- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
761

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slidfasthed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omdrejninger bestemmer man Terningens Vægttab,
som i Reglen omregnes til cm3. Da Slibemidlet,
Rotationshastigheden, Antallet af Omdrejninger
o. s. v. er forsk. ved de forsk. Prøveanstalter,
kan to Laboratoriers Resultater ikke
sammenlignes indbyrdes. Ved Slidforsøg paa
Prøveanstalten ved Berlin har man som Middeltal af
større Forsøgsrækker fundet flg. Slid:
Porfyr6,7cm3
Linoleum7,1-
Basalt7,3-
Xylolit7,7-
Granit8,3-
Klinker22—29-
Oliemalet Fyrretræ22-
Oliemalet og lakeret Fyrretræ24-
Fyrretræ24-
Oliemalet Grantræ29-
Oliemalet og lakeret Grantræ36-
Kalksten36-
Grantræ45-
Sandsten62-


Metoden har den Fejl, at Slibepulveret
sætter sig fast i bløde Stoffer i St f. at slide paa
dem, saa at f. Eks. Linoleum viser sig mere
modstandsdygtigt end Basalt. Saadanne Stoffer
prøves bedre med Sandpapir klistret paa
.en Klods, der føres hen over Prøvestykket, en
Fremgangsmaade, der er angivet af den danske
Statsprøveanstalt. Det nævnte Fænomen
optræder ikke ved Prøvning af skøre Stoffer; naar et
blødt og et haardt Mineral slibes mod hinanden
med et haardt Pulver imellem, slides det bløde
mest. Paa Prøveanstalten ved Berlin
undersøges Materialernes Slidfasthed ofte med
Sandblæst, idet Prøvestykket lægges paa et Bord
med et cirkulært Hul, gennem hvilket der
sendes en kraftig Sandstraale mod Prøvestykket,
der derved udhules mere ell. mindre.
Blæsningen sker ved 3 Atm. Tryk og i 2 Min. Denne
Metode udmærker sig ved sin Umiddelbarhed,
idet man blot ved at se paa Prøvestykket faar
et tydeligt Indtryk af Materialets
Modstandsevne og Homogenitet. Den er egnet til Prøvning
af uplane Flader, men iøvrigt lider den af
samme Mangel som den først beskrevne, idet
Sandskornene preller af paa elastiske, bløde Stoffer
uden at beskadige dem. Se ogsaa
Skærveprøvning.

Cementmørtels S. varierer med
Blandingsforholdet. Mørtlerne 1 : 1 og 1 : 2 staar
omtr. ens og er betydelig bedre end magrere
Blandinger og ren Cement. Til Slidlag benytter
man derfor saa godt som altid et af de to
nævte Blandingsforhold, og den magreste
Mørtel maa i Reglen foretrækkes, fordi den svinder
mindst. Mørtler af groft Sand er mere slidfaste
end Mørtler af fint Sand, og særlig egnet til
dette Brug er smaa Granitskærver, men de er
ogsaa dyrere end alm. skarpt Sand. Til
Gadefliser foretrækkes ofte bornholmsk Grus, fordi det
næsten udelukkende bestaar af Feldspat, hvis
Slidfasthed er omtr. den samme som
Cementens, saa at Flisens Overflade bevarer sin
Jævnhed og dermed sin Modstandskraft. Anvendes
Kvartssand, der ikke slides nævneværdigt i
Forhold til Cementen, vil de fremstaaende
Kvartskorn blive stødt af under Færdselen, og de
tilbageblevne Cementkamme vil da slides særlig
hurtigt. I Stedet for Natursand tilsættes ogsaa
Karborundumpulver; saadan Mørtel bevarer sin
Ruhed og slides ikke nævneværdig.
Cementmørtels S. afhænger desuden af
Overfladebehandlingen. Overfladen bliver enten afrevet med et
Træbræt ell. glittet med Staal. Den afrevne
Flade er ru, slides stærkt og kan ikke vaskes
med Klud; Gulve, der ikke kan spules, vil
derfor støve. Den glittede Flade er glat, slidfast og
afvaskelig, men ogsaa meget dyrere at
fremstille. The Master Builder Company i U. S. A.
forøger S. ved at iblande pulveriseret Jern.

Træs S. vokser med dets Tørhed og
Vægtfylde. Er disse Faktorer ens, vokser S. med
Fladens Homogenitet; derfor er fintringet Ved
mere slidfast end bredringet og Endetræ bedre
end Sidetræ, og navnlig er en kordal Snitflade
lidet modstandsdygtig, da Vaarveddet og
Høstveddet optræder som brede Bælter. Naar
Gulvbræder er udskaarne med kordale Snit, slides
de hule i Midten, fordi Overfladen der tangerer
Aarringene, og fordi det inderste Ved, der er
dannet i Træets Ungdom, overhovedet er
blødere end det ydre. S. aftager altsaa i Ordenen:
Endetræ, radialt Sidetræ, kordalt Sidetræ. Over
for kørende Færdsel er Sidetræ lidet
modstandsdygtigt, det trævles op; en Undtagelse danner
Bøg. Bøg staar sig godt mod Slid p. Gr. a.
Veddets Homogenitet og bruges derfor til
Brolægningsklodser, Sporvognenes Tremmegulve og
indendørs til Trapper, Tærskler og Stavgulve.
Sidetræets Slidfasthed er større hos Bøg end
hos de fleste andre europæiske Træsorter; mens
Egeplanker og i endnu højere Grad
Fyrreplanker trævles op af Vognfærdsel, holder
Bøgeplanker sig glatte, og de foretrækkes derfor paa
Steder, hvor Sliddet er saa stort, at de ikke faar
Tid til at raadne. I imprægneret Stand vil de
med Fordel kunne bruges, selv om Sliddet er
ringere. Træsorternes S. kan regnes at aftage i
Ordenen Pokkenholt, Eucalyptus, Grønved,
Avnbøg, Bøg, Eg, Pitchpine, pommersk Fyr,
sydsvensk Fyr, Gran, norrlandsk Fyr. Ahorn
(Valbirk) har Ord for at være mere slidfast end
Bøg, hvilket dog muligvis kun gælder det amer.
Træ.

Metallernes S. kan prøves paa
Derihons Mølle (se Fig.), idet Prøvelegemet
indsættes i Fatningen V, der med konstant Tryk
presses mod den polerede Rand af en roterende
Staalskive O, som dypper ned i Olie. De viste
Vægtstænger, der tjener til at holde Trykket


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0787.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free