- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
754

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slavofil - Slavonien - Slavs - Sleaford - Slebsager, Marius Nielsen - Sleeckx, Jan Lambrecht Domien - Sleeper - Slegfred - Slegfredbørn - Sleidanus, Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udslag af en vis slavofil Grundstemning er endnu
i vore Dage. en alm. russ. Foreteelse; en Tro
paa Ruslands mystiske Forudbestemmelse til
at være den øvrige Verdens Vejviser, en ny
Tids Banebryder ligger den russ. Psyke nær.
Lige siden Dostojevskij betegnede det russiske
Folk som det specielt »gudsbaarne«, er denne
Tanke ofte blevet prædiket i den russ.
Skønlitteratur; ogsaa i den russ. Bolschevismes
Opfattelse af sig selv som en ny Verdensmission,
bestemt til at vise Vejen frem til hele
Menneskehedens kommende Lykke, ligger dybest en
Slags Slavofilisme.
A. K.

Slavonien, se Kroatien-S.

Slavs (Slaugs), Herred i Midten af
det sydlige Nørrejylland, Ribe Amt, begrænses
mod V. af Øster-Horne og Skads Herreder, mod
S. af Malt og Anst Herreder og mod Ø. og N.
af Vejle Amt (Jerlev, Tørrild og Nørvang
Herreder) og Ringkjøbing Amt (Nørre-Horne
Herred). Dets største Udstrækning er fra NV.—SØ.
c. 34 km med en største Bredde af 20 km. Hele
Arealet er 374,9 km2, og 1. Febr 1921 fandtes
her 1190 Gaarde og Huse med 7404 Indb. (1911:
4783, 1901: 3922, 1850: 2093, 1801: 1478), eller
c. 20 pr km2. Det hører saaledes til Landets
svagest befolkede Egne, endskønt
Indbyggertallet i de sidste 20 Aar er mere end fordoblet.

Den nordvestlige Del af Herredet, som hører
til Sønder-Omme Fladen, er lavtliggende og
flad, medens det sydøstlige, der udgør en Del
af Hejnsvig-Hjerting Bakkeø, er ret
højtliggende med Bakketoppe paa 70—90 m, højeste
Punkt er Trindhøj SV. f. Vorbasse (96 m).
Jorderne er næsten overalt mere ell. mindre stærkt
sandede, og selv paa Bakkeøen, hvor dog
Lermuld pletvis forekommer, ret ufrugtbare;
hertil bidrager i høj Grad Undergrunden, som
bestaar af Grus og Sand og navnlig paa Fladerne
er stærkt isprængt med Al. Herredet er det
lavest boniterede i Landet med gennemsnitlig
178 ha paa 1 Td. Hartkorn; det har i en ikke
fjern Fortid været næsten helt dækket af Hede,
som dog nu for en stor Del er opdyrket eller
tilplantet; udstrakte Plantager forekommer
navnlig omkr. Vorbasse og SØ. f. Grindsted.
Af de betydeligste Vandløb skal nævnes
Grindsted (Varde) Aa og dennes Tilløb Ansager Aa.

Arealets Benyttelse var 1919 flg.: 18608 ha
var Ager, Eng, Græsgang, Have o. l. (altsaa
kun c. Halvdelen af hele Arealet), 783 ha
Tørveskær, 5113 ha Skov og Plantage, og 10632 ha
Hede; Resten optoges af Veje, Jernbaner,
Byggepladser o. l. samt mindre
Flyvesandsstrækninger og Vandareal. Af Husdyrholdet var 1922
1971 Heste, 9622 Stkr Hornkvæg, 2889 Faar og
5669 Svin.

S. Herred omfatter 4 Sogne (Grindsted,
Grene, Hejnsvig og Vorbasse), som hvert udgør et
Pastorat under Malt, Anst og S. Herreders
Provsti (Ribe Stift). I verdslig Henseende
hører det til 45. Retskreds (Kolding Købstad med
Kolding Herred samt Jerslev, Anst og S.
Herreder) og til 34. Politikreds (samme Omraade)
med Dommer og Politimester i Kolding, men
Bitingsted (for Herredet) i Grindsted. Gennem
Herredet gaar Statsbanen
Langaa—Silkeborg—Bramminge samt Privatbanerne
Troldhede—Kolding, Varde—Grindsted og
Vejle—Vandel—Grindsted. Sidstnævnte By er altsaa blevet et
vigtigt Jernbaneknudepunkt, hvorfra der
udgaar 6 Baner, — Herredet er først oprettet
1552. Tidligere hørte de to nordlige Sogne til
Jellingsyssel (Tørrild Herred), de to sydlige til
Almindsyssel (Jerlev Herred). Senere hørte
Herredet under Koldinghus Len (nogle Aar dog
under Bygholm Len) og fra 1660 under
Koldinghus Amt, indtil det indlemmedes 1796 i det
nuv. Ribe Amt. (Litt.: O. Nielsen, »Hist.
Efterretn. om S. Herred« [i »Danske
Samlinger«, III]).
M. S.

Sleaford [’s£i.fəd], By i det østlige England,
Lincolnshire, i en frugtbar Egn ved Floden
Slea. Byen har en smuk gl Kirke (St Denis) fra
13. Aarh. S. er rimeligvis en gl Romerlejr.
Handel med Landbrugsprodukter. (1921) 6690 Indb.
M. H-n.

Slebsager, Marius Nielsen, dansk
Politiker, f. 13. Novbr 1874, Gaardmandssøn fra
Vardeegnen, tog Lærereksamen (Silkeborg) 1896,
var Bestyrer af Vejen private Realskole
1900—14. Medlem af Direktionen for
Andelsanstalten Tryg 1913—17. Han gjorde sig tidlig kendt
som en meget dygtig Agitator for
Venstrepartiet, er Medlem af Folketinget fra 1909 (Ribe
Amt), var Trafikminister i Ministeriet
Neergaard 1920—24, vandt som saadan
Anerkendelse for sin Administration, gennemførte
Forslaget om Lillebæltsbroen. S. stod nær knyttet
til J. C. Christensen og hører til de forreste
mellem dem, der har optaget den politiske Arv
efter denne Venstrefører.
H. J-n.

Sleeckx [s£e.ks], Jan Lambrecht
Domien
, flamsk Forf. (1818—91), har udfoldet en
uhyre omfattende Forfattervirksomhed paa
forskellige Omraader. Et af hans Skuespil, »Meester
en Knecht«, skaffede ham Akademiets
Ærespris. I »In’t Schipperskwartier« gengiver han
det maleriske Liv i Antwerpens Havn. Gennem
hele hans Forfattervirksomhed gaar der en
meget bevidst Bestræbelse efter at fremme det
flamske Sprog og den flamske Sag. Han
leverede dog ogsaa Bidrag til fr. Tidsskrifter.
V. K.

Sleeper [’sli.pər, eng. ’s£i.pəz], det engelske
Ord for Jernbanesvelle, er optaget i norsk tekn.
Sprog (Slipers) som Benævnelse for Sveller.
A. L-n.

Slegfred (slökæfrith) kaldtes i det gl
Lovsprog den Kvinde, der samlevede med en Mand
uden at være gift med ham, naar de i øvrigt
kunde have ægtet hinanden. Efter Jydske Lov
I, 27 blev den S., som en Mand aabenlyst havde
haft i sit Hus i 3 Aar, og som han havde givet
Hustrus Ret, at betragte som »Adelkone og ret
Husfrue«.
(Ludv. H.). P. J. J.

Slegfredbørn, Børn hidrørende fra
Forholdet mellem en Mand og hans Slegfred (s. d.),
men dernæst uægte Børn mere i Alm., dog med
Udelukkelse af Horebørn, d. v. s. Børn, som er
avlede i Hor. Som Modsætning til S. betegner
de gl Love Ægtebørn som Adellkonebørn.
P. J. J.

Sleidanus, Johannes (egl. Philippson ell.
Philippi), tysk Historiograf, født i Schleiden ved
Köln 1506 ell. 1508, d. i Strasbourg 31. Oktbr
1556. Han studerede Jura ved de berømteste
Univ. i Nederlandene og Frankrig og virkede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0780.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free