- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
762

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slidfasthed - Slidlag - Slidprøve - Slidre, vestre - Slidre, østre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

konstant og maale Sliddet, skal ikke omtales
nærmere her. Efter et vist Antal Omdrejninger
bestemmes Prøvestykkets Slidtab ved Vejning
ell. Maaling. Ved Forsøg af denne Art viser det
sig, at S. ikke staar i noget simpelt Forhold til
Kugletrykhaardheden, men at en passende
Seighed forøger den. Saaledes vil
Tinbronzes S. forringes, naar Tinindholdet stiger fra
6 til 10 %, og navnlig forringes, naar det
overstiger 10 %; Forringelsen er særlig stor, naar
Trykket er stort. Ogsaa Fosforbronzes S. aftager
med voksende Tinmængde, men Fosforet har
en egaliserende Virkning, forøger de tinriges og
formindsker de tinfattiges Slidfasthed, saaledes
at Tinprocenten ikke faar saa meget at sige.
Naar Bronzen afkøles i Vand fra 700°,
forøges S. stærkt. Staals S. synes i højere
Grad at paavirkes af Mangan-, Silicium- og
Krom- end af Kulindholdet. Manganstaal er
meget slidfast (se Skinner). Med et højt
Brinnellsk Haardhedstal følger gerne stor
S., men der er saa mange Afvigelser fra
Regelen, at Prøven bliver upaalidelig. Sorbit er 2—3
Gange saa slidfast som Perlit (se
Sandberg-Hærdning).
E. Su.

Slidlag, det paa Gulve, Fortove, Kørebaner
o. l. øverst liggende Lag, der bør kunne
fornyes, efterhaanden som det slides af. Et
Materiales Egnethed til S. afhænger ikke blot af
Slidfastheden (s. d.), men ogsaa af Maaden, paa
hvilken det slides. De fleste Natursten slides
glatte, navnlig Kalksten, ikke Sandsten, og
bliver derved farlige i Sneføre og fedtet Føre; det
samme gælder Stampeasfalt, mens Støbeasfalt,
Træ og Beton holder sig ru. I Boliger ønskes
S., der er lyddæmpende og varmeisolerende, i
Køkkener og Maskinrum S., der ikke faar
Fedtpletter; hvor der spildes brandfarlige Vædsker,
bør ikke bruges sugende S., der afgiver
brændbare Dampe i Ildebrandstilfælde.
E. Su.

Slidprøve, se Slidfasthed.

Slidre, vestre, Herred, Valdres
Sorenskriveri, Vestoplandene Politidistrikt, Opland
Fylke, 467,4 km2 med (1920) 2352 Indb., udgør
et eget Præstegæld med S., Lomen og Røn
Sogne; det er et Indlandsherred, som ligger paa
begge Sider af Bægnaelven og omgivet af
Herrederne Gol, Vang, østre S. og Nord-Aurdal.
Herredet tilhører Fjeldtrakten mellem Hallingdal
og Valdres og deles ved flere parallelt løbende
Elvedrag i bestemt adskilte Afsnit. Over
Plateauet hæver sig flere fremtrædende
Fjeldpartier, af hvilke de betydeligste er Langefond,
Grønsendknipen (1332 m), Syndonfjeld med
Kruksberg, Rustefjeld, Osberg, Fuglhaugene,
Krithøvd, paa Grænsen mod østre S., bekendt
for den smukke Udsigt, Rendshøvd m. fl.
Hoveddalføret, Bægnaelvens, trænger fra Syd ind
i nordvestlig Retning og danner gennem den
største Del af Herredet Slidrefjordens
betydelige Bassin (12,4 km2); ved Overgangen til
Nord-Aurdal dannes mod Syd Graneimfjord. Dalen,
der indeholder noget nær Herredets hele
Gaardbebyggelse, er bekendt for sin Naturskønhed.
Af øvrige Dalfører er de største Sundeimelvens
Dalføre, en Forgrening af Hoveddalen,
Krokelvens, Dalelvens og Heggeelvens Dalfører, samt
det om den betydelige Indsø Storvand
(Svensken) (11 km2) i Herredets sydvestlige Del
indtrængende Dalføre m. fl. Af Indsøer findes i alt
64, af hvilke de betydeligste er nævnt ovf., med
et Fladeindhold af 37 km2; de fleste Vande er
fiskerige. Agerbruget er knyttet udelukkende til
Hoveddalen, hvor Jordbunden er frugtbar; af
stor Bet. for Fædriften er Herredets udmærkede
Græsgange, ligesom der i Sidedalene findes store
Sætergrænder. Skovdriften strækker knapt til
for Herredets Behov. Af industrielle Anlæg
mærkes: flere Savbrug, Møllebrug og Høvlerier, et
Skiferstensliberi, Frørenseri. Bebyggelsen ligger
i en Højde af c. 350—450 m. I Herredet ligger
ogsaa det store Fosseimsæter Sanatorium samt
Fosheim, Løken, Furulund og Einang Hoteller.
Vestre S. Hovedkirke er den anseligste
Stenkirke i Valdres og har formentlig været
Fylkeskirke; her findes mange Gravhøje og
Runestene; de to Annekskirker er Tømmerbygninger.
Af Herredets Kommunikationer er den
betydeligste Hovedvejen fra Gjøvik til Lærdal, der
følger Hoveddalføret og er en i Turisttiden stærkt
trafikeret Vej. Desuden findes flere Bygdeveje,
af hvilke de vigtigste er Vejen langs
Slidrefjordens Vestside og Forbindelsesvejen S. Kirke til
Volbu i østre S. Antagen Formue 1921 var 10,1
Mill. Kr. og Indtægt 1195445 Kr. (Litt.: T. Ey,
»Vang og S.« [1916]).
(N. S.). M. H.

Slidre, østre, Herred, Valdres
Sorenskriveri, Vestoplandenes Politidistrikt, Opland
Fylke, 869,5 km2 med (1920) 2488 Indb., udgør
et Præstegæld, bestaaende af Hegge, Volbu og
Rogne Sogne; det er et Indlandsherred og
omgives af Vestre S., Vang, Vaage, nordre Fron,
Vestre Gausdal og Nord-Aurdal Herreder.
Herredet danner en højtliggende Fjeldmark,
hørende til den Fjeldstrækning, der skyder ned
mellem Valdres og Gudbrandsdalens Dalfører.
Gennemskaaret i alle Retninger af trange, dybe
Dalfører og opfyldt af mange til Dels betydelige
Fjeldvande, vekslende med store
Myrstrækninger, falder Herredet i en Række adskilte
Partier. Bl. de mest fremtrædende Fjelde kan
mærkes Mellene, Kjølfjeld, Heggeberget, Olafjeld,
Skredalsfjeld og de mægtige Bitihorn (1605 m)
og Skaget (1684 m) m. fl. samt nordligst Nord
Vinstervandene, de store Fjeldstrækninger, der
ved Vinsterflyen adskilles fra Jotunheimen, med
Toppene Østhø og Graahø (1775 m) samt
Stornuten, Stenflyen, Malmhø m. fl. Herredets
Gaardbebyggelse er væsentlig samlet i
Østenaasens Dalføre, der under Navn af Dalelvens
Dalføre fra Syd skærer ind i Herredets
vestligste Del; det indeslutter en Del af Hovifjorden
(0,6 km2) og Volbufjorden (4 km2); Elven, der
danner Tilløb til Bægna, dannes ved Forening
af Heggeelven, der løber gennem Øiangen (4
km2), Hedalsfjord (1,5 km2) og Heggefjord (2,5
km2) samt Vindeelven, der under forsk. Navne
løber gennem Olavand (3,5 km2) og Jammivand
(1,8 km2); begge disse Elve modtager flere
betydelige Tilløb. Endvidere kan nævnes
Vangselven, Trodaasaa, Etneelven med flere Tilløb og
i Herredets nordligste Del Vinstra med
Vinstervandene, af hvilke de største er Strømvand
(1016 m o. H., tilhører Herredet med 27 km2)
og Sandvand (6,6 km2) inden for Herredet m. fl.
I alt indeholder Herredet over 200 Indsøer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free