Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slagforsøg - Slagge - Slaggebeton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har vist stor Brudforlængelse. Slagforsøget er
saaledes en skrappere Prøve end Trækforsøget.
Prøven udføres gerne med hele Brugsstykket,
idet man lader en Vægt falde ned paa den
lodret staaende Hjulbandage ell. paa Akslen ell.
Skinnestykket oplagt som Bjælke. Prøven kan
enten være en Styrkeprøve, som naar det
forlanges, at Stykket skal kunne taale et Slag af
bestemt Energi uden at brydes, ell. det kan
være en Sejghedsprøve, som naar det forlanges,
at man skal kunne bearbejde det saa længe med
Slag af konstant Energi, at Formforandringen
naar en vis Størrelse. Saafremt Materialet ikke
er for sejgt til at brydes paa denne Maade, sker
Bruddet gerne, som Fig. 2 viser. Da der er
Symmetri omkr. Faldlinien, kan Bruddet
naturligvis lige saa godt ske efter en Flade (den
punkterede), der er symmetrisk med den viste,
og undertiden sker Bruddet efter begge Flader,
saa man faar 4 Brudstykker. Nedbøjningen
maales (som vist paa Fig. 3) fra en Lineal, hvis
Længde er lig Skinnens Spændvidde, og som
har en Slidse til Styring af en
Millimetermaalestok. Da Skinnens Overside deformeres ved
Slagene, bruges et Paasætningsstykke, der har
en Fordybning over det Punkt, hvortil
Maalingen sker.
Resultaterne af saadanne Slagforsøg lader sig
vanskeligt sammenligne, thi gøres Slaget saa
kraftigt, at Stykket springer, ved man ikke, om
det muligvis ogsaa vilde være sprunget for et
svagere Slag, og gøres Slaget saa let, at det
f. Eks. maa gentages 10 Gange, før der sker
Brud, saa vil den samlede Energimængde i
disse 10 Slag ikke kunne jævnstilles med en
lige saa stor Energimængde anvendt i et enkelt
Slag, thi det Arbejde, der medgaar til Stykkets
elastiske Formforandring, spildes i første
Tilfælde 9 Gange. Overhovedet ved man ikke,
hvor stor en Del af Slagets Energi
Prøvestykket optager, og hvor stor en Del der gaar
videre til dets Understøtninger. Var
Prøvestykket ophængt i lange Skruefjedre, vilde dets
Paavirkning naturligvis blive langt ringere, end
hvis det er fastere understøttet.
Funderingsmaaden og Jordbundens Beskaffenhed er derfor
vigtige Faktorer. For at to Slag skal give
samme Virkning, maa de have samme Energi
og samme Træf-Hastighed. Frembringes de af
Faldklodser, maa derfor Klodserne have samme
Vægt og samme Faldhøjde. Man kan
nogenlunde sammenligne Virkningen af to forskellige
Slagværker ved Hjælp af Cylindre af ganske
ens Kobber. Hvis disses blivende
Sammentrykning er ens i de to Tilfælde, er Slagværkernes
Virkningsgrad tilnærmelsesvis den samme. Af
Stukningsgraden kan man tilnærmelsesvis
udfinde Maksimaltrykket, saafremt man kender
Cylinderens Trykarbejdslinie.
S. bruges undertiden over for Støbejern
og da med smaa, ubearbejdede Prøvelegemer og
en Faldklods af ringe Vægt. Ogsaa
saltglasserede Lerrør kan prøves ved S. Se
desuden Skærveprøvning.
E. Su.
Slagge, det askeagtige ell. ofte faste, men i
Ovnen flydende Affald, som fremkommer ved
Metallernes Fremstilling og Smeltning. Medens
S. tidligere for Opfattelsen stod som en højst
ubehagelig Ulempe ell. medførte stort Metaltab,
ved man nu, at den er saa inderlig knyttet til
de metallurgiske Processer, at de ikke kan
foregaa uden den. Der skal saaledes henvises til
Jern; ved Højovnprocessen giver S. de
neddrivende Jerndraaber Beskyttelse mod den iltende
Blæst, ved Bessemer-Processen er det navnlig
Siliciums Forslagning, som giver Varme,
ligesom det ved Thomasprocessen paa analog
Maade er Fosforets Forbrænding og Overgang
til S., som betinger Processen; ved Pudlingen
er det S., som paa den ene Side beskytter
Jernet mod Flammen, men paa den anden Side
ved at arbejdes ned i det flydende Raajern
væsentlig bidrager til dets Friskning. I ældre
Tider gik der uforholdsmæssig meget Metal med
S. paa Affaldsbunkerne, og da der i S. ofte
ogsaa indgaar sjældne Metaller, har man i den
senere Tid fundet sin Regning ved at behandle
S., hvis Alder endog kan gaa op til Oldtiden
(f. Eks. Sølvslagger ved Laurion i Grækenland).
S. er selvfølgelig af højst forsk. Beskaffenhed
ikke alene, efter hvilket Metal ell. hvilken
Proces den tilhører, men ogsaa efter Malmens
Beskaffenhed og Tilslaget af Mineraler under
Processen; det er af største Bet. for Forløbet af
den foreliggende metallurgiske Proces, at der
ud fra det nøjagtige Kendskab til Malmens
analytiske Sammensætning tilsættes Tilslag af en
saadan Art og i en saadan Mængde, at S. faar
de ønskede Egenskaber, f. Eks. bliver
tilstrækkelig tyndflydende ved de Temp., som er til
Stede i Ovnen. De egl. slaggedannende
Stoffer er Kiselsyre, Lerjord og Kalk; jo mere
Kiselsyren er i Overvægt, des »surere« er S.,
omvendt, jo mindre Kiselsyre, des mere »basisk«
er den. Til disse Stoffer kommer saa Ilter af
Metallerne, af Fosfor, Svovl, Arsen o. s. v. S. er
snart letflydende og kan da stadig drive af ell.
tappes ud gennem et Slaggehul, ell. den maa
trækkes af med Kroge, Krogslagge. Da ved et
større Værk S. vokser til uhyre Bjerge, som
belægger et ofte kostbart Areal, er det intet
Under, at man har gjort store Anstrengelser for
at nyttiggøre den, herom kan henvises til
Jern for Højovnsslaggens Vedk. Den
fosforholdige Thomas-S. fra den basiske
Bessemer-Proces har faaet en ganske overordentlig Bet.
for Agerbruget som kunstig Gødning og har i
trange Tider været en væsentlig Støtte for
Staalindustrien. Naar en S. betegnes som »raa«,
betyder det, at den kun indeholder lidt Metal,
men meget af de egl. slaggedannende Stoffer,
særlig vel Kiselsyre; Modsætningen, den
metalholdige S., kaldes »gar«; dog betyder dette
Udtryk vel ogsaa i sin Alm., at S. er den, der
passer til Processens Afslutning, og antyder, at
Metallet nu er færdigt.
(F. W.). Carl J.
Slaggebeton [-be’tåŋ], Beton, hvori Sandet el.
Stenene el. begge Dele er erstattet af Slagger
(Koks-, Renovations-, Højovnsslagger e. l.). S.
bliver ikke saa stærk som alm. Beton, men er
lettere og leder Varme og Lyd daarligere. Til
mager Udfyldningsbeton kan man anvende den
usorterede Blanding af Slaggesand og grov
Slagge, men hvor Styrken har Bet., maa man
hellere frasigte Slaggesandet og bruge en
Mørtel af naturligt Sand. S. er sømfast og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
