- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
736

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slange, Niels Pedersen - Slangeagurk - Slangebesværgelse - Slangebrødre - Slangebæreren - Slangedans - Slangefalk - Slangefisk - Slangegift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at have studeret i Udlandet blev S. 1681 ansat i
det danske Kancelli; han naaede efterhaanden
langt frem paa Embedsstigen, blev til sidst
Konferensraad og 1731 ophøjet i Adelsstanden.
Fra sin Fader og sin Onkel, Vitus Bering, havde
han arvet historiske Samlinger, som han siden
forøgede, og til sidst fuldendte han en udførlig
Fremstilling af Christian IV’s Historie; den blev
forelagt Christian VI, som paatog sig
Omkostningerne ved Udgivelsen, men forlangte, at
Manuskriptet skulde gennemses og forbedres af
Gram. Saa længe S. levede, faldt det Gram
vanskeligt at faa den aldrende Forf. til at gaa
ind paa de mange Rettelser, hvortil Værket
trængte, men efter S.’s Død fik han friere
Hænder; udgivet blev det monumentale Skrift dog
først 1749, Aaret efter Gram’s Død.
Kr. E.

Slangeagurk, se Agurk.

Slangebesværgelse, se Slangekultus.

Slangebrødre, se Ofitter.

Slangebæreren, se Ophiuchus.

Slangedans, se Serpentinedans.

Slangefalk (Serpentarius), se
Sekretæren.

Slangefisk (Ophidiidæ) er afysostome
Benfisk med en langstrakt Legemsform og smaa ell.
ingen Skæl; deres eneste Rygfinne er meget
lang og lav, Gatfinnen kortere, begge i Alm.
forenede med Halefinnen; Bugfinnerne meget
smaa, fæstede foran ell. under Brystfinnerne,
ell. mangler. Herhen hører Slægten Fierasfer
med en halv Snes Arter, i de tropiske og
tempererede Have. De er aaledannede,
gennemsigtige og glatte, deres Gat aabner sig langt
fremme, lige bag ved Hovedet, og de mangler
Bugfinner. Disse Fiskes Levevis er meget
mærkelig; nogle af dem søger Tilflugt i store
Goplers Mavehulheder, andre mellem store
Muslingers Skaller og atter andre i Søpølsers
Vandlunger, ud og ind af hvilke de smutter med
forbavsende Behændighed, og uden at disse
ellers saa ømfindtlige Dyr viser mindste Spor
til Ubehag; ægte Snyltere kan disse Fisk dog
ikke kaldes, thi de lever af alle Slags Smaadyr
og ikke paa deres Værters Bekostning;
Ungerne derimod færdes frit i de øvre Vandlag og
ser ret besynderlige ud, idet den forreste
Straale i Rygfinnen er trukken ud til en lang
Traad. F. dentatus, der bliver 270 mm lang,
lever i Middelhavet, men er ogsaa truffen ved
Irland samt en enkelt Gang paa det jydske
Rev og i Nærheden af Stavanger.
Ad. J.

Slangegift. Som bekendt frembringer Bidet
af visse Slanger overmaade farlige
Forgiftninger. Zoologisk deles Giftslangerne i to store
Familier: Colubrider og Viperider, der
adskilles ved bestemte anatomiske Egenskaber,
særlig ved Anlægget af Kæbepartiet.
Colubriderne (Naja [Cobra]-Arterne [bl. a. N.
tripudians
, Brilleslangen, N. haje, N. egiziana],
Bungarus, Hoplocephalus,
Pseudechis) inddeles i opistoglyfe, hos hvem
Gifttænderne ligger bag ved Overkæben, dybt i
Mundhulen, derfor mindre farlige, og
proteroglyfe, der i den forreste Del af Overkæben har
en krogformet »Tand« med en dyb Rende, hvori
ved Basis Giftkirtlerries Udførselsgange munder
ud. Viperiderne (bl. a. Botrops,
Crotalus [Klapperslange], Vipera)
kendetegnes ved et tilspidset, næsten trekantet Hoved,
ret kort og tyk Krop endende i en kort Hale.
Hertil hører vor hjemlige Hugorm, der findes
næsten overalt i den gl Verden. — Hos alle
afsondres Giften i »Giftkirtlerne«, som i mange
Henseender ligner de normale Spytkirtler og
ligesom disse ligger parvis omkr. Mundhulen og
Svælget. Gennem Kirtelens Udførselsgang, der
udmunder i Gifttanden, føres Giften ind i det
af Tanden frembragte Saar (se i øvrigt
Slanger). Giften fra flere af disse Slanger virker
med en næsten uforstaaelig Voldsomhed. Et
enkelt Bid er tilstrækkeligt til i Løbet af ganske
kort Tid at dræbe Mennesker og store Dyr. S.
er overhovedet (ved Siden af visse Bakteriegifte)
de voldsomste, der kendes, og overgaar langt
selv de stærkeste Alkaloidgifte (som f. Eks.
Stryknin) ell. andre virksomme organiske Gifte
(som Blaasyre f. Eks.). — Opsugningen af
Giften fra Saaret og dens Spredning i Legemet
sker under alm. Forhold med en uhyre
Hurtighed. En med Brilleslangegift i Spidsen af Halen
podet Rotte kunde ikke mere reddes, selv om
hele Halen blev amputeret efter 1 Minuts
Forløb. Opsugningens Hurtighed afhænger i øvrigt
i ikke ringe Grad af det Sted, som Biddet har
truffet, og af Kredsløbets Livlighed. Har
Spidsen af Tanden truffet et Blodkar, saaledes at
Giften direkte føres ind i Kredsløbet, er Faren
størst, og ved Bid af større Slanger indtræder
da altid Døden. — Det Billede, som
Forgiftningen frembyder, er noget forsk. efter Giftens
Natur (Slangens Art) og afhænger selvfølgelig
desuden af den indførte Gifts Mængde. De lokale
Forandringer paa Bidstedet er langt mere
udtalte, hvor det drejer sig om Viperidegift,
medens Almenforandringen er langt stærkere efter
Indbringelse af Colubridegift. I Alm. er Forløbet
flg.: Hurtig efter Bidet indtræder Svulst og
Ødem omkr. Saaret, dernæst alm.
Mæthedsfølelse, Kvalme, Brækninger og undertiden Krampe
i Tyggemusklerne, dernæst følger, som det mest
iøjnefaldende Symptom, Aandenød, under
hvilken Individet taber Bevidstheden, falder hen i
Koma, hvoraf det ikke kan vækkes, og Døden
indtræder under Respirationslammelse.
Hjertevirksomheden synes i Reglen at lide mindre, og
Hjertet slaar ofte, efter at Respirationen er
standset. Livet kan derfor vedligeholdes nogen
Tid ved kunstigt Aandedræt.
Legemstemperaturen er til at begynde med ofte forhøjet, senere,
under Koma, derimod under Normalen. Ved de
fleste Giftarter indtræder stærk Karudvidelse og
Blødninger i Vævene i Forbindelse med en
Opløsning af Blodets røde Blodlegemer
(Hæmolyse), der ved visse S. er et overmaade
fremtrædende Symptom. Hvis Døden ikke indtræder,
udvikler der sig ofte Betændelser og Nekrose
(Koldbrand) omkr. Saaret. Det er umuligt at
angive den Dosis af de forsk. Gifte, som under
alle Omstændigheder medfører Døden, men flg.
Tabel vil vise de relative Forhold i denne
Henseende. Angivelsen gælder den gennemsnitlige
Dosis af den tørrede Gift (der imidlertid
ikke er rent Giftstof, Toksin), som medfører
Døden for en Kanin af Middelstørrelse (c. 2 kg
Legemsvægt) efter 3—4 Timers Forløb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free