- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
759

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sletbag - Sletdaler - Slethvarre - Slethøvl - Sletning - slet Papir - Sletskrubber - Slette - Slette (se Flynderfisk) - Sletten - Sletterhage - Slevogt, MAx

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sletbag, se Rethval.

Sletdaler (slet Daler) = 6 slette Mark à 16
Skilling, Benævnelse for en under Christian IV,
da Møntuordenen var paa sit højeste, og
Frederik III benyttet Sølvmønt og Regningsenhed.
1652 fastsattes 15 27/43 S. = 1 Mark fint Sølv.
(N. J. B.). Th. O.

Slethvarre, se Flynderfisk.

Slethøvl, se Høvle.

Sletning, se Vævning.

slet Papir, gl Benævnelse paa ikke stemplet
Papir.

Sletskrubber, se Lespe.

Slette kaldes et Terrain med jævn Overflade,
altsaa uden ell. med faa og mindre
Forhøjninger ell. Fordybninger. Ganske horisontale S.
findes dog sjældent, i Reglen er de
bølgeformede, bakkede ell. skraanende. S. er altsaa
Modsætning til Bjergland. Efter Højden over
Havet skelner man mellem Lavsletter og
Højsletter, og man sætter alm. Grænsen
mellem dem ved 200 m. Lavsletterne udgør saa
godt som alt Lavland paa Jorden, medens
Højsletterne maa dele Højlandet med
Bjerglandskaberne. De betydeligste Lavsletter i Europa
er: den østeuropæiske, den mellemeuropæiske
og den ungarske, i Asien: Sibirien med Turan,
Mesopotamien, Hindustan og Kinas Lavland, i
Amerika: Hudsonbay-Landet, Mississippi-Sletten,
Orinoco-Sletten, Amazonas-Sletten og La
Plata-Sletten, samt i Australien: de udstrakte Egne i
det Indre. Af Højsletter er i Europa de
betydeligste: den kastilianske og den bayerske, i
Asien: Lilleasien, Arabien, Eran, Centralasien
(Tibet c. 4000 m) og Dekan, i Afrika: Sahara,
Sudan og Sydafrika, i Amerika: Terrainet
mellem Klippebjergene og Søalperne, Mexiko,
Quitos og Bolivias Højsletter. S. kan være opstaaet
paa flere forsk. Maader, f. Eks. 1) ved
Hævning af gl Havbund, saaledes som det er
Tilfældet med Østeuropa. Danmark, Nordtyskland,
Ungarn o. a., ell. 2) som Flodaflejringer, Eks.:
Posletten, Rhindalen, 3) Deltaer og Marsk, 4)
Udfyldningssletter, Eks.: bayerske og
schweiziske Højsletter udfyldte af Morænedannelser,
Dekan og vestlige Nordamerika udfyldte af
Lavadækker o. a., 5) »Peneplaner«, opr.
Bjerglande, der ved Isskuring ell. Vejrsmuldring er
omdannede til S.
C. A.

Slette, se Flynderfisk.

Sletten, Fiskerleje med Villabebyggelse i
Nordsjælland ved Øresund c. 10 km S. f.
Helsingør (Asminderød Sogn). Byen havde 1921
121 Steder med 596 Indb., og der er en indtil 2,8
m dyb Havn, Toldkontrolsted, Kronprinsesse
Louise’s Børneasyl, Skole, Kro, Hotel (»Søvang«)
og Baadebyggeri.
M. S.

Sletterhage, Jyllands Østkyst, Sydpynten af
Helgenæs, der adskiller Æbeltoft Vig fra
Begtrup Vig. Paa den lave Pynt vises fra et hvidt,
rundt Fyrtaarn et Vinkelfyr, der viser hvidt,
fast Lys i Farvandet saavel Ø. som V. efter og
for øvrigt farvet Lys og Blink for at vare for
Grundene. Fra en Bygning tæt ved Fyrtaarnet
gives Taagesignal med Sirene.
G. F. H.

Slevogt [’∫le.fo.kt], Max, tysk Maler og
Grafiker, f. 8. Oktbr 1868 i Landshut. S.
studerede 1885—89 i München (var Elev af Raupp
og Diez) og paavirkedes af Trübner. Han
udstillede paa Secessionen i München fra 1892
(»Badende«, »Dødedans« m. a.), 1897 det
fremragende »Scheherezade« og fik alles Øjne —
men ikke alle bifaldende — paa sig med
Triptychonet »Den fortabte Søn« (1898) og
»Hvilestund« (1901, Arbejder og Hustru i fuld
Størrelse, Münchens ny Pinakotek). 1901 blev han
Prof. ved Akademiet i München. Derefter
flyttede han snart til Berlin, hvor han blev en af
Secessionens ledende Skikkelser. I Begyndelsen
af sin Virksomhed havde han gerne malet i ret
koloristisk dunkel München-Manér; nu blev han
impressionistisk præget, Farven klarere og
lysere. I hans Farver er der festlige,
muntre Klange, og han hersker over dem med
fejende Virtuositet, ofte mesterlig, men i Farve
som i Aandsindhold ikke altid lige smagssikker
og lidt flygtig, uhyre produktiv og vivas,
bugnende af Iagttagelser og Indfald. Denne S.’ske
rige Fantasievne kommer ret til Orde i hans
mange grafiske Arbejder, hvor han af Hjertens
Lyst kan »fabulere«. Efter at være kommen til
Berlin malede S. »Francesco d’Andrade« (1903,
Mus. i Posen), »Senator Oswald« (1905,
Hamburgs Kunsthalle) — der foreligger i det hele
mange udmærkede Portrætter fra S.’s Haand:
Dernburg, E. Fuchs, General v. Sichart —,
»Ridderen« og »Kvinder« (1908, Dresdens Gal.),
»Kassandra« (1908), »Badende Drenge« (1913,
Mus. i Stuttgart), tyve ypperlige, med kæk og
livfuld Pensel malede »Motiver fra Ægypten«
(1914, Dresdens Gal.), derefter en Del
Pfalz-Landskaber, det levende »Schlittenpartei«
(1917). Han udviklede sig samtidig til en
fremragende Raderer, Litograf og fremfor alt
Illustrator: »Achilles« (15 Litogr. til Iliaden, 1909),
Litografierne til B. Cellini (over 300, 1914 ff.),
»Rübezahl« (2. Opl., 1914), »Lederstrumpf«,
»Gorunna«, »Zauberflöte«, »Insel Wak-Wak«,
»Schwarze Scenen«, »Ali Babu«, »Hektor«,
»Cortez« o. a. grafiske Suiter i Radering og
Litografi. 1917 udkom »Ein Kriegstagebuch« (med
37 Akvareller og Tegninger fra
Verdenskrigen); Akvarellen er ham i det hele et meget
anvendt og lydigt Illustrationsmedium. 1915
blev S. Medlem af Dresdens Kunstakademi. S.’s
Kunst er repræsenteret i mange tyske Mus.,
smukt i Bremens Kunsthalle (det betydelige
Portræt af Ansorge, samt »Panter« [fra S.’s
korte Frankfurt-Periode]) og i Mannheims
Kunsthalle (fl. Stillleben og pfalziske
Landskaber, Selvportræt, »Frk. Steinhart til Hest«). Paa
den baltiske Udstilling i Malmø 1914 saas
mange Værker af S., friske og af lysholdig Kolorit,
ofte skizzemæssige i Udførelsen; foruden nogle
af ovenn. Billeder: det store »Legende Barn«,
»Portræt af. en gl Herre i en Park« (1911) m. v.
S.’s friske Væg-Improvisationer, lidt à la
Pompeiansk, men i øvrigt i S.’s egen flydende lette
Dekorationsstil, malede 1912 med Kaseinfarver
til en Have-Pavillon i Neu-Cladow (ved Floden
Havel), er c. 1923 flyttet til det som Mus.
indrettede Kronprinzenpalais i Berlin (jfr. M.
Slevogt: »Die Wandmalereien in Neu-Cladow«
[Berlin 1921]). (Litt.: »M. S.«, Billedværk med Tekst
af K. Voll [1911]; K. Voll, »S.« [1919]; J.
Gutmann
, »Scherz und Laune S.’s« [1921];

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0785.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free