Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skævhed - skæv i Munden - Skød - Skødbarm - Skøde (Søv.) - Skøde (ved Ejendomme) - Skøde- os Panteprotokoller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig kir., ortopædisk Hjælp, vil andre kunne
rettes ved passende Øvelse — alm. Gymnastik ell.
Sygegymnastik. — Derimod kan der ved andre
S., f. Eks. Forskel i to Underekstremiteters
Længde, intet gøres andet end at rette paa
Skavanken ved Kunster i Dragten — høj Saal, forsk.
lange Benklæder, Udstopning paa egnede
Steder.
(E. A. T.). V. Sch.
skæv i Munden siger man, at en Hest er,
naar den til Stadighed lægger sig fastere paa
den ene Tøjle end paa den anden.
(C. G. B.). O. P.
Skød (oldn. skaut) betegnede opr. den
nederste Flig af et Klædningsstykke (Blicher
taler om S. paa en Vest); fra denne Bet.
udgaar ogsaa Skøde (paa et Sejl, ældre: Skød)
og Skøde (= Skødebrev); overført bruges det
dernæst om den Vinkel, som Underlivet
danner med Laarene, naar man sidder, og om
selve Underlivet (»Moders S.«). Beslægtede Ord
haves i tysk Schoss og eng. sheet, Lagen. Om
Ordet har noget at gøre med »skyde« (i Bet.:
springe frem), er meget tvivlsomt.
V. D.
Skødbarm, den Del af et Sejl, hvori Skødet
anbringes.
C. B-h.
Skøde (Søv.), et Tov, der anvendes til at
sætte et Sejl med; det er fastgjort i
Skødbarmen og vises derfra gennem Skiver eller
Blokke ført ud til det Sted (Nokken af den
underliggende Raa, Nøkken af en Bom e. l.), hvortil
Skødbarmen skal hales, og derefter gennem
andre Skiver ell. Blokke til Dækket paa et for
Halingen bekvemt Sted. Ved nogle Sejl
anvendes Taljer — Skødtaljer — til at hale S. med.
De Taljer, hvormed Gaffelsejlsbommene
manøvreres, benævnes Bomskøder. Skødknægte,
to lodret staaende korte Bjælker, anbragte een
paa hver Side af Fokke- og Stormasten. I hver
S. findes 2 Skiver (Trisser), hvorigennem
Mærssejlenes S. og Givtove farer. S. benyttes som
Befæstningsmiddel for disse Tove, hvorpaa der
kan gaa betydelig Kraft.
C. B-h.
Skøde betegner i dansk og norsk Lovsprog
den skriftlige Villieserklæring, hvorved
Ejendomsretten over en fast Ejendom overdrages.
Opr. foregik Skødning ved mundtlig Erklæring,
og Navnet S. kommer af den Skik, der herved
iagttoges, og som af Andreas Sunesen beskrives
saaledes, at Sælgeren ved Salgets Afslutning
skulde lægge et Stykke Jord i Køberens Skød
ell. Kappe som Tegn paa, at Jorden herved
overdroges ham, men allerede efter Danske og
Norske Lov skulde Skødning ske skriftlig, dels
for Bevisets Skyld og dels for at kunne
tinglæses. For at kunne hævde sin Gyldighed over
for senere godtroende Erhververe ad
Omsætningsvejen saavel som mod Sælgerens
Kreditorer maa et S. nemlig tinglæses ved
Ejendommens Værneting; sker dette i rette Tid,
jfr Danske Lov 5—3—28, faar S. Gyldighed
lige fra Udstedelsesdagen, i modsat Fald
først fra Tinglæsningsdagen. I norsk Ret
regnes dets Gyldighed altid først fra
Tinglæsningsdagen. Den, der paa anden Maade end ved
S. har faaet en fast Ejendom overdraget, f. Eks.
den, der besidder den iflg. en tinglæst
Købekontrakt, kan vel være sikret mod Afhændelser fra
Sælgerens Side og i mange Retninger være i
Stand til at bruge og udnytte Ejendommen som
Ejer, men en fuldt sikret og fuldt legitimeret
Ejendomsret, der navnlig ogsaa sætter Ejeren
i Stand til uden Mangelspaategning at skøde
Ejendommen videre, kan kun stiftes ved et
tinglæst S., der dog ikke nødvendigvis behøver
at være udstedt af Ejeren selv, men ogsaa
kan være udstedt af Fogden i Form af et
Udlægsskøde ell. Auktionsskøde, i Norge af
Auktionsforvalteren. Ogsaa Ejendomsoverdragelsen
over Skibe sker ved et skriftligt Dokument, der
kaldes Skibsskøde; dette skal dog ikke
tinglæses, men indføres i Skibsregistrene, se
Skibsregistrering.
K. B.
Skøde- os Panteprotokoller. Efter at det
ved en Reces af 1551 var blevet befalet, at der
ved alle Retter af Tingskriveren skulde føres en
Tingbog, hvori tinglyste Breve skulde indføres,
blev der i Løbet af det flg. Aarh. paa fl. St.,
hvor Brevenes Mængde gjorde det ønskeligt at
have fl. Rk. af Protokoller, indrettet særlige
S.- og P., hvori Adkomst- og
Behæftelsesdokumenter ang. faste Ejendomme indførtes. Ved
Forordn. 23. Apr. 1632 blev det foreskrevet, at
der ved hvert Herreds- og Landsting skulde
føres en Pantebog. De fleste St. nøjedes man
dog indtil videre med at indføre Brevene i den
alm. Tingbog. — I Chr. V D. L. 1—8—7
bestemmes det, at der af Retsskriverne ved alle Retter
skulde føres »een Bog, hvorudi alle Pante-,
Mageskifte-, Skiøde- og Gave-Breve, Maningsbreve
o. desl., efter at de for Retten er læste, og
baade af Dommeren og Skriveren paaskrevne. Ord
fra Ord skulle indføres, og een hver til
Efterretning deraf skriftlig gives, som haver
fornøden at vide, om det Gods, som til Pant
tilbydis, mageskiftis, skiødis ell. givis, til andre
tilforn er pantsat, ell. afhændet«. Naar
Pantebrevene atter indfriedes, skulde de fremsendes
til Udslettelse. Tinglysning fandt dengang St.
til Landstingene, for saa vidt angik Rettigheder
i frit Jordegods (Sædegaarde), til Bytingene for
Købstadsgods’ Vedk., og til Herreds- ell.
Birketingene m. H. t. det ufri Jordegods (ɔ:
Selvejerbondegodset). Da Bestemmelsen i D. L.
ejheller blev synderlig godt overholdt,
indskærpedes dens Bud ved den endnu delvis gældende
Forordn. af 7. Febr 1738. Foruden de i D. L.
anførte Pante-, Mageskifte-, Skøde- og
Gavebreve nævner Forordn. udtrykkeligt ogsaa alle
Indførsels- og Udlægsforretninger samt
Ejendomsdomme bl. de Dokumenter, der skal
indføres i S.- og P. Forordn. giver endvidere
Regler om Protokollernes behørige Autorisation og
Revision samt om Panteattester og
Retsanmærkninger. Det vigtigste nye i Forordn. er dog
dens Best. om Indførelse af Registre.
Alfabetiske Personregistre til S.- og P. var vel
allerede tidligere adskillige St. blevet førte; men
Forordn. gør nu Førelsen af dem obligatorisk
og foreskriver desuden for Landet — særlig for
Landstingene — Førelsen af Realregistre, altsaa
over hver Ejendoms Adkomst- og
Behæftelsesforhold. Med Indførelsen af Realregistrene gik
det imidlertid overmaade smaat. Dette hang
særlig for Underretternes Vedk. — foruden at
det efter Forordn.’s Ordlyd overhovedet var
tvivlsomt, om den paabød deres Indførelse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
