Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skøde- os Panteprotokoller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre Retter end Landstingene — sammen med,
at Antallet af Selvejergaarde indtil langt hen i
det 18. Aarh. var meget ringe, saaledes at der i
adskillige Underretskredse ikke fandtes andre
faste Ejendomme end en enkelt under
Landstinget hørende Sædegaard med underliggende
Bøndergods. Desuden var der en væsentlig
Hindring for den behørige Førelse af Realregistre
i den daværende mangelfulde Matrikulering.
Ved den gl. Matrikul af 1687 var
Landejendommene ikke blevet betegnede med Matrikelnumre,
og selv om der ogsaa i Løbet af 18. Aarh. i
Forbindelse med Udskiftning af Bøndergods og
Salg af Krongods fandt adskillige
Matrikuleringer Sted, hvorved der ogsaa i en vis
Udstrækning indførtes Matrikelnumre, tjente disse dog
egl. kun til Efterretning for Rentekammeret til
Brug særlig ved Skatteansættelse o. l. og var
ikke alm. bekendte, ja, ofte ikke engang for
Ejerne, og egnede sig derfor ikke til Grundlag for
en Individualisering af Ejendommene. —
Efterhaanden som Antallet af Selvejendomme
forøgedes, steg imidlertid ogsaa den praktiske
Trang til Realregistrets Førelse ved
Underretterne, og den blev særlig følelig, efter at
Forordn. af 20. Jan. 1805 om Afskaffelse af
Landstingene og Indførelse af Landsoverretter havde
henlagt alle Tinglysninger til Underretterne.
Ved Forordn. af 1. Oktbr 1802 blev derhos
Indførelsen af en ny Matrikel paabudt, og efter at
denne i Løbet af den paafølgende
Menneskealder var blevet udarbejdet, sattes den i Kraft
ved Forordn. af 24. Juni 1840 fra 1. Jan. 1844.
Nu var endelig Tidspunktet kommet til for
Alvor at søge Indførelsen af Realregistre ved alle
Jurisdiktioner gennemført. Dette skete da
ogsaa ved Forordn. ang. Registrene over S.- og P.
af 28. Marts 1845, der danner Grundlaget for
den nugældende Retstilstand paa dette
Omraade. Ved Forordn. 1738 var, som ovf. nævnt,
Realregistre kun paabudt for Landet, i Byerne
førtes vedblivende kun Personalregistre. En
vigtig Undtagelse herfra skete dog ved Plakat 27.
Aug. 1759, der for Kbhvn paabød Indretningen
af 12 Pantebogsregistre, et for hvert af Stadens
12 Kvarterer, hvori hver Ejendom skulde
anføres med sit Matr.-Nr. Nu paabød Fordn. 1845,
at der ved alle Retter, hvorved
Adkomstbreve og Behæftelser m. H. t. faste Ejendomme
tinglæses, efterhaanden skulde indføres nye
Realregistre. Hvor der i Forvejen førtes
saadanne, skulde Kancelliet undersøge, om de var
brugbare, og kun i benægtende Fald skulde det
paalægges Retsskriveren at lade nye indrette.
Ellers er de nye Registre først blevet indførte,
efterhaanden som de gl. blev udskrevne. For
Kbhvn’s Vedk. siges det derhos udtrykkeligt i
Forordn., at de dér paa Grundlag af Plakat 1759
førte Registre er fundet tilstrækkelige. — Om de
nye Registres Indretning og Førelse er
Forordn.’s Hovedregler flg.: Hver Ejendom skal
have sit særlige Folium, hvorpaa de fornødne
Henvisninger til S.- og P. om alt, hvad der er
tinglæst ang. Ejerens Raadighed over
Ejendommen, kan finde Sted. Ejendommen skal
betegnes ved Nr (Matrikelnummer) ell. Litra. Naar
der ved Ejendommes Deling (Udstykning) ell.
Sammenlægning opstaar nye Ejendomme, skal
disse ligeledes have særskilt Folium og
Betegnelse. Fæstegods opføres ikke i Registret,
førend det overgaar til Selveje ell. Arvefæste.
Derimod skal ogsaa Kirker, m. H. t. hvilke private
har Rettigheder, samt Tiende o. a. Rettigheder,
der ikke er Tilbehør til en matrikuleret
Ejendom, have deres særskilte Folier. Hvert Folium
deles paa tværs i 3 Rubrikker. I den første
anføres Ejendommens Beskaffenhed (Hovedgaard,
Bondegaard, Arvefæsteejendom o. l.), dens
Hartkorn, visse Byrder, saasom Jordskyld og
Servitutter (disse Byrder skal for øvrigt, for saa
vidt de hviler paa tinglæste Dokumenter, ogsaa
anføres i 3. Rubrik, jfr ndf.), samt
Forandringer heri (f. Eks. Ophævelse af en Servitut),
ligesom der i denne Rubrik gøres Bemærkning om
Deling og Udstykning af Ejendommen o. a.
Forandringer i dens Tilliggende. Den anden Rubrik
indeholder Adkomstdokumenterne (almindelige
Skøder, Vielsesattester, Arveudlægsskøder m.
v.) i kronologisk Rækkefølge med Angivelse
af Overdragers og Erhververs Navne.
Frasælges kun en Del af Ejendommen, skal
Henvisning ske til det Sted i Registret, hvor det
frasolgte derefter skal opføres. — I tredie Rubrik
anføres Hæftelserne, først og fremmest
Pantebreve, men desuden ethvert tinglæst Dokument,
der indskrænker ell. ophæver Ejerens Raaden,
saasom Servitutter, Købekontrakter,
Forpagtningskontrakter, Lejekontrakter,
Ansættelsesbreve som Oppebørselsbetjent, Umyndiggørelses-
ell. Konkursdekreter, Udlæg etc.
Dokumentudstederens Navn samt eventuelt den Sum,
hvorpaa det lyder, skal anføres. Endvidere angives
her alle Tinglæsninger, hvorved Hæftelserne
helt ell. delvis ophæves. Ved fuldstændig
Ophævelse skal Anførslen ang. den paagældende
Hæftelse overstreges, men saaledes at den
vedblivende kan læses. I adskillige Registre er der
indført en særskilt Rubrik for Servitutter o. l.
Byrder, idet den tredie Rubrik ved
Realkredittens stigende Udvikling ofte er blevet stærkt
overbebyrdet. — Det er i øvrigt en Selvfølge, at
der overalt, hvor et tinglæst Dokument anføres,
skal ske Henvisning til det Sted i S.- og P.,
hvor det findes indført. — I Forordn. 1845 gives
nye Regler om Navne(Person)registre. Heri
skal anføres alle tinglæste Dokumenter, der
indskrænker en Persons Raaden over hans Formue,
for saa vidt de ikke udelukkende vedrører faste
Ejendomme. De vigtigste Dokumenter af denne
Art er Obligationer, hvorved der gives Panteret
i Løsøre. — I de sønderjydske Landsdele er
det hidtil gældende Grundbogssystem
opretholdt, se Grundbøger.
I det Rigsdagen i Februar 1926
forelagte Forslag til Lov om Tinglysning
opretholdes S.- og P.-Registret (i Forslaget
kaldet Tingbogen) i det væsentlige uforandret.
Hæftelsesrubrikken deles dog i to, en for
Panterettigheder, Udlæg og anden
Retsforfølgning og en anden for Brugsrettigheder,
Servitutter, Grundbyrder o. l. Derimod afløses det
nuv. System med S.- og P. af det saakaldte
— f. T. i de sønderjydske Landsdele gældende
— Aktsystem. Efter Forslaget skal der nemlig
med hvert til Tinglysning indleveret Dokument
følge en bekræftet Genpart. Dette gælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
