Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skøntryk - Skørbug - Skørbugsurt - skøre - Skørglansmalm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Dobbeltark, som overskæres til to Ark efter
at være trykt paa begge Sider.
E. S-r.
Skørbug, Scorbút, er en Sygdom, som i
ældre Tid var hyppig, ogsaa i Danmark, men nu
er meget sjælden under normale Livsforhold.
Sygdommen viser sig dels ved alm.
Svaghedssymptomer, Træthed og Bleghed, dels ved to
karakteristiske Symptomer: Blødninger og
Tandkødslidelse. Blødningerne optræder mange
Steder i Legemet; de findes næsten altid under
Huden, særlig paa Benene, og Blødningerne ses
som røde ell. blaalige Pletter. Desuden
optræder der jævnlig Blødninger fra Næseslimhinden,
i Musklerne, paa Knoglernes Overflade ell. i
indvendige Organer som Tarm ell. Nyre.
Tandkødslidelsen viser sig ved Blødninger fra
Gummerne og ved Svulst omkr. Tænder ell.
Tandstumper. Raske Tænder kan falde ud.
Sygdommen er ikke ledsaget af Feber. I svære
Tilfælde dør Patienten, ofte ved tilstødende
Lidelser som Lungebetændelse, men naar S. erkendes
i Tide, kan Sygdommen helbredes, som det vil
fremgaa af det flg.
I ældre Tid, da S. var hyppig, optraadte
Sygdommen i Lande som Danmark særlig hen
imod Slutn. af Vinteren. Meget hyppig var
Sygdommen bl. Sømænd paa lange Rejser.
Opdageren af Søvejen til Indien, Vasco da Gama,
mistede paa Rejsen en stor Del af sit Mandskab af
S. (1497—98), og den danske Søkaptajn Jens
Munk, som 1619 udsendtes af Kong Christian IV
for at opdage »Nordvestpassagen« (se
Nordpolsekspeditioner), mistede paa det
mislykkede Togt hele sin Besætning af S.
paa 2 Mand nær. I Løbet af sidste Del af 18.
Aarhundrede og første Del af 19. Aarhundrede
ophørte S. efterhaanden blandt den alm.
Befolkning, men optraadte stadig af og til blandt
Søfolk, i Fængsler (i danske Fængsler helt op mod
Slutn. af 19. Aarh.) og under Krigsforhold,
f. Eks. i Paris under Belejringen 1870—71 og
under Verdenskrigen 1914—18 f. Eks. i Galizien
og i Mesopotamien bl. de eng. Tropper, som
belejredes i Kut-el-Amara. Gennem de senere Aars
Undersøgelser ved man nu, at S. kun opstaar,
naar der findes bestemte Mangler ved
Ernæringen, og helbredes, naar disse Mangler rettes.
Allerede i 18. Aarh. var det kendt af enkelte
Læger og Søfolk (i Holland og England), at det
baade forebyggede og helbredede S. at spise
Citroner ell. Appelsiner (ell. Citronsaft). Den eng.
Læge Lind undersøgte Sagen nøjere 1757 og
bekræftede, at Citroner og Appelsiner helbredte
Patienter med S. 1804 indførtes det i den eng.
Flaade, at der regelmæssigt uddeltes en Ration
Citronsaft til Folkene. S., som hidtil havde
været en meget hyppig Sygdom bl. Flaadens
Mandskab, blev derefter meget sjælden. Mange
Steder blev der ikke lagt Vægt paa disse
Erfaringer. Det nøjere Kendskab til S.’s Aarsag og til
Sygdommens Forebyggelse skyldes
Undersøgelser af den norske Prof. i Hygiejne, Axel Holst
(offentliggjorte 1907 og 1912). Det lykkedes
Holst at fremkalde en Sygdom, der ganske
svarede til S., hos Marsvin, naar disse Forsøgsdyr
fodredes alene med Korn, Ris og Brød. Friske
Grønsager som Kaal forhindrede, at
Sygdommen opstod, naar Grønsagerne var sat til
Dyrenes Foder. Tørrede Grønsager forhindrede
ikke Sygdommen.
Siden da er Spørgsmaalet blevet grundigt
undersøgt fra mange Sider og af mange
Undersøgere i forsk. Lande. Man ved nu, at S. er en
Sygdom, som opstaar, naar Føden mangler en
bestemt af de Vitaminer (s. d.), som er
nødvendige, hvis Ernæringen skal vedligeholde
den normale, sunde Tilstand hos Mennesker og
forsk. Dyrearter. Den skørbugforhindrende
Vitamin kaldes C-Vitamin og findes i de fleste
friske Frugter og Grønsager, i ringe Mængde
desuden i Mælk, Æg og enkelte dyriske Væv i
raa ell. halvraa Tilstand, f. Eks. Lever.
C-Vitamin findes derimod ikke i Korn og Brød, heller
ikke i henkogte Sager (da dette Vitamin
daarlig taaler Opvarmning, særlig ikke langvarig
Opvarmning under Luftens Adgang) ell. i tørrede
Grønsager. Man forstaar nu Aarsagen til, at S.
tidligere især optraadte imod Vinterens Slutn.
efter en Periode, hvor Befolkningen, f. Eks. i
Danmark, næsten udelukkende havde levet af
Brød, Gryn, Fedt og saltede Kød- og
Fiskevarer. Naar S. forsvandt i det 19. Aarh. fra de
fleste europ. Lande, skyldes det, at Kartofler,
som ogsaa efter Kogning indeholder C-Vitamin,
blev en alm. Spise. I Aar med
Kartoffelmisvækst optraadte S. igen (f. Eks. i Danmark i
1830’erne). Sygdommens Optræden paa lange
Sørejser, hvor der ikke var Adgang til frisk Frugt
og Grønsager, men kun til konserverede (saltede
ell. henkogte) Varer, forstaas ogsaa let, ligeledes
dens Optræden i belejrede Byer og i Fængsler,
hvor Kosten indtil for faa Aartier siden var
sammensat meget uhensigtsmæssigt. Bl.
Grønlands Eskimoer optræder S. endnu af og til, men
der bliver fra de danske Lægers Side gjort
Bestræbelser for at udrydde Sygdommen helt.
Hos mindre Børn har man ikke sjældent set
S., ofte sammen med andre Ernæringslidelser,
og særligt i den forbigangne Periode, hvor
spæde Børn, der ikke kunde faa Brystmælk, af og
til alene ernæredes med Børnemel, Tvebak o. l.
Hos Børn kaldes Sygdommen i Reglen »Barlows
Sygdom« og viser særlige Ejendommeligheder,
f. Eks, at der opstaar smertefulde Fortykkelser
paa Benenes, Armenes og Ribbenenes Knogler
henimod Knoglernes Ende, hvor Benets
Vækstzone findes. Fortykkelserne skyldes Blødninger
under Knoglehinden (Periost). Barlows Sygdom
kan ogsaa opstaa hos »Flaskebørn«, hvis Mælk
koges alt for længe eller gentagne Gange, saa
at Mælkens Indhold af C-Vitamin ødelægges.
L. F.
Skørbugsurt d. s. s. Læge-Kokleare (se
Kokleare).
skøre (Søv.), gaa itu, revne.
Skørglansmalm (Sprødglanserts,
Stephanit), en vigtig Sølvmalm, som bestaar af
Sølv (68 %), Antimon og Svovl (5Ag2S . Sb2S3).
S. krystalliserer rombisk (hemimorf), den er sort
metallisk og blød ligesom Sølvglans, men
sprødere end denne. Den findes sammen med andre
sulfidiske Sølvmalme ved Andreasberg i Harz,
Freiberg i Sachsen, Pribram i Böhmen,
Kongsberg i Norge og særlig rigelig i de
vestamerikanske Sølvlejer (Nevada, Mexiko, Peru, Chile).
(N. V. U.). O. B. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
