærver
bedre end Singels, fordi den tættere og fastere
Lejring har større Bet. end Formindskelsen af
Styrken. Singelsbeton med fed Mørtel kan faa
større Bæreevne end Skærvebeton.
A. L-n.

Skærvesmuld, det ved Skærvefremstilling
dannede Smuld, hvis Kornstørrelse er under
2 mm.
E. Su.

Skætning, se Hamp.

Skævblad, d. s. s. Begonia (s. d.).

Skævbladfamilien (Begoniaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen
Parietales, mest Urter, der ofte er Knoldvækster,
med spredte, stilkede og mere ell. mindre
skæve og haandribbede, sjældnere fjerribbede
Blade, der er hele, lappede eller sammensatte og
udstyrede med Akselblade. Ejendommeligt er,
at der med stor Lethed dannes Adventivknopper
paa afskaarne Dele af Bladene; efter at Saaret
er lukket, fremkommer der ved Nerverne mod
Bladets Overside talrige smaa Skud, baade langs
Saarlinien og i nogen Afstand derfra. Denne
Egenskab er taget meget i Anvendelse ved
Formeringen af Begonier i Havebruget.
Blomsterne sidder i ende- ell. akselstillede Kvaster. De
er særkønnede. Hanblomsterne har 2—4
Blosterblade; findes 4, er det ydre Par større end
det indre; talrige Støvdragere. Hunblomsterne
er oversædige og har 2—5 Blosterblade:
Frugtknuden har oftest 1—3 Vinger eller Horn og
er 2—3-rummet med talrige Æg; 2—3 Grifler,
togrenede og skruesnoede. Frugten er en
læderagtig ell. kødet Kapsel med smaa Frø uden
Frøhvide. S. er tropisk. Over 400 Arter, de
allerfleste af Slægten Begonia (s. d.).
A. M.

Skæver, se Hamp.

Skævhed kan godt siges at være normalt
for Menneske- og Dyrlegemet. Intet Kranium er
ganske symmetrisk, Bygsøjlen er af Naturen,
selv hos den velskabte, noget sidekrummet.
Organerne i Kroppen ligger alle noget asymmetrisk
(Hjertet pegende med Spidsen til venstre, de
to Lunger forsk. i Form og Størrelse, Leveren
og Milten ensidig, Fordøjelseskanalen to Gange
S-krummet). Lemmerne næsten aldrig ganske
ens lange ell. ens svære. Talrige Næser tydelig
og en Del meget skæve, om man ser nøje til.
Men gaar denne S. ud over visse Grænser, der
dog ere vanskelige at afstikke, faar man en
Misdannelse frem. Disse Overskridelser af det
normale kan være opstaaede som en tilfældig Fejl
i Fosteranlægget, men kan ogsaa opstaa i Løbet
af Livet ved Sygdom, navnlig i Skelettet (eng.
Syge, Osteomalaci, Læsioner og disses Følger).
Imellem de vigtigere S. maa nævnes
Rygradsskævheden (s. d. og Skoliose).
Ogsaa S. af Halsen (se Torticollis) ved
Muskelsammentrækning maa her nævnes som
en dels medfødt, dels erhvervet Misdannelse.
Medens nogle af disse sygelige S. kræver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0739.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free