- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
764

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slimbændler - Slimdyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa hver Side i den forreste Del af Legemet;
den munder paa Siden med en ell. fl. Porer og
staar indad i Forbindelse med et Antal korte
Rør, der hver ender med: en Endekolbe,
hvorind i der fra en enkelt stor Celle rager et
mægtigt Fimrehaar, dannet ved Sammensmeltning
af fl. (Fimreflamme); herved besørges
Vædskestrømningerne i Rørene. En Krophule
mangler, og alle Organerne er indlejrede i en
bindevævsagtig Grundmasse. Ved Nervesystemet
mærkes de 2 meget kraftige Hjerneganglier, der
fortil er forbundne med 2 Tværforbindelser, saa
der dannes en Ring, der omslutter Svælget; fra
dem udgaar 2 sidestillede Længdestammer, der
er forbundne bagtil og desuden ved et stort
Antal regelmæssige Tværforbindelser. Af
Sanseorganer er det for S. mest ejendommelige et
Par stærkt fimreklædte Gruber paa Siderne
i Forenden, de er stærkt forsynede med
Nerve- og Kirtelceller og er formentlig
Sporeorganer; desuden er de fleste i Forenden
forsynede med Øjne i større eller
mindre Tal. S. er for største Delen
særkønnede, Kønsorganerne er simple Sække, der
i stort Antal er parvis stillede mellem
Tarmens Blindsække; Æg og Sæd udføres gennem
Porer paa Overfladen. Nogle S. er
levendefødende, de fleste æglæggende; medens
Udviklingen navnlig hos de første er direkte,
gennemgaar andre en ejendommelig Forvandling:
Larven (Pilidium) er hjelmformet, fimreklædt
med en stor Dusk Sansehaar opad og paa hver
Side af Munden en stor, afrundet, nedhængende
Lap; kun en ringe Del af Larven bliver til det
unge Dyr, der udvikles om Larvens Tarmkanal
og bliver fri ved at gennembryde dens Væg.
Enkelte S. lever i fersk Vand ell. paa Land,
nogle er snyltende, saaledes den ret korte
Malacobdella, der findes i Kappehulen hos forsk.
Muslinger (Mya, Cyprina o. a.); paa Bagenden
findes en Sugeskaal. De fleste findes dog frit i
Havet, mange mindre Arter fritsvømmende, de
store under Sten, i Dyndet, adskillige i Gange,
dannede af hærdet Slim. De lever af andre
Dyr, f. Eks. Rørorme, som de trækker ud af
Rørene med Snabelen. De viser stor
Regenerationsevne, og Delstykker kan ofte vokse ud til
ny Dyr; i Forbindelse hermed staar, at de ofte
meget let gaar i Stykker ved Berøring.
Størrelsen varierer fra faa mm til en Form som Lineus
longissimus
, der bliver langt over 10 m lang,
men knap er 1 cm bred. S. ligner Fladormene
ved Mangelen af Krophule og ved
Ekskretionsorganerne, men afviger fra dem ved at besidde
Gat og Kredsløbsorganer, ved at være
særkønnede og ved de simpelt byggede Kønsorganer;
forsk. Træk ved Nervesystemets og
Kredsløbsorganernes Bygning fører paa den anden Side
over til Ledormene; det kan i den Forbindelse
nævnes, at adskillige Børsteormes Larver har
et foreløbigt Udskilningsorgan af ganske samme
Bygning som Fladormenes blivende, ligesom
Pilidielarven viser Lighed med visse Larver
af baade Fimreorme og Børsteorme. (Litt.: A
Treatise on Zoology
, udg. af R. Lankester.
4. Del [1901; D. Bergendal, »Studien über
Nemertinen« 1—3; Fysiogr. Sällsk. Handl.
[Lund 1901—03]).
T. K.

Slimdyr (Sarcodina, Rhizopoda) er en af
Protozoernes Hovedafdelinger; de regnedes
tidligere for den laveststaaende, men adskillige
Flagellater synes at være mindst lige saa
primitive som de simpleste S., og Häckel’s
formentlig kerneløse »Monerer« er i hvert Fald
kun Udviklingsstadier. Det er for øvrigt meget
vanskeligt at adskille de 2 Afdelinger, dels er
der Former, der med lige saa stor Ret kan
henføres til Flagellater og til S., især
Rhizomastigina (se Flagellater, S. 208), dels træffes
saavel amøboide Udviklingsformer hos Flagellater
(o. a. encellede Væsener) som flagellatlignende hos
S. De fleste S. har en enkelt, ofte meget stor
og kompliceret Kerne; en Del er dog
2-mangekernede ell. bliver det efterhaanden under
Udviklingen, som de fleste Foraminiferer;
mangekernede er særlig en Del meget store Former,
hvis Størrelse kan blive fl. mm ell. endog cm,
mens de fleste ganske vist er mikroskopiske.
Modsat Infusionsdyrene er Kernerne, hvor der
er flere, fysiologisk ens, kun hos visse
Radiolarier danner Kernen flere særlige »Kønskerner«
efter hinanden, der atter hver deles i et Antal
Gametkerner. Hos de fleste S. er Protoplasma
ens helt igennem, kornet ell. skumagtigt, snart
fastere, snart mere tyndflydende, kun de egl.
Amøber har et klarere og noget fastere
Yderlag (Ektoplasma), men om et egl. Hudlag kan
man selv da ikke tale; hermed staar den store
Formforanderlighed i Forbindelse, idet Legemet
udskyder Forlængelser, Pseudopodier, der staar
dels i Bevægelsens, dels i Ernæringens Tjeneste;
kun visse Amøber med særlig tykt Protoplasma
glider nærmest af Sted som en samlet
Slimmasse. Former med fastere Protoplasma
danner de saakaldte Lobopodier, korte
fingerformede Pseudopodier, der bestaar af baade Ekto-
og Endoplasma og sjælden er grenede; hvor
Protoplasma er mere tyndflydende, dannes
Filopodier. lange traadformede og forgrenede, ell.
Rhizopodier, hvor Traadene kan løbe sammen
til et Netværk; endelig kan nævnes de
saakaldte Axopodier hos Heliozoer og delvis hos
Radiolarier, de er mere bestandige, idet de er
gennemsat af en fastere, stærkt lysbrydende
Aksetraad, der kan naa lige ind til Legemets
Midte. Protoplasma er i stadig Strømning, i
Lobopodier ses det kornede Endoplasma at
strømme ud, naar de udskydes, og ind, naar de
trækkes tilbage: i Traadene ses ofte 2 modsatte
Strømninger af Smaakorn paa de 2 Sider af
Traaden. Føden kan (bortset fra snyltende
Former) være henfaldende organiske Stoffer ell.
hyppigere alle Slags Smaaorganismer:
Bakterier, encellede Alger, lange Algetraade, der
efterhaanden ligefrem kan oprulles i Legemet,
andre Protozoer, ja selv smaa flercellede Dyr
som Copepoder o. a.; de optages ved
Pseudopodierne, der f. Eks. hos Heliozoer pludselig
synes at kunne blive klæbrige, ell. synes at
kunne lamme Byttet som hos mange
Foraminiferer. P. Gr. a. Mangelen af Hudlag kan Føden
optages, og de ufordøjelige Dele udstødes hvor
som helst; der findes hverken Mund ell. Gat.
Hos Former med Lobopodier omflydes simpelt
hen Næringen og drages ind i Cellekroppen, hos
andre kan Byttet blive hængende i Traadnettet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free