- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
739

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slangekultus - Slangen - Slanger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

throughout the World [1883]; E. Küster, »Die
Schlange ind d. griech. Kunst u. Rel.« [1913];
O. Bloch, »Om Slangen« [Kbhvn 1920]; I.
Reichborn-Kjennerud
, »Ormen i
nordisk folkemedicin« [Oslo 1924]; Art. Serpent
Worship
i Hasting’s Encyclop. of Rel. a. Ethics,
vol. XI, hvor videre Litt.).
Edv. L.

Slangen (Serpens), et Stjernebillede, der
ligger paa begge Sider af Ophiuchus og S. f.
Hercules, indeholdende efter Bachhouse 102 for
det blotte Øje synlige Stjerner, hvoraf den
klareste er af 3. Størrelse. Af Dobbeltstjerner
nævnes α af 3. og 12. Størrelse med et Spektrum af
Typen K0 mindende om Spektret af α Cass. β
af 3. og 9. Størrelse, 49 med begge Komponenter
af 7. Størrelse samt Θ i en forholdsvis
stjernefattig Egn mellem de to Grene af Mælkevejen
med begge Komponenter af 4. Størrelse. Af
spektroskopiske Dobbeltstjerner nævnes A og
ξ med Periode af henholdsvis 39 og 2
Dage; begge nærmer sig Solen med en
Hastighed af henh. 12 og 43 km. Af de hidtil kendte
14 foranderlige Stjerner er d altid synlig for det
blotte Øje; den forandrer sin Lysstyrke
uregelmæssig fra 4,9 til 5,6. R er kun synlig i
Maksimum, de øvrige variable Stjerner i S. er altid
teleskopiske. V og RS hører til β Lyrætypen
med en Periode af henh. 0,6 og 3,5 Dage. I S.
findes en Del Stjernetaager og flere
Stjernehobe; bl. de sidste nævnes den omtr. midtvejs
mellem α i S. og μ i Jomfruen liggende, der
indeholder Stjerner fra 11. til 15. Størrelse.
Hoben er fotograferet bl. a. af Roberts;
Fotografiet viste Stjerner til 15. Størrelse og i Centrum
tæt Taage. Bl. Stjernerne har Bailey paavist ad
fot. Vej, at mindst 85 er foranderlige.
J. Fr. S.

Slanger (Ophidia) (hermed en
farvetrykt Tavle) kendes paa det langstrakte,
ormedannede Legeme, der som oftest
mangler hvert Spor af Lemmer; paa Ryggen er de
beklædte med Skæl, paa Bugen med brede
Skinner. Gabet er i Reglen meget udvideligt, hvad
der dels skyldes Ledbenets og det tilstødende
Gane- og Kæbepartis store Bevægelighed, dels
det elastiske Baand, der fortil forbinder
Underkæbens to Sidehalvdele. Ejendommelige Træk
er endelig Mangelen af Trommehinde og
Trommehule samt det ubevægelige, over Øjet
fastvoksede, gennemsigtige Øjelaag. I S.’s Legeme
gaar de forsk. Afsnit, Hoved, Krop og Hale,
stundom aldeles uden Grænse over i hinanden;
Hovedet er dog i Alm. noget bredere end
Halsen; meget bredere og tydelig hjerteformet er
det hos Klapperslanger og Pilhoveder. Oftest
er det delvis dækket af særegent formede, større
Plader, som ved deres regelmæssige Variation
hos de forsk. Former har systematisk Bet.
Ryggens taglagte Skæl er snart glatte, snart
forsynede med en Længdekøl; alm. Skæl kan, som
hos adskillige smaamundede S. og Havslanger,
ogsaa dække Kroppens Bugside, hvor man ellers
typisk finder en enkelt Række brede Skinner.
Halen er af forsk., men aldrig betydelig
Længde; meget kort er den hos Ormeslanger og
Skjoldhaler; hos sidstnævnte ender dens Spids
med et enkelt større, ofte tornet Skjold; som
Snohale er den uddannet hos Kvælerslangerne,
til en sammentrykt Svømmehale hos
Havslangerne. Saavel Skæl som Skinner dannes ved
Forhorning af Overhuden og skiftes med
Mellemrum som en sammenhængende »Slangeham«.
En Horndannelse er ligeledes den saakaldte
»Rangle«, som omgiver Enden af
Klapperslangernes Hale og bestaar af en hel Række
efterhaanden dannede Hornskeder, som bliver
hængende løst sammen, den ene bag ved den anden.
Et af de mest karakteristiske Træk i S.’s
Skeletbygning er Mangelen af Lemmer; m. H. t.
Forlemmer gaar Reduktionen altid saa vidt, at
der ikke engang (som altid hos de lemmeløse
Øgler) er noget Spor af Skulderbælte og
Brystben; dette er af stor Bet. for alle de S., hvis
Bytte er større Dyr, idet intet nu hindrer
Kroppens forreste Del i at udvide sig stærkt.
Baglemmer og Bækkenparti mangler ligeledes i de
fleste Tilfælde fuldstændig; dog findes hos
Ormeslanger Rester af Bækkenet og hos
Kvælerslanger saavel et af de sædvanlige 3 Ben
dannet Bækken som en lille, med en Klo væbnet
Rest af Bagbenet, der rager frem af Huden paa
Siden af Gattet og af Dyret bruges sammen med
Halen til at holde sig fast med i Træerne.
Antallet af Hvirvler og Ribben er overordentlig
stort; sidstnævnte er S.’s vigtigste

Fig. 1. Slangeskelet.
Fig. 1. Slangeskelet.


Fig. 2. Slangehoved med Skælplader. A set fra oven,<bB set fra neden.
Fig. 2. Slangehoved med Skælplader. A set fra oven,

B set fra neden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0763.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free