- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
737

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slangegift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slangens ArtDosis
Naja tripudians (Brilleslange)0,5mg
Naja haje0,6
Acantophis1,0
Cerastes1,8
Trigonocephalus2,5
Hoplocephalus2,5
Crotalus3,5


Giften fra en Brilleslange, der havde sultet i
8 Maaneder og i denne Tid ikke bidt, medførte
imidlertid allerede ved en Dosis af 0,1 mg Døden
for en Kanin af den nævnte Størrelse.

S.’s øvrige alm. Egenskaber. S. kan
filtreres uforandret ell. saa godt som uforandret
gennem Lerfiltre (Chamberland’ske Filtre), dog
gælder dette særlig Colubridernes Gift, medens
Viperidegiften mister indtil Halvdelen af sin
Giftighed. I Opløsning taber den ved Henstand
i Luften og under Lysets Paavirkning lidt efter
lidt en stor Del af sin Giftighed. I tør Tilstand
taaler den derimod Opbevaring i lang Tid. I
Opløsning er den lidet modstandsdygtig mod
højere Temp., en Opvarmning til 98° tilintetgør
Kobragiftens Virksomhed allerede i Løbet af 1/2
Time, medens den i tør Tilstand bedre taaler
høje Temp. Giften fra Vipera aspis taber
fuldstændig sin Virkning ved Opvarmning til 75—90°
i Løbet af nogle Min. Interessant og væsentlig
er, at en Opvarmning til en passende
Varmegrad kan tilintetgøre visse af Giftens
Virkninger, men lade andre bestaa uforandret. Svag
Sublimatopløsning (1:1000), svag
Karbolsyreopløsning, Jodopløsning, Alkohol, Kloroform og
Ammoniak synes kun at udøve en ganske svag
ell. endog aldeles ingen Virkning paa Giften (i
et i Spiritus opbevaret Eksemplar af Vipera
aspis
var Giften endnu virksom efter 20 Aars
Forløb). Virksommere mod Giften er en 1 %
Opløsning af Kaliumpermanganat
(Manganoversurt Kali), og en Indsprøjtning af denne
Opløsning, umiddelbart efter Bidet paa samme
Sted, redder som oftest Individet, men allerede
efter kort Tids Forløb er Indsprøjtningen
uvirksom. Klorkalk virker ligeledes skadelig paa
Giften, og en 1 % Guldkloridopløsning tilintetgør,
selv i ikke store Mængder, Giftvirkningen.

Giftens Natur og Bestanddele.
Den direkte af Kirtelen afsondrede Gift er en
farveløs, klar, sej, traadtrækkende Vædske, der
i Luften synes at koagulere; opløses let i Vand,
der derved »mælker« let. Det friske Sekret
reagerer surt paa Lakmus. Som alle Kirtelsekreter
indeholder ogsaa dette Sekret en Række
organiske og uorganiske Stoffer. Der findes saaledes
forsk. Æggehvidestoffer (Albumin, Globulin og
Albumoser) i smaa Mængder. Den kem. Natur
af Giften er ikke nøjere kendt, dog synes de
aktive Stoffer i S. at kunne defineres som Proto-
og Heteroalbumoser, det i Sekretet indeholdte
Albumin er derimod ugiftigt. Den giftige
Substans har mange Egenskaber fælles med de af
visse Bakterier producerede Toksiner. Den har
saaledes antigen (s. d.) Karakter, hvad der gør
en Immunisering mulig. Dyr, der behandles
forsigtigt med stigende Doser S. (Indsprøjtning),
taaler efterhaanden adskillige Gange den opr.
dødelige Dosis, og deres Blod indeholder specifikt
neutraliserende Antitoksin. Man er ogsaa paa
det rene med, at Sekretet fra Giftkirtelen
indeholder flere forsk. Toksiner med ganske forsk.
fysiol. Virkninger. Man har, navnlig ved Hjælp
af disse Toksiners forsk. Modstandsevne mod
højere Temp. og Syrer, kunnet skelne mellem
1) Neurotoksin, 2) Hæmolysin, 3)
Hæmaglutinin og 4) Hæmorrhagin.
Disse Toksiner er til Stede i meget forsk.
Mængde i de forsk. S., og herfra skriver sig i hvert
Fald i det væsentlige den forsk. fysiol. Virkning
af de forsk. Gifte, om der end tillige vistnok er
nogen Forskel paa Virkningen af de samme
Toksiner fra forsk. Slanger. (Smlg. i øvrigt
Cobragift).

Immunisering og
Slangeantitoksin
. Til hvert enkelt Toksin svarer et bestemt
Antitoksin. Calmette opnaaede ved
Immunisering i Løbet af et Aar at gøre en
Kanin saa modstandsdygtig, at den taalte
80 Gange den almindelige Dosis af
Kobragift, uden at vise noget sygeligt Symptom.
Man kan ogsaa til Immuniseringen anvende
Gift, som har henstaaet i Luften nogen Tid, og
som derved har tabt en Del af sin Giftvirkning,
idet Evnen til Antitoksindannelse ikke gaar til
Grunde sammen med Giftvirkningen. Hvor
denne Antitoksindannelse foregaar, er usikkert.
Tages nu Serum af et saadant immuniseret Dyr,
og indsprøjtes det i Blodet af et andet ikke
immunt, saa bliver dette selv immunt for en
kortere Tid, saa længe nemlig at Antitoksinerne
findes i Blodet (passiv Immunitet). Den
Immunitet, som er erhvervet ved Indsprøjtning af
selve Giften (aktiv Immunitet), varer betydelig
længere. Immuniteten kan overføres paa
Afkommet, idet Antitoksinerne gaar over i
Fosterets Blod ell. maaske ogsaa dannes i Fosterets
Organisme. — Det er nævnt ovf., at hvert Toksin
danner sit Antitoksin, og disse dannes desuden
i Mængder, som staar i et vist Forhold til de
tilsvarende Toksinmængder i den til
Immuniseringen anvendte Gift. Som Følge heraf vil de forsk.
Gifte frembringe forsk. Immunserum; de, der
overvejende indeholder Neurotoksin (som
Kobragiften), vil danne Immunserum, der er meget
virksomt mod dette Toksin, medens der ved
Benyttelse af Klapperslangegiften, der næsten
udelukkende indeholder Hæmolysin og
Hæmorrhagin, udvikles disses Antitoksiner.
Kobra-Immunserum virker derfor ikke beskyttende mod
Klapperslangebid og Klapperslange-Immunserum
ikke mod Kobrabid. Derimod synes
Kobra-Immunserum at virke beskyttende mod
Neurotoksin af alle Slangearter (og endog mod
Skorpiongift og det giftige Aaleblods Toksiner). For
Hæmolysinernes og Antihæmolysinernes Vedk.
synes Sagen noget mere indviklet.

Behandlingen af Forgiftningen.
De senere Aars Undersøgelser over
Immunisering og Antitoksindannelse er selvfølgelig
blevne udnyttede for at bekæmpe Forgiftninger. Man
har fremstillet og bragt i Handelen
Immunserum mod Kobra-Giit (Calmette’s »Antivenin«),
Crotalus-Gift o. a. Det første virker ogsaa mod
de farlige Nervesymptomer
(Respirationslammelser) ved andre S. og kan derfor bruges mod
saa godt som alle S. (undtagen
Klapperslangernes). Efter Antitoksinets Virkemaade lykkes det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0761.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free