- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
725

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slagelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jernbaneforbindelser. S. er Station
paa Roskilde—Korsør-Banen (aabnet 1856) og
Udgangspunkt for S.—Næstved-Banen med
Sidebane Dalmose—Skelskør (aabnet 1892), samt
for S.—Værslev-Banen (aabnet 1898).

Historie. Byen, der i Valdemar II’s
Jordebog kaldes Slauløsæ og Slaglæsæ (1374:
Slawelsæ), er en meget gammel By, der i 11. Aarh.
var Møntsted under Kongerne Knud den Store,
Hardeknud og Knud den Hellige, og som skal
have faaet sine Købstadprivilegier 1280 af Erik
Klipping, stadfæstede 1321 af Christoffer II. At
den har været en anset By i Middelalderen, er
der meget, der tyder paa; saaledes var den
som ovenfor nævnt Møntsted, Kongerne
bekræftede og udvidede ofte dens Privilegier; 1376
holdt Dronning Margrete et Danehof her, hvor
hun lod Sønnen Oluf kaare til Konge; ogsaa det
ovennævnte Helliggeisthus og Skt
Jørgensgaarden er Vidner om dens Anseelse, ligesom at den
foruden de nuv. Kirker har haft to til, nemlig
en Skt Clemen’s Kirke, der nævnes i Beg. af 13.
Aarh., men om hvilken man for øvrigt intet ved,
og en Vor Frue Kirke, der tidligst nævnes c.
1370, og som vistnok er blevet nedbrudt kort
efter Reformationen; den har ligget omtrent
paa Hjørnet af Skovsø- og Store Fruegade. Byen
har selvfølgelig ogsaa haft Nytte af Frederik
II’s hyppige Ophold paa det nærliggende
Antvorskov. Landbruget har vistnok i
Middelalderen og langt op i den nyere Tid været dens
Hovederhverv (»Roskilde Ringen og Slagelse
Møgagen faar aldrig Ende«), og ligeledes har
den fra gammel Tid været en af Sjællands
betydelige Handelsbyer p. Gr. a. sit gode Opland.
Den har ogsaa i sin Tid haft sin egen Havn,
Skibsholm Havn, der vistnok har ligget ved
Udløbet af Tude Aa, som vel tidligere har været
meget dybere og bredere end nu; først 1664 blev
den nedlagt, hvorefter S. maatte søge Korsør
Havn. Fra den Tid gik det tilbage for Byen,
medens Korsør tog til; endnu 1672 havde S.
1832, men 1769 kun 1289 Indb. Først i 19. Aarh.
begyndte den atter at gaa frem, og især fra
Slutn. af 1880’erne er den i meget stærk
Opkomst, til Dels p. Gr. a. de betydelige
Jernbaneanlæg. 1904 har Kommunen købt den NV.
f. Byen ved Store Bælt liggende Mullerup Havn;
denne, som har en Dybde af 3,2 m, ligger
imidlertid c. 14 km fra Byen uden
Jernbaneforbindelse med denne, har derfor næppe nogen
større Bet. Som andre Byer har den haft sine
alvorlige Ulykker. I Middelalderen led den
voldsomt af den sorte Død, der skal have bortrevet
omtr. en Fjerdedel af Befolkningen. I den
nyere Tid har Ildebrandene været den en arg
Fjende; 1515 og fl. Gange senere maatte
Byskatten nedsættes for den ved Ild lidte Skade; 22.
Juni 1652 brændte c. 100 Gaarde og Huse; 1669
brændte 36 Huse, 1740 44 Gaarde og Huse samt
Raadhuset, 1772 atter 22 Gaarde og Huse, og
1801 gik igen en Del af Byen op i Luer. Af
kendte Mænd, der er fødte i S., nævnes
Historieskriveren Niels Slange (1657), og
Skuespilleren C. N. Rosenkilde (1786). (Litt.: O. Rud,
De urbe Slaglosia [Kbhvn 1769]; J. C.
Qvistgaard
, »Efterretninger om S. By og Skole i
ældre Tider« [S. Skoleprogram 1831—32]; F. R.
Friis
, »Bidrag til S. Bys Hist.« [S. 1875];
J. Heilmann, »Bidrag til S. Bys Hist.« [S.
1885]; Trap, »Danmark«, 4. Udg. III).
(H. W.). M. S.

Slagelse, Herred i det vestlige Sjælland,
Sorø Amt, grænser mod Ø. til Alsted Herred,
mod SØ. til Vester-Flakkebjerg Herred, mod
V. til Store Bælt, i hvilket det udsender
Halvøen Halskov N. f. Korsør Nor og S. f. Noret den
mindre, paa hvis Spids Korsør ligger, og mod
N. til Holbæk Amt (Løve og Merløse Herreder),
hvorfra det til Dels skilles ved Tude Aa. Dets
største Udstrækning (i NØ.—SV.) er c. 28 km
og Bredden mellem 10 og 15 km. Bortset fra
Købstæderne S. og Korsør, som ligger i
Herredet, er dettes Areal 291,7 km2, og 1. Februar
1921 fandtes her 3190 Gaarde og Huse med
14825 Indb. (1901: 14819, 1850: 13019, 1801:
8134), altsaa c. 51 pr km2. I den største Del af
Herredet er Overfladen lavtliggende (under 30
m) og jævn bølgeformig; men ved SØ.-Grænsen
og særlig omkr. S. hæver Terrainet sig betydelig
og ret brat, Etterbjerg Ø. f. S. (97 m) og Hashøj
ved Slots-Bjergby (93 m) er de højeste
Punkter. Jordbunden er for det meste lermuldet og
frugtbar, og der gaar i Gennemsnit kun 5,4 ha
paa 1 Td. Hartkorn, saa Herredet hører til de
højest boniterede i Amtet. En Del af Arealet er
dækket med Skov, men da denne i det
væsentlige forek. samlet Ø. f. Slagelse samt langs
Kysten S. f. Korsør, er det meste af Herredet
omtr. helt skovløst. Det største Vandløb er
Tude Aa med det betydelige Tilløb fra S.,
Vorby Aa. Arealets Benyttelse var 1919 følgende:
25162 ha Ager, Eng, Græsgang, Have o. l., 128
ha Tørveskær, 2685 ha Skov og Plantage, 102
ha Lyngbakker, 924 ha Veje, Jernbane,
Byggepladser o. l. og 130 ha Vandareal. 1922 var
der 4908 Heste, 21355 Stkr Hornkvæg, 772 Faar
og 19258 Svin.

S. Herred omfatter 18 Sogne, hvoraf de 16
sammen med de to Købstæder danner 11
Pastorater, der udgør S. Herreds Provsti i
Roskilde Stift; Kindertofte Sogn (som Anneks til
Pedersborg) hører derimod til Ringsted-Alsted
Herreders Provsti, og Gudum Sogn (Anneks til
Havrebjerg) til Ars-Løve Herreders Provsti. I
verdslig Henseende hører de 14 Sogne til 15.
Retskreds (S. Købstad med Antvorskov Birk) og
til 11. Politikreds (14. og 15. Retskreds) med
Dommer og Politimester i S.; de 4 Sogne:
Taarnborg, Boeslunde, Vemmelev og Hemmeshøj
derimod til 16. Retskreds og 12. Politikreds med
Dommer i Korsør (Bitingsted i Skjelskør) og
Politimester i Skjelskør (Kontor af deling i
Korsør). Gennem Herredet gaar Statsbanerne
Kbhvn—S.—Korsør og Værslev—S.—Næstved. —
Herredet, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Slaglæsæhæreth, hørte i Middelalderen til Sjællands
Vestersyssel; fra 1660 til Antvorskov og Korsør
Amter, indtil det 1798 forenedes med det nuv.
Sorø Amt.
M. S.

Slaget paa Reden. Den danske Regering
havde, for at hævde sin Stilling i det bevæbnede
Neutralitetsforbund mod Englands Fordring om
at træde ud af dette, allerede i Beg. af 1801
truffet Forberedelser til at sikre Hovedstaden
mod Bombardement fra Søsiden med den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0749.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free