Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slevogt, MAx - Slezak, Leo - Slibelærred - Slibemaskiner - Slibepapir - Slibesten - Slibetræ - Slibning - Sliddæk - Slidfasthed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
E. Waldmann, »M. S.’s graphische Kunst«
[Dresden 1921]; samme, »M. S.« [Bremen
1922]).
A. Hk.
Slezak [’slæzak], Leo, østerr. Operasanger,
f. 18. Aug. 1875 i Schönberg i Mähren, Søn af
en Møller, var opr. Tekniker, men kastede sig
over Studiet af Sang under Robinson, og
debuterede 1896 i Brünn som Lohengrin. Han var
derefter engageret i Berlin og Breslau og blev
1905 Medlem af Hofoperaen i Wien som
Heltetenor. Gentagne Gange er han optraadt som
Gæst paa Metropolitan Operaen i New York;
Skandinavien besøgte han i 1920; paa Operaen
i Kbhvn optraadte han i »Aïda« og »Bajadser«.
Sine Livserindringer har han i humor. Form
nedlagt i »Meine sämmtlichen Werke« (Berlin
1922), oversat paa dansk, »Mine samlede
Værker« (Kbhvn 1924). (Litt.: L.
Klinenberger, »L. S.« [1910]).
S. L.
Slibelærred, Lærred, paa hvilket der er
fastlimet et Slibepulver, f. Eks. Sand, knust
Glas, Smergel, Karborundum.
(F. W.). D. H. B.
Slibemaskiner bruges dels til Skærpning af
Værktøj (Værktøj sslibemaskiner,
Universalrundslibemaskiner), dels til Færdiggørelse af
Maskindele i Maskinfabrikker (Rundslibemaskiner,
Planslibemaskiner). Slibeskiven, der oftest
virker med sin Kant, er enten af Smergel ell.
Karborundum og kan have en ell. anden til
Arbejdet svarende Façon; den er anbragt saaledes,
at den er let bevægelig. I mange Tilfælde
foregaar Slibningen automatisk. Der slibes som
Regel under Anvendelse af Vand eller Olie.
D. H. B.
Slibepapir, Papir, paa hvilket der er
fastlimet et Slibepulver, f. Eks. Sand, knust Glas,
Smergel, Karborundum.
(F. W.). D. H. B.
Slibesten, se Slibning.
Slibetræ er Raastof for den
Papirfabrikation, som indledes med, at det afbarkede Træ,
oftest Rødgran, findeles ved Hjælp af roterende
Slibestene, som under stadig Tilførsel af Vand
virker paa Træets Tværsnit.
C. V. P.
Slibning, Bearbejdelse af Arbejdsstykkets
Overflade med et Værktøj, der virker som en
Fil, men bestaar af Mineralstoffer, der danner
en stor Mængde smaa Fremspring, som under
Arbejdet afgnaver smaa Spaaner. Man kan
vælge et Materiale, hvis Korn er meget mindre
end de fineste Files Hug, og derfor ved S.
opnaa en Fuldendelse af Overfladen, som ikke kan
naas paa anden Maade. Nutildags nøjes man
ikke med at anvende S. til Færdiggørelse, men
erstatter f. Eks. i mange Tilfælde Fræsning
(se Fræse) med en efter Formen dannet
Slibesten, som er billigere at anskaffe. S. foregaar oftest
ved, at det slibende Værktøj, Slibestenen,
i Skiveform drejes om sin Akse, medens
Stykket holdes der imod, hyppigt roterer ogsaa
Godset, der ønskes slebet. Der findes S., hvor
Stenen, Hvæssestenen, ligger stille og
Redskabet, der skal skærpes, føres frem og
tilbage hen ad den. Man har ogsaa Baand uden
Ende med pulverformet Slibemiddel. Valget af
Slibemidlet retter sig efter Arbejdets Art, man
anvender Sandsten, Lerskifer, Pimpsten og
naturlige ell. kunstige Pulvere, saasom Trippelse,
Glas, Kvartssand, Jernilte o. s. v. enten som
Pulvere ell. ved Bindemiddel dannede til Stene.
Til Nutidens vigtigste Slibemidler hører
Smergel, Korund i Form af Pulver ell. kunstig Sten
ell. som Overtræk paa Remme, Træskiver o. s.
v.; i den seneste Tid konkurrerer
Siliciumkarbidet Karborundum, som fremstilles ad elektrisk
Vej, med Smergel. Er Slibemidlet saa fint, at
Overfladen faar Spejlglans, kaldes S. Polering
(s. d.). Der slibes tørt ell. vaadt, og da med
Vand ell. Olie. Tørslibning gaar hurtigst;
Slibestøvet er meget sundhedsfarligt og bør derfor
bortsuges; ved Vandslibning kan grovere
Slibemidler anvendes uden Skade for Arbejdet, og
Slibestøvet undgaas.
Særlige Arter af S. er Glasslibning (se Glas)
og S. af Ædelstene, S. af Træmasse til
Papirfabrikationen.
(F. W.). D. H. B.
Sliddæk kaldes det øverste Lag i et Brodæk,
som særlig er bestemt til at modstaa det med
Færdslen følgende Slid, saaledes at den
bærende Del af Brodækket, Bæredækket, som
skal overføre Belastningstrykkene til
Brobanebjælkerne, ikke udsættes for Sliddet. Det er
særlig ved Brodæk af Træ (Planker), man taler
om Sliddæk, og her bestaar dette gerne af et
Lag 3—43,5 cm tykke Brædder, lagt paa tværs
ell. paa skraa, og sømmet til de nedenunder
liggende Bæredæksplanker med Dykker, men ved
i S. kan ogsaa forstaas de alm.
Vejbefæstelsesmaterialer (Macadamisering, Brolægning, Asfalt
o. s. fr.), der anvendes i Tilfælde af et mere
permanent Brodæk.
A. O-d.
Slidfasthed, et Materiales Evne til at
modstaa Slid, er en vigtig Egenskab hos
Lejemetaller, K«reskinner, Gulv- og Vejmaterialer og hos
Vandbygningsmaterialer udsatte for Slid af
Skibe og Is. Den vokser som Regel med
Haardheden. Mineralernes S. kan bestemmes ved at
afslibe dem under ensartede Forhold med
Karborundumpulver. Sættes Slidtabet (i Rumfang)
til 1000 for Kvarts paa Basisfladen (de
forskellige Krystalflader har forskellige S.), bliver
det for:
| Korund | 5260 | ||
| Topas | 633 | — | 813 |
| Kvarts | 840 | — | 1000 |
| Adular | 316 | — | 493 |
| Apatit | 70,3 | — | 83,9 |
| Flusspat | 77,7 | — | 89,4 |
| Kalkspat | 22,8 | — | 101 |
| Gips | 3,4 | — | 6,3 |
| Talk | 2,6 | — | 9,3 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
