- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
722

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slagbænk - Slagel ell. Slagvolder - Slagelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slagborde og fandtes i sin nagelfaste Form
kun der, hvor Pladsen var trang. 1663 fik
Leonore Christine to saadanne i sin Celle i
Blaataarn. Senere blev S. til et Møbel, en
Bænkekiste med bevægeligt Sædebræt. Bænkens
Forside kunde drages ud som en Skuffe, der afgav
Soveplads. Det var i Tiden før 1850 i mange
kbhvn’ske Smaahjem Tjenestepigens Natteleje
og fandtes under Køkkenbordet. Men paa
Kjøbenhavns Slot fandtes S. selv i Prinsessernes
Værelse, og i Christian V’s Sovekammer stod
Kammerpagens S. om Natten for Fodenden af
Kongens Seng. Paa Kbhvn’s Slot fandtes 1707
14 S. og 18 Slagbordsbænke, altsaa S.
indlemmede i Borde.

Slagvinduer for Kramboder var Luger
af Træ indrettede til at slaas ned ud mod
Gaden, hvor de tjente som Udstillingsdiske.
Saaledes fandtes de 1646 paa Børsen i Kbhvn, altsaa
uden for Boderne i Stueetagen.
(Bernh. O.). J. O.

Slagel ell. Slagvolder kaldes det
yderste Led af en Haandplejl, almindeligvis dannet
af en tynd Træstamme med en Knude paa den
yderste Ende; denne Knude er Træets Rodhals
og den øverste Del af Roden. Oftest bruges til
S. Eg, fremvokset som Stødskud.
C. V. P.

Slagelse, Købstad i det vestlige Sjælland,
(S. Herred, Sorø Amt), ligger under 55° 24,2′
nordlig Bredde og 1° 13,3′ vestlig Længde for
Kjøbenhavn (regnet for Skt Mikkel’s Kirke) i
en frugtbar Egn med
bølgeformet
Overflade, der mod Ø.
hæver sig til et
skovrigt Højdeparti, hvis
højeste Punkt er
Etterbjerg (97 m),
medens Terrainet
sænker sig mod V. ned
til Store-Bælt. I
Byens østlige Del er
Højden 50—60 m, i
den vestlige 30—40
m. Fra de omliggende Byer ligger den
i følgende omtrentlige Afstande; 13 km
VSV. f. Sorø, 32 NV. f. Næstved, 17 NNØ. f.
Skelskør, 16 NØ. f. Korsør og 35 SSØ. f.
Kalundborg. Dens hele Areal (Købstadgrund og
Markjorder) er 1220 ha, og 1. Febr 1921 fandtes her
1224 Gaarde og Huse med 13359 Indb. (1911:
10463, 1901: 8958, 1850: 4011, 1801: 1732). Hertil
kommer som en Art Forstad Ny Holmstrup i
Skt Peders Landsogn med 123 beboede Steder og
490 Indb. Byen har c. 60 Gader og Stræder og
3 Torve (Ny-, Gammel- og Fisketorv) samt
Schweizerpladsen. Gaderne er for det meste
uregelmæssige og krumme og vidner om Byens
Ælde, hvorimod de fleste gl. Huse er forsvundne
dels p. Gr. a. tidligere Tiders hyppige, store
Ildebrande, dels ved de senere Aars betydelige
Ombygninger; efter danske Provinsforhold har
Byen nu mange ret anselige Bygninger i fl.
Etager. Hovedfærdselsaarerne dannes af de Gader,
som forbinder de til og fra Byen førende
Landeveje, og desuden af Rosengade. Ang. Byens
Form og Udstrækning samt Gadenet og
Beliggenhed af de vigtigste Lokaliteter henvises i
øvrigt til hosst. Situationsplan over S.

Af Bygninger og Institutioner skal særligt
nævnes: Kirker o. l. Skt Mikkels Kirke,
rimeligvis opført i 1. Halvdel af 14. Aarh. (i St. f.
en tidligere, formentlig i Slutn. af 11. Aarh. paa
samme Sted opført Kirke). Den nuv. var ved
gentagne hensynsløse Forandringer, særligt 1803
og flg. Aar, blevet en ligefrem grim Bygning;
først 1873—76 blev den ved en gennemgribende
og forstaaende Restaurering (Arkitekt H.
Drewsen) saa vidt muligt ført tilbage til sin opr.
gotiske Stil, treskibet, overhvælvet og med højt
Taarn og Spir. Den er nu Sognekirke for den
større østlige Bydel med Skt Mikkels Landsogn.
Skt Peders Kirke, opr. en lille romansk Kirke
fra 12. Aarh., som er udvidet og omdannet til
gotisk, overhvælvet Korskirke. Omdannelsen
begyndte allerede i 13. Aarh. og fortsattes
gentagende, men i Beg. af 19. Aarh. var den saa
brøstfældig, at man tænkte paa at nedbryde
den. Den blev dog restaureret 1818—20, senere
1871, men navnlig 1879—80 (af Herholdt), og er
nu Sognekirke for den vestlige mindre Bydel og
Skt Peders Landsogn. Hospitalskirken (se ndf.),
Baptistkirken »Bethania«, Rom.-kat. Kapel,
Missionshuset »Philadelphia«, opført 1893 (Arkitekt
C. L. Thuren).

Skoler. Det kommunale Skolevæsen har 4:
Østre Borgerskole med 2 Bygninger opførte 1855
(Arkitekt Carlé) og 1898—99 (Arkitekt F.
Thomsen), henh. Drenge- og Pigeskole; Vestre
Borgerskole, opført 1913—14 (Arkitekt Kn. Larsen)
med særskilte Drenge- og Pigeklasser;
Markskolen (Fællesskole); i samtlige 3 Skoler c. 1500
Elever; Realskolen, opført 1856, c. 175 Elever.
Desuden er der »Den private Mellem- og
Realskole«, oprettet 1881, ny Bygning 1899 (Arkitekt
Haunstrup), den faar Tilskud fra Stat og
Kommune og har c. 215 Elever; Teknisk Skole,
oprettet 1866 af Haandværket og
Industriforeningen, Bygning opført 1892 (Arkitekt Kn. Larsen),
c. 250 Elever; Handelsskolen, oprettet 1886, har
Lokaler i Østre Borgerskole og c. 200 Elever.
Yderligere findes 2 mindre og private
Børneskoler.

Sygehuse, Stiftelser o. l. Byens
ældre Sygehus, opført som privat 1855—56 og 1893
overgaaet til Kommunen, modtager Patienter fra
Byen og Amtets Landdistrikter; et nyt Sygehus
er opført 1920 (Arkitekt Kn. Larsen og C.
Andersen) med 54 Senge; Garnisonssygehuset
(nedlagt som saadant 1925) er opført 1911—12
(Arkitekt Kn. Larsen) med 30 Senge.
Forsørgelseshjemmet (Fattiggaarden) med Sygeafdeling og
Forplejningsstation for vejfarende, opført 1868;
Alderdomshjemmet »De gamles Hjem«, opført
1906—07 for 6 Ægtepar og 14 enlige Personer.
S. Hospital, som har sin Oprindelse fra et
gammelt »Helliggesthus«, blev ved rige Gaver
efterhaanden meget velstaaende og var et
Hospital for Egnens fattige og syge. I økonomisk
Henseende var det en Tid forenet med en ældre
Skt Jørgensgaard (for spedalske) og senere, fra
1585, med Latinskolen; Stiftelsen optager ældre
Ægtefolk og enlige Kvinder fra Sjællands Stift
(fra 1914 100), som nu foruden Fribolig m. m.
faar en mindre Pengeydelse, de mest svagelige
tillige delvis Middagsmad. For Hospitalets
Midler oprettedes 1857 en særlig Stiftelse, S.

Slagelse Byvaaben.
Slagelse Byvaaben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0746.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free