Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skøde- os Panteprotokoller - Skøgul - Skøjte - Skøjteløb - Skøjter - Sköld, Otte - Skøn - Skønaand - Skønfarvning - Skønhedsplet - Skønlitteraturen - skønne Kunster - skønne Videnskaber - Skønsmænd - Skøntryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ganske vist ogsaa nu, men kun for at Genparten
kan danne Grundlaget for Indførelsen i S.- og
P., saaledes at det originale Dokument forinden
kan tilbageleveres, medens iflg. Forslaget
Genparterne samles for hver Ejendom til en Akt,
af hvilke de igen udskilles, efterhaanden som
de aflæses som ophævede.
A. D. B.
Skøgul, Valkyrie, se Skogul.
Skøjte (Søv.) af det holl. Schuit; et
bredbovet, fladbundet Fartøj, omtr. som en Kuf; den
bruges til Transport paa Floder o. l. Undertiden
— naar den skal mod Strømmen — trækkes den
af Heste, der bevæger sig langs Flodbredden;
deraf Navnet Trækskøjte.
C. B-h.
Skøjteløb er bleven dyrket i Norden, længe
før vor Historie begynder, hvad Fund fra den
senere Stenalder beviser. De første Skøjter
var af Ben (paa Islandsk kaldet: isleggir).
Da man ikke kunde sætte fra med dem,
kunde disse Benskøjter kun bruges i Forbindelse
med en Ispig. I England anvendtes de endnu
i 16. Aarh. og paa Island i Beg. af 19. Aarh.
I 16. og 17. Aarh. var det i Skoleloven i
Tyskland forbudt at løbe paa Skøjter og i det hele
at betræde Isen; det ansaas for at være farligt
og for at ødelægge Skoletugten. Det sidste
strenge Forbud mod S. blev givet af den sidste
Kurfyrste af Trier 1785. I Holland var denne
Idræt for længst meget yndet og udbredt. De
Pædagoger, der i Slutn. af 18. Aarh. begyndte
at føre legemlig Opdragelse ind i Skolen,
fremhæver S.’s Bet.; ja allerede Comenius havde
gjort det 100 Aar forud.
Det er dog først i 19. Aarh., at S. naar til
at blive en Idræt af første Rang, som alle er
enige om at tilraade Ungdommen. Den
gammeldags Form af Skøjter — en Staalskinne,
»Jernet«, fastgjort til en Fodplade af Træ, der
med Remme kunde snøres paa Støvlen — blev
ved Midten af 19. Aarh. afløst af Skøjter helt
af Jern og lettere at tage paa. De kendteste
er de amer. Halifax-Skøjter. Til Hurtigløb og
Langløb er Jernet lige paa underste Flade, til
Kunstløb buet.
Indtil 1860 var der ingen Forening for S.
hverken i Danmark ell. i Norge og Sverige.
Men da fik denne Idræt et kraftigt Stød
fremad ikke blot her, men i hele Europa, ved at en
Amerikaner, Jackson Haynes, optraadte rundt
om i fl. af de større Stæder og viste S. i en
langt mere fuldendt og vidtdreven Form, end
man tidligere havde anet Muligheden af. Det
bliver nu meget almindeligere at løbe paa
Skøjter; man slutter sig sammen i
Foreninger for at kunne skaffe sig bedre Baner, og
Konstruktionen af Skøjter forbedres. Medens
det f. Eks. i Berlin vakte stor Opsigt i Midten
af 19. Aarh., at to holl. Damer viste sig paa
Skøjter, dyrkes nu denne Idræt med samme
Iver og Dygtighed af Kvinder som af Mænd.
Saa anerkendt er S. blevet, at det Offentlige
i mange større Byer, f. Eks. Kbhvn og Oslo,
bekoster indrettet og passet fri Isbaner, for at
ogsaa de Fattige kan faa Del i dette Gode.
Det, som gør S. saa værdifuld, er først og
fremmest, at det giver en meget kraftig
Motion i fri Luft paa en Tid, da de fleste ellers
holder sig for meget inde; dernæst er det en
ret alsidig Legemsøvelse; selv om det særlig
er Benene, der maa arbejde, bliver Kroppen
ogsaa nødt til at gøre mange kraftige
Bevægelser; endelig er S. en meget legemsdannende
Øvelse, idet det, som den ret vanskelige
Ligevægtsøvelse det er, bidrager meget til at give
et alm. Herredømme over Legemet og til at
fjerne opstrammet Stivhed af Stillinger og
Kejtethed og Kantethed af Bevægelser; jo større
Færdighed, der opnaas, desto mere indøves
bløde, sikre og vel afpassede Bevægelser.
K. A. K.
Skøjter, se Skøjteløb.
Sköld [∫öld], Otte, sv. Maler, f. 1894. S.,
som efter en kubistisk Periode har været med
i senere maleriske Strømninger, anses for en
af det unge Sveriges mest lovende og evnerige
Kunstnere gennem den personlige Tilegnelse af
Værdierne udefra. Göteborg-Udstillingen 1923
gav et godt Overblik over hans Kunst; den
spiller paa forsk. Strenge, snart miniaturagtig
udpenslende, snart malende store summariske
Kompositioner (som »Skördescen«, 1923, med
den rødgule Mark),; i »Le Bistro« (1922), en
parisisk Bar, hvor alt er detailmæssig udpenslet,
er han inde paa »Naivismen« (Billedet kom til
Oslo Nationalgaleri); han kan raade over en
dyb emailleagtig Tone, som i »Arpino« (1923),
male miniatur-nærsynet, virkelighedsbundet og
samtidig med en malerisk samlende, fint
graalig afstemt Fladebehandling som i »Hustag«
(1922), kraftig virkende, næsten »hollandske«
Nature-morte’r og dygtige Portrætter som det
lille »Dameportræt« (1922).
A. Hk.
Skøn, se Syn og S.
Skønaand, et æstetisk anlagt Menneske; den,
der med Forkærlighed dyrker Kunst og
Skønlitteratur.
Skønfarvning, d. s. s. Avivering, se
Farveri.
Skønhedsplet er en alm. Betegnelse for de
smaa, rundagtige, mørkfarvede, medfødte
Pletter, som beror paa en begrænset Ophobning af
Hudens Farvestof (se Pigment).
(E. P-n.). C. Rch.
Skønlitteraturen, Digtekunsten i dens
forskellige Former.
skønne Kunster, Billedkunst og anden
Kunst, der søger at frembringe noget skønt.
skønne Videnskaber, svarende til fr. belles
lettres, Litteratur, Digtekunst og Veltalenhed.
Udtrykket kendes her fra det i Slutn. af 18.
Aarh. dannede »Selskab for de skjønne og
nyttige Videnskaber«, men bruges ikke mere.
Cl. W.
Skønsmænd, se Syn og Skøn.
Skøntryk, i Bogtrykket d. s. s.
Prima-Form (eng.: first forme, fr.; prime), nemlig
den først trykte Halvdel af et Ark paa
Papirarkets ene Side, indeholdende altsaa 2
Foliosider, 4 Kvartsider ell. 8 Oktavsider, idet
Kolumnerne er ordnede (»udskudte«) i en bestemt
Rækkefølge (se Bogtryk, S. 563 ff.). Den
anden Halvdel, som derefter trykkes paa
Papirarkets anden Side, kaldes Gentryk
(Videretryk) ell. Sekunda-Form (eng.:
second-side, fr.: rétiration). Hyppigst bruger man dog
at trykke hele Arket paa een Gang, ɔ: Papiret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
