- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
732

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slagmaleri - Slagmaskine - Slagning - Slagord - Slagorden - Slagprøver - Slagpumpe - Slagrem - Slagside - Slagskat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

F. Adam og Bleibtreu; endvidere Camphausen,
Hünten, Faber du Faur, Lang; som i
Skulpturen (Krieger-Denkmaret) har Begejstringen
efter den lykkelige Krig 1870—71 ogsaa i
Malerkunsten krævet en Masseudfoldelse i Form
af Slagstykker, der dog gennemgaaende
imponerer mere kvantitativt end kvalitativt. I
Rusland har Krigsbilledet ligeledes indtaget en
fremtrædende Plads; de indenlandske Malere
har her især været paavirkede af H. Vernet ell.
Tyskeren P. Hess; til de bedste Dyrkere af
russisk S. hører Sauerweid og Bogoljubov;
Vereschagin’s Sensationsbilleder har vundet
Verdensry. I øvrigt maa der med Hensyn til S. i
de enkelte Lande henvises til Art. om disse
Lande. For Danmarks Vedk. skal blot
eksempelvis anføres: Lorentzen’s lidet værdifulde Forsøg
i S., Arbejder af Marstrand, Sonne og Simonsen
(de to sidste fortjener efter deres maleriske
Produktions Retning i særlig Grad Navnet som
danske Slagmalere), Rosenstand m. fl. I
Frederiksborg-Museets Portrætgaleri af danske
Krigshelte er der givet gode Bidrag til S., bl. a.
af Jerndorff. Fr. Henningsen har, især i sine
elegant og sikkert udførte Illustrationer (»En
Rekrut fra 1864«), vist Evner for Soldater- og
Krigsbilledet.
A. Hk.

Slagmaskine, se Bomuldsspinding.

Slagning, se Bogbinderi.

Slagord kalder man en Sætning ell.
Vending, som »slaar an« og idelig gentages, hyppigt
fordi den ved sin fyndige Form egner sig til at
fange Folks Øre. Nogle er ret betydningsløse,
saaledes mange af de S., som skylder
Revuesange deres Oprindelse, f. Eks. »Vil du nu bare la’
Hønen gaa?« ell. »Hold mig i Haanden i
tredive Aar«; de er en Tid paa alles ell. dog
overmaade manges, Læber, til man bliver led
og ked af dem og de (heldigvis) skrives i
Glemmebogen. Andre derimod faar stor Bet.,
fordi de egner sig til i knap Form at give
Udtryk for et religiøst ell. politisk Partiprogram
og kommer til at klinge som en Fanfare, f.
Eks. Voltaire’s Écrasez l’infâme!, den fr.
Revolutions »Frihed, Lighed og Broderskab«, Saint
Simon’s A chacun selon ses œuvres!,
Grundtvig’ »Lighed for Loke saavel som for Tor!«,
Berg’s »Ingen over og ingen ved Siden af
Folketinget«, Hørup’s »Hvad kan det nytte?«
og en senere Tids »Plads i Solen«.
O. Jsp.

Slagorden, se Ordre de bataille. —
I Søv. den Orden (Slaglinie ell. Kamplinie),
Skibene indtager under Slag, i Modsætning til
»Marchorden«, se Slaglinie.
C. B-h.

Slagprøver, se Kervslagprøver og
Slagforsøg.

Slagpumpe, en Lensesugepumpe.

Slagrem, en Rem, der over Hestens Kryds
er fæstet til Haleremmen og gaar ned til
begge Skagler ell. paa Enspænderkøretøjer til
Stængerne. Den skal hindre Hesten i at slaa
over Skaglerne ell. Stængerne.
(C. G. B.). O. P.

Slagside (Søv.). Ved fejl Stuvning af
Lasten, ved at denne i Storm e. l. forskyder sig
ell. ved opstaaet Lækage i Skibet, kan dette
komme til at ligge skævt i Vandet, hældende
Styrbord ell. Bagbord over. Denne Hældning
kaldes Styrbords ell. Bagbords S. og maa ikke
forveksles med den Hældning, som frembringes
af Vindens Tryk i Sejlene: Krængning.
C. B-h.

Slagskat. Staten kan gennem Udøvelsen af
sit Møntregale skaffe sig en Indtægt derved, at
den betaler mindre for Metallet end
Paalydendet af de Mønter, som den udmønter deraf.
Denne Indtægt kaldes S. I tidligere Tider
spillede S. en større Rolle for Staternes Finanser
end nutildags, hvor den for Hovedmønternes
Vedk. i Alm. kun dækker
Prægningsomkostningerne. M. H. t. Maaden, hvorpaa S.
indkommer i Statskassen, maa man skelne mellem
Mønter, der kan udpræges for Privates
Regning, og saadanne, der kun kan udpræges for
Statskassens Regning. Dette sidste er, hvor
Guldmøntfoden gælder, med faa Undtagelser
kun Tilfældet for Skillemønternes Vedk. Ved
Udmøntningen af disse fremkommer Indtægten
paa den Maade, at deres paalydende Værdi er
højere end Værdien af det Metal, de
indeholder. Naar Differencen er stor, kan Indtægten
være betydelig. Ved Hovedmønter, der kan
udmøntes for privat Regning, fremtræder S. som
en Afgift, der erlægges af den, der indleverer
Metal til Mønten og forlanger det udpræget.
Denne Afgift (Prægningsgebyret) er i Danmark,
Norge og Sverige 1/4 % for Tyvekronestykker
og 1/3 % for Tikronestykker. I Frankrig og
Tyskland er den moget lavere; i England er
der ingen S. I de fleste Lande, deriblandt
Danmark, er den seddeludstedende Centralbank
forpligtet til at købe fine Guldbarrer mod et
Fradrag, som i Danmark er 1/4 %. Følgen
heraf er, at det i Alm. kun er disse Banker, der
lader udmønte, da Private, der vil have
Mønter for Barrer, p. Gr. a. Rentetabet staar sig
bedre ved at sælge dem til Banken end ved at
lade dem udmønte. I England har Bank of
England
Ret til at fradrage 1 1/2 pence pr Unze
Standard (c. 1/6 %), og ved en Lov af 1925 er
det ligefrem fastsat, at Private, der ønsker
Guld udmøntet, kun kan faa dette med Bank
of England
som Mellemled. Bankerne har i
Reglen intet Rentetab, idet de kan henregne
det Metal, der henligger i Mønten, til deres
Seddeldækningsfond.

For Hovedmønternes Vedk. kan der opstaa
Spørgsmaal om, hvorvidt der overhovedet bør
opkræves Prægningsgebyr, og hvor højt det bør
være. Imod en fuldstændig Ophævelse af
Gebyret taler den Omstændighed, at dette kunde
lede til unødvendige Udgifter for Statskassen,
idet en overvejende Mængde af det umøntede
Guld. der indkom i Landet, vilde blive
udmøntet, selv om det ifølge Formaalet for
Indførslen — f. Eks. som Dækning for udstedte
Sedler — godt kunde bevare sin opr. Form. Paa
den anden Side bør Gebyret ikke være højere
ell. i hvert Fald ikke synderlig højere, end
hvad der er nødvendigt for at dække Statens
Udgifter. Hvis det overstiger denne Grænse,
faar det Karakter af en virkelig Skat, som kan
virke hemmende paa Omsætningen mellem
Landene. Spørgsmaalet har dog ikke stor praktisk
Bet., efter at Guldet næsten overalt er ophørt
at fungere som Betalingsmiddel i den
indenlandske Omsætning.

Den danske Statskasses Indtægt af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0756.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free