Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slangeurt - Slangeøen - Slangeørn - Slankaber - Slaný - Slapgaarding - slap Bue - slappe Stænger - Slaraffenland - slargando - Slatin, Rudolf Carl von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slangeurt, se Polygonum.
Slangeøen, 1) S. Insula Serpilor (gr.
Ophidonisi), rum. Ø i det sorte Hav, ligger 44 km
NØ. f. Sulina-Mundingen, er 1 km2 stor, indtil
42 m høj og bygget op af Kalksten. Navnet
stammer fra dens store Rigdom paa Snoge. Øen
har et Fyrtaarn. I Oldtiden hed S. Leuke ell.
Achillea, da den havde et Tempel for Achilleus
og gjaldt for den Ø, hvortil Thetis bragte sin
Søns Lig. Ved S. forenede de fr. og eng.
Flaader sig 9. Septbr 1854 for at gaa til Krim. —
2) Slangeøerne, se Columbretes.
(H. P. S.). M. V.
Slangeørn (Circaetus gállicus Gm.), en
Rovfugl noget større end en Musvaage, mørkebrun
paa Oversiden, paa Bryst og Bug lys med
brunlige Tværstriber; Næb og Fødder er blaagraa.
S. yngler i en stor Del af Mellem- og Sydeuropa,
er truffet nogle Gange i Danmark, ikke med
Sikkerhed nordligere. Dens Næring er næsten
udelukkende mindre Slanger. S. regnes for at
tilhøre den Underfamilie Asturinæ af
Rovfuglene, der ogsaa rummer Høgene.
O. H.
Slankaber (Semnopithecus) kaldes en lille
Gruppe Aber, der slutter sig nær til
Marekattene; det er slanke og elegant byggede Aber
med lange Lemmer og meget lang Hale;
Fingrene lange, Tommelen ret kort. Hovedet er
lille og rundt med nøgent og kortsnudet Ansigt.
De har meget smaa, nøgne Sædepuder, og en
Strubesæk findes hos dem alle. Haarlaget fint
og blødt, paa Hovedet ofte med forlængede
Haarprydelser. S. er udbredt i Syd-Asien og
paa de indiske Øer, hvor de færdes selskabeligt
i Skovene, helst langs Floderne. De er yderst
hurtige og behændige og bevæger sig i mægtige
Spring fra Gren til Gren. Mest kendt er
Hulman’en (S. entellus), vidt udbredt og meget
alm. i Forindien, hvor den af Inderne anses for
hellig og derfor paa enhver Maade fredes.
Overalt i Indien gives der Abetempler, helliget
denne Art. Kroplængden c. 65 cm., Halen c.
95 cm lang, endende i en Kvast. Deres Pels er
ensfarvet gullig hvid; Ansigt, Hænder og
Fødder sorte; en ejendommelig lige Bremme af
stive, fremadrettede sorte Haar i Panden
danner ligesom en Kasketskygge ud over Øjnene.
En anden Art, Budeng’en (S. auratus), der
som voksen er glindsende sort, har ligesom
fløjelsklædt Ansigt og Hænder og silkeagtige
Haar ned ad Ryggen; Hovedet er dækket af en
ejendommelig Haar-Hue, der rager ud over
Panden. Den lever i store Flokke i Javas Skove,
ofte indtil 50 Stkr sammen. Paa Ceylon lever
den Hvidskæggede S. (A. cephalopterus)
ell. Kalu’en, der er kendelig paa sine hvide
Bakkenbarter; Pelsen i øvrigt mørkebrunlig,
Bagryggen graahvid. Til denne Gruppe Aber
hører endelig ogsaa Næseaben ell.
Kahau’en (S. nasica) fra Borneo, mærkelig ved
sin vældige, store Næse, der med Alderen
hænger ned over Munden, medens den hos Ungerne
kun er en lille opstaaende Spids (se i øvrigt
Næseabe).
R. Hg.
Slaný [’slani.] (tysk Schlan), By i
Böhmen, 30 km NV. f. Prag, Station paa
Prag—Brüx—Moldau-Banen, har en gotisk
Kirkebygning (14. Aarh.), et Franciskanerkloster, et
Raadhus, et Statsrealgymnasium, en
Handelsskole, en kommunal Musikskole, og er Sædet
for en Distriktsdomstol. Byen har Fabrikation
af Sukkervarer, elektriske Batterier, Maskiner
og Støbegods, Dampmøller og Bomuldsvæverier;
(1921) 9124 Indb. I Omegnen er der
Stenkulsgruber, og 5 km SV. f. Byen ligger Badestedet
Sternberg med jernholdige Kilder og
Kurhus.
(M. Kr.). O. K.
Slapgaarding, se Gaarding og
Rejsning, S. 1066.
slap Bue betegner den videre Udvikling af
Sprængeværkskonstruktionen (se
Sprængeværk), som navnlig finder Anvendelse i
Jernkonstruktioner og i de senere Aar ogsaa i
Jernbetonkonstruktioner. Udtrykket »slap« betyder
her, at Buen ikke er i Stand til at optage
bøjende Momenter, men kun centrale Trykkræfter,
og en saadan Bue kan derfor kun bruges i
Forbindelse med en Afstivningsbjælke,
der optager Bøjningen. Buens Form vælges
saaledes, at Bøjningspaavirkningen paa
Afstivningsbjælken bliver saa lille som mulig, d. v. s.
for en statisk bestemt Konstruktion som
Tryklinie til den hvilende Belastning plus 1/2
bevægelig Belastning; for en statisk ubestemt
Konstruktion foretages bedst yderligere en
Korrektion af Bueformen for saa vidt muligt at
uskadeliggøre de af Buens Sammentrykning
fremkaldte bøjende Momenter i
Afstivningsbjælken.
A. O-d.
slappe Stænger kaldes saadanne Stænger i
en Jernkonstruktion, hvis Tværsnitsform
udelukker, at de kan optage Tryk spændinger,
fortrinsvis altsaa dannede af Fladjern ell.
Rundjern. Udtrykket bruges navnlig i Forbindelsen
slappe Diagonaler; to saadanne,
anbragte efter en Firkants to Diagonaler, kan
erstatte en stiv Diagonal og har tidligere
overmaade alm. været anvendt paa denne Maade.
Nu foretrækker man i Reglen een stiv Stang, da
dette giver en mindre bevægelig Konstruktion.
De to slappe Diagonaler benævnes ofte
Hoved- og Kontria-Diagonal.
A. O-d.
Slaraffenland (af mellemhøjtysk »slûraffe«,
Taabe), et skæmtende eventyrligt Lykkeland,
hvor ingen behøver at arbejde: Duerne flyver
stegte ind i Munden, og Pølserne vokser paa
Gærdet, Dovenskab er en Dyd og Flid en Last.
Ældste digteriske Behandling af Emnet er hos
Hans Sachs 1530. (Litt.: J. Preschel, »Das
Märchen vom S.« [»Beitr. zur. Geschichte der
deutschen Sprache und Litteratur« V, 1878]; J.
Boltu u. G. Polivka, »Anmerkungen zu
den Kinder- und Hausmärchen der Brüder
Grimm«, III, Nr 158).
(A. O.). H. El.
slargando (ital.), d. s. s. allargando.
Slatin, Rudolf Carl von, østerr.
Afrikaforsker og ægypt. Pasha, f. 1857. Allerede som
syttenaarig gjorde han sin første Rejse til
Sudan og naaede i Selskab med von Heuglin
Khartum 1875. Her traf han Emin Pasha, som
lovede at anbefale ham til Generalguvernøren
Gordon Pasha. Efter et Ophold i Østerrig, hvor
han deltog i Felttoget i Bosnien, vendte han 1879
efter Gordon’s Opfordring tilbage til Khartum og
blev ansat i ægypt. Tjeneste, først som Mudir
over Dara i Darfur, senere som Generalguvernør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
