- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
769

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slimskimmel - Slimstoffer - Slimstikker - Slimsvampe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og i Reglen forsynede med fl. Tværvægge. For
det blotte Øje viser disse Svampe sig snart som
bomuldsagtige Smaaklumper ell. Hinder, snart
som slimede ell. voksagtige Masser; i alle
Tilfælde er Farven lys, i Reglen hvid ell. rød i
forsk. Afskygninger. Sæksporestadiet er ukendt
hos de fleste Arter; hvor det er paavist, maa
de paagældende Former henføres til
Kernesvampenes Gruppe (Nectria, Calonectria,
Gibberella og andre Hypocreaceæ). Det er
meget vanskeligt at bestemme de enkelte
Arter med Sikkerhed; hertil kræves,
foruden en nøjagtig mikroskopisk
Undersøgelse, ofte tillige Dyrknings- og
Indpodningsforsøg. Blandt de mange af Fusarium-Arter
fremkaldte Sygdomme hos Planterne (Fusarioser)
kan nævnes flg.: Aksfusariose (F.
culmorum
Sacc., F. minimum Fckl. o. a.), kan særlig
iagttages i fugtigt Vejr under Kornets
Modning ell. det høstede Korns Henstaaen paa
Marken; S. viser sig da som teglstensrøde ell.
laksfarvede Smaapletter paa Kornets Skal.
Spiringen foregaar ofte abnormt og utilfredsstillende,
og Smitten kan overføres til Afkommet (se
ogsaa Sneskimmel). Rodbrand og
Fodsyge hos Kornarter og Bælgplanter skyldes
ofte fusarium-Angreb; det samme gælder tør
Knoldforraadnelse
hos Kartofler,
særlig under Oplagringen, og Tørforraadnelse hos
nedkulede Rodfrugter. Havrehatte
kaldes de af en Fusarium-Art fremkaldte, rødgule
Hætter paa Spidsen af Stubbene af Havre o. a.
Kornarter. Som Midler til at bekæmpe
Fusarioser maa i Alm. anbefales Anvendelse af tør,
storkornet, hurtigt spirende, smittefri Saasæd
(til Afsvampning af denne er de
kvægsølvholdige Midler overlegne), gode Dyrkningsforhold
og en passende Vekseldrift med mindst 4—5 Aar
mellem Afgrøder af samme Art.
(F. K. R.). C. F.

Slimstoffer, se Mucin.

Slimstikker, d. s. s. Fruktose.

Slimsvampe (Myxomycetes) er en Gruppe
af meget lavt staaende Organismer, hvis
Naturhistorie i Reglen behandles af Botanikere; dog
frembyder S. ikke noget Slægtskab med nogen
af de egl. Plantegrupper; derimod maa S.’s
nærmeste Slægtninge søges bl. de oftest af
Zoologer undersøgte Grupper: Rhizopoder,
Heliozoer og Sporozoer (s. d.).

Alle S. formerer sig ved Sporer (Fig. 1, a,
b); disse er encellede, forsynede med en tyk
Væg. Ved Spiringen sprænges Sporevæggen,
og Protoplasmaet træder ud som en nøgen
kugleformet Masse med en enkelt Cellekerne (Fig.
c, d); denne Protoplasmamasse antager straks
Pølseform og forsynes i den ene Ende med et
Svinghaar (Fig. e—g), ved hvis Hjælp den
bevæger sig rask om i Vandet, hvor Spiringen er
foregaaet. Disse Sværmsporer formerer
sig ved Tvedeling. Efter nogen Tids Forløb
kommer de til Ro, Svinghaarene forsvinder, og
Protoplasmaet antager en mere afrundet Form
(Fig. h). I dette Stadium kryber de unge S.
om paa fast Underlag ved amøbeagtige
Bevægelser (»Myxoamøber«) og formerer sig stadig
ved Tvedeling (Fig. i—k). De hidtil isolerede
Myxoamøber lægger sig derefter op til
hinanden (Fig. l), og Grænserne mellem dem
udslettes (Fig. m); denne Sammensmeltning foregaar
i stor Stil, og derved dannes Plasmodier
(Fig. n) ɔ: nøgne Protoplasmamasser, saa store,
at de let kan iagttages med det blotte Øje,
medens de tidligere Udviklingstrin var
mikroskopiske. Plasmodierne har en sejtflydende,
flødeagtig Beskaffenhed og er forsk. farvede hos
de forsk. Arter; Protoplasmaets Indre er i en
stadig strømmende Bevægelse og danner
Vakuoler om de fremmede Legemer, som det
optager i sig og fordøjer; medens Sværmere og
Myxoamøber var en-kernedé, indeholder
Plasmodierne talrige Kerner. Plasmodierne kryber
hen over Underlaget, og de pirres til Bevægelse
af Lys, Fugtighed, Næring o. s. v.; derfor
benyttes de større Arter af S. til Studium af

Fig. 1. Chondrioderma difforme. a Spore, b samme,<bopsvulmet, c og d spirende Sporer, e, f og g<bSværmsporer, h Sværmsporens Overgang til Myxoamøbe,<bi, k Myxoamøber, l Myxoamøber, liggende op til<bhinanden, kort før Sammensmeltningen, m et lille<bPlasmodie, n Gren af et udvokset Plasmodie.
Fig. 1. Chondrioderma difforme. a Spore, b samme,

opsvulmet, c og d spirende Sporer, e, f og g

Sværmsporer, h Sværmsporens Overgang til Myxoamøbe,

i, k Myxoamøber, l Myxoamøber, liggende op til

hinanden, kort før Sammensmeltningen, m et lille

Plasmodie, n Gren af et udvokset Plasmodie.


Fig. 2. Frugtlegemer, aabnede og tømte for Sporer,<baf Stemonitis fusca (A), Arcyria punicea (B) og<bCribraria rufa (C).
Fig. 2. Frugtlegemer, aabnede og tømte for Sporer,

af Stemonitis fusca (A), Arcyria punicea (B) og

Cribraria rufa (C).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0795.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free