- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
768

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slimdyr - Slimfeber - Slimfisk - Slimflaad - Slimgæring - Slimhat - Slimhinde - Slimkirtel - Slimlav - Slimskede - Slimskimmel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har overordentlig skønne Kiseldannelser af den
mest afvekslende Bygning. Acanthometra har
radiært stillede Naale, der i bestemt geometrisk
Ordning gaar lige til Centrum; de bestaar ikke,
som man tidligere troede, af organisk Stof, men
af Strontiumsulfat; Kiselskeletterne bestaar af
Naale ell. Gitterkugler, undertiden 2 eller 3
inden i hinanden; de kan ogsaa være
hjælmformede ell. af mere indviklet Form, oftest besat
med lange Naale. Centralkapslens Membran er
hos nogle alsidig gennembrudt af fine Porer
(Peripylidæ), hos andre findes en større
nedadvendt Aabning, dækket med et porøst Laag,
de fleste Pseudopodier udgaar fra dette Felt
(Monopylidæ), ell. der findes tillige 2
Biaabninger (Tripylidæ). Radiolarierne kan formere sig
ved Tvedeling. Centralkapslen deles, ligeledes
selv ret komplicerede Skeletdannelser; under
gentagen Tvedeling kan nogle danne store
Kolonier. De med fast Skelet formeres dog vist
kun ved Sværmere, der forlader Skelettet; man
har i hvert Fald paavist saadanne, dels ens
(Isosporer), dels større og mindre (Anisosporer);
de første menes direkte at skulle blive til ny
Individer, de sidste at skulle kopulere; de 2
Slags Anisosporer kan dannes i samme Individ
ell. hver i sit; om de to Slags Formering er
forbundet i et lgn. Generationsskifte som hos
Foraminifererne, vides ikke. Radiolarierne
findes pelagisk i de store Have, adskillige Former
kan med visse Strømme naa vore Kyster; deres
Kiselskaller er da alm. i Havets Bunddannelser,
ogsaa fossile (Actinomma, Eucyrtidium,
Aulacantha o. m. a.). (Litt.: Doflein, »Lehrb.
d. Protozoenkunde«, 4. Opl. [Jena 1916]).
T. K.

Slimfeber (Febris mucosa ell. pituitosa), i
tidligere Tid Benævnelse for lettere Tilfælde af
tyfoid Feber.
(A. F.). H. I. B.

Slimfisk, se Tangspræl.

Slimflaad (gr. Myxorrhoe), sygeligt ell.
sygeligt forøget Udflaad af Slim, f. Eks. fra
Næsen, fra Moderskeden o. s. v.
H. I. B.

Slimgæring, se Vin.

Slimhat (Leotia Hill.), Slægt af Skivesvampe,
inden for hvilke S. sammen med Foldhat o. a.
danner en egen Familie, Foldhattene
(Helvellaceæ). Det geléagtig-elastiske Frugtlegeme
minder i Form om Paddehattene, idet det er
stilket og mere ell. mindre regelmæssig
hatformet og med tilbagerullet Rand; Sporerne er
encellede og farveløse. Leotia lubrica Pers. er
ret alm. om Efteraaret i vore Skove; den har
en 3—8 cm høj, gul, hul Fod og en indtil 1,5
cm bred, gulgrøn, slimet, mere ell. mindre
uregelmæssig bølget Hat.
(C. R.). C. F.

Slimhinde (Membrana mucosa) kaldes den
fine Hud, som beklæder en stor Del af
Legemets Hulrum, som Mund- og Næsehulen,
Tarmkanalen, Luftvejene og Urogenitalsystemets
Hulrum. Fælles for de slimhindebeklædte Hulrum
er, at de gennem Mund-, Næse-, Tarmaabning
o. s. v. staar i aaben Forbindelse med
Omverdenen. Derimod kaldes Beklædningen af
Væggene i Legemets lukkede Hulrum (Bughule,
Hjertepose o. s. v.) for serøse (s. d.) Hinder. S. har
Navn af, at de i Reglen afsondrer en ringe
Mængde Slim (mucus); ved Betændelser
afsondrer de Slimen i langt rigeligere Mængde
(Katarr ɔ: Slimflaad); saaledes skyldes f. Eks.
det slimede Opspyt ved en simpel Bronkitis
(Bronkialkatarr) en Forøgelse af den normale
Slimafsondring fra Luftrørsgrenenes S.
Allerede under normale Forhold indeholder Slimen
enkelte Leukocyter (hvide Blodlegemer,
Vandreceller ell. Puslegemer), som gennem S.
vandrer ud i vedk. Hulrum; ved stærkere Grader
af Katarr tiltager ogsaa disse Celler saa stærkt
i Antal, at Slimen bliver gullig,
materielignende (»purulent«). S. bestaar af Epitelceller, der
sidder paa et Underlag af Bindevæv, og som
oftest indeholder et mere ell. mindre vel
udviklet Lag af glatte Muskeltraade (se f. Eks.
Tarm). Epithelcellerne er nogle Steder
ordnede som et flerlaget Pladeepithel, f. Eks.
Mundhulen, Svælget, Spiserøret, altsaa paa
Steder, hvor det er udsat for alle Haande ydre
Indvirkninger. Andre Steder er der
Cylinderepithel (f. Eks. Tarmen), atter andre Steder
Fimreepithel, som i Struben og Luftrøret med
dettes Grene, hvorved den afsondrede Slim
samt tilfældig indaandede Støvpartikler og
Bakterier befordres ud af Lungerne. En særlig
Uddannelse som »Sanseepithel« har Epithelet paa
visse Steder af Tungens og Næsens S. —
Ligesom den ydre Hud er S. næsten overalt forsynet
med talløse fine Kirtler, der under
Fosterudviklingen er dannede som Udkrængninger af S.
(se f. Eks. Tarm). Men ogsaa de fleste større
Kirtler, som Spytkirtler, Lever, Bugspytkirtlen,
er opstaaede som Udkrængninger af S., ja selv
Lungerne anlægges paa denne Maade. De fleste
S. er i Besiddelse af en betydelig Udvidelighed,
alt efter deres vekslende Indhold af Luft, Føde,
Urin o. s. v. Denne Udvidelighed, der naar sin
højeste Grad i Tarmens og Blærens S., beror
kun delvis paa S.’s egen Elasticitet, men mere
paa det omtalte Muskellags Udvidninger og
Sammentrækninger, under hvilke sidste S.’s
inderste Lag ofte lægger sig i Folder. For at
muliggøre disse Formforandringer er S. ofte ved
et meget løst Væv (membrana submucosa)
knyttet til de omgivende Organer ell. beklædt med
serøse Hinder (s. d.). S. er meget rige paa
Nerver, der for største Delen stammer fra det
sympatiske Nervesystem. Egl. Følenerver
findes kun i de Dele af S., der grænser nærmest
til den ydre Hud (navnlig i Munden og ved
Endetarmsaabningen og Urinrørets Munding).
Reflektorisk virksomme Nerver findes mange
Steder i S. (f. Eks. Udløsning af
Brækningsbevægelser ved Pirring af Svælgets S., af Hoste
ved Berøring af Strubens S.). Forsk. Afsnit af
S. staar i meget nøje, men ikke nærmere kendt
Nerveforbindelse med hinanden. Saaledes staar
som bekendt Mundhulens S. (»belagt Tunge«)
ofte i Afhængighedsforhold til Mavesækkens ell.
Endetarmens S., ligesom Tilstedeværelsen af
Stendannelser i Nyren kan give Smerter i
Urinrøret o. s. v.
S. B.

Slimkirtel ell. Mucinkirtel, se Kirtel,
Mucin, og Slim.

Slimlav, Navn for Collema-Arter (se
Collemaceæ).

Slimskede, d. s. s. Seneskede.

Slimskimmel (Fusarium Lk.), Slægt af
Hyphomycetes. Konidierne er ten- ell. seglformede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free