Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slangerup - Slangestjerner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hele S. Kirkesogn udgør et Pastorat i Horns,
Ølstykke og Lynge - Frederiksborg Herreders
Provsti; det hører til 8. Retskreds og 7.
Politikreds med Dommer og Politimester i Hillerød.
S., i Valdemar II’s Jordebog: Slangæthorp og
Slangathorp, har været Købstad og en af
Landets ældste og Nordsjællands vigtigste Byer,
hvor Erik Ejegod blev født 1056. Den er
maaske bleven Købstad allerede i 12. Aarh.; de
ældste kendte Privilegier er fra 1302. Om dens
Anseelse i Middelalderen vidner, at der var et til
Vor Frue viet Nonnekloster, som allerede
nævnes i 12. Aarh.; det bestod endnu nogen Tid
efter Reformationen, og af dets Kirke, som blev
Byens Sognekirke, findes Rester i den nuv.
Kirke. Der har i Middelalderen været endnu en
Kirke, Skt Mikaels, og ligeledes en Skt Jørgens
Gaard for Spedalske. Byen har ligget ved en
Arm af Roskilde Fjord, der skar ind mod Ø.
noget N. f. Frederikssund; da denne Arm
efterhaanden tilsandedes, aftog Byens Bet., og den
af S. anlagte Ladeplads Sundby Færge, nuv.
Frederikssund, saavel som Hillerød overfløjede
den snart. Allerede i Slutn. af 16. Aarh. var
dens Stilling som Købstad truet; men den
beholdt dog sine Privilegier trods sin hensygnende
Tilstand (der yderligere forringedes ved en
Ildebrand 1724, som fortærede 57 Gaarde og
Huse), indtil den ved kgl. Reskr. af 12. Maj
1809 ophævedes som Købstad. I nyere Tid havde
den ogsaa en Latinskole, der ophævedes 1736.
I Byen er der 1887 rejst en Mindesten for Erik
Ejegod og Dronning Bodil, og ligeledes (1883)
en for Thomas Kingo, som ogsaa er født her
1634; endnu 1902 brændte c. 1/4 af Byen. (Litt.:
C. E. Secher, »Nedlagte Købstæder, I,
Slangerup« [i »Dansk Købstadsblad«, 1875]; F. R.
Friis, »S. Kirke« [i »Ude og Hjemme« I,
1877]).
(H. W.). M. S.
Slangestjerner (Ophiuroidæ) er Pighude,
hvis Legeme danner en flad kredsformet Skive,
hvorfra udgaar (næsten altid 5) trinde Arme,
der er skarpt afsat fra Skiven og ofte mange
Gange saa lange som
Skivens Diameter. De
er nærmest beslægtede
med Søstjernerne, fra
hvilke de især afviger
ved, at Sugefødderne
ikke sidder i en aaben
Fure, men i smaa
Porer i 2 Rækker langs
Armenes Underside.
Armene er forsynede
med et indvendigt
Skelet bestaaende af en
Række Kalkstykker,
der ganske ligner
Hvirvler og er
forsynede med Ledflader og
Muskelfæster. Armene bevæges hos de fleste
Arter til Siden med slangeagtige Bevægelser,
hos nogle kan de derimod rulles ind mod
Mundsiden. Armleddenes Antal vokser med
Alderen, idet det nye dannes inden for det
yderste, der altsaa er det ældste, naar Armen da
ikke er regenereret. Desuden findes et, hos de
fleste S. stærkt udviklet, Hudskelet; i Armene
bestaar dette af 4 Rækker Plader: Rygpladerne,
Bugpladerne og 2 Rækker store Sideplader, der
meget ofte støder sammen paa Undersiden, saa
Bugpladerne adskilles. Fodporerne til
Sugefødderne sidder i Hjørnerne mellem Bug- og
Sideplader, et Par for hvert Armled; de kan være
forsynede med smaa Fodpapiller, og oven for
Fodporen findes paa Sidepladernes bageste
Rand Armpiggene, der kan være smaa,
tiltrykte ell. udstaaende, ofte store, tandede ell.
krogformede. Paa Oversiden griber Armene
højst ind i et Indsnit i Skiven, hvor
Armrygpladerne kan være noget omdannede, og hvor
der kan være et Par Halvkredse af Papiller:
paa Undersiden gaar de derimod lige til
Mundaabningen, der er stjerneformet, 5-straalet,
saaledes at Straalerne rager hen imod Armene
(radialt); det er de 2 inderste Armled, der i
omdannet Form danner Mundaabningens
Omgivelser. Mundens 5 Straaler begrænser de 5
trekantede Kæber, der altsaa sidder mellem
Armene (interradialt), paa deres Rand sidder
Mundpapillerne, der svarer til Fodpapillerne,
og paa deres Spids andre, der betegnes som
Tænder ell. Tandpapiller; ogsaa dybere inde i
Munden kan sidde kraftige emailleklædte
Tænder; de inderste Bugplader er ligeledes
omdannede, inderste Par Sugefødder sidder altid
helt inde i Munden, det samme kan gælde andet
Par, der dog ogsaa kan sidde udenfor i en
omdannet Pore ved Mundranden. Nærmest
Munden sidder mellem Armene 5 Mundskjolde
hver med 2 smalle Sidemundskjolde, et af de
første er forsynet med nogle Porer ved Randen
og fungerer som Madreporplade. Den øvrige
Del af Skivens Underside og hele Oversiden er
forsynet med talrige Plader, mest konstante er
de 2 Radialplader ved Rygsidens Armfæster.
Alle de nævnte Forhold har stor systematisk
Bet. Ofte er Skivens Plader mere ell. mindre
skjult under overfladiske Korn ell. Pigge, ell.
Kroppen og undertiden tillige Armene kan være
dækkede af en nøgen, læderagtig Hud; Pladerne
kan da være mere ell. mindre rudimentære,
saaledes hos Medusahoveder og beslægtede. Paa
Skivens Underside i Interradialfelterne, men
helt henne langs Armene findes 5 Par lange
Spalter, Genitalspalterne; der fører ind til en
tyndhudet Sæk, Bursa, der fungerer som
Aandedrætsorgan, idet den stadig optager og afgiver
Vand; Kønsorganerne er fæstede til Bursas ydre
Væg, og Kønsstofferne kan udtømmes i dem og
udføres gennem Genitalspalterne. I Bunden af
Munden fører en rund Aabning ind til en
simpel sækformet Mave, der udfylder hele Skiven,
men ingen Forgreninger sender ud i Armene;
Gat mangler, saa ufordøjelige Dele udføres
gennem Munden igen. Vandkanalsystemet har den
sædvanlige Bygning, paa Ringkanalen sidder
Udvidelser, de Poliske Blærer, undtagen i den
Interradie, hvor Madreporpladen findes,
derimod mangler Sugefødderne Ampuller.
Armnerverne ligger dybt indsænkede under Huden
dækkede af Bugpladerne, ellers har baade
Nervesystem og Kredsløbsorganer Pighudenes
sædvanlige Bygning. De fleste S. er ret livlige Dyr;
Sugefødderne, der mangler Sugeskive, er
væsentlig Sanseredskaber, dog kan adskillige Arter
 |
| Fig. 1. Larve af Slangestjernen med Anlæg til Stjernen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
