- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
770

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slimsvampe - Slimsvulst - Slimsyre - Slimsæk - Slimvæv - Slingelandt, Godefred - Slingelandt, Pieter Cornelisz van - Slingelandt, Simon van

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bevægelsesfænomener hos de simplest byggede
Organismer.

De unge Plasmodier skyr Lyset og opsøger
Fugtighed; de gl. opsøger derimod de stærkere
belyste og tørre Steder af Substratet, antager
en fastere Beskaffenhed og omgiver sig med en
fast Væg. De udvikler sig nu til
Frugtlegemer, idet det indre falder hen i en
Mængde Sporer (Fig. 2). Hos de forsk. Arter er
Frugtlegemernes Størrelse og Bygning meget
forsk.; hos enkelte udvikles der mellem
Sporerne et ejendommeligt finttraadet Væv,
Capillitium.

Foruden Sporerne kan der dannes særlige
Hvilestadier, hvor Plasmodierne indkapsler sig
og antager en fast, hornagtig Beskaffenhed
(»Sklerotier«).

Af S. kendes mange Arter, som er udbredte
over hele Jorden. De fleste lever i
Skovbunden af døde Plantedele, som f. Eks. Rødært
(Lycogala epidendron [L.]), der er alm. paa
dødt Ved. Mest bekendt er
Troldsmørsvampen (Fuligo septica [L.]), der foruden
i Skovbunden især findes paa Garverbark; dens
gule Plasmodier kan have Størrelse som en
Haandflade ell. mere; den kan optræde i
Drivbede og her gøre nogen Skade ved at krybe
hen over unge Planter og kvæle dem. Virkelig
snyltende S. repræsenteres af Slægterne
Plasmodiophora og Spongospora (s. d.). (Litt.:
Raunkiær, Myxomycetes Daniæ i »Botanisk
Tidsskrift« [17. Bd, 1890]).
(F. K. R.). C. F.

Slimsvulst, se Myxom.

Slimsyre, Mucinsyre, C6H10O8, er en
tobasisk Syre, isomer med Sukkersyre.
Den blev første Gang fremstillet af Scheele
1780 ved Iltning af Mælkesukker med
Salpetersyre, men opstaar ogsaa ved Iltning af
Galaktose, Dulcit og fl. Gummiarter. S. danner et
mikrokrystallinsk Pulver, som ved 14 opløses
i 300 Dele Vand. Den er optisk uvirksom,
smelter ved 213° under Sønderdeling og giver
ved endnu højere Temperatur
Pyroslimsyre. Ved Kogning med Salpetersyre spaltes
S. og giver Druesyre og Oxalsyre.
(O. C.). S. P.

Slimsæk (Búrsa mucosa). Paa mange Steder
i Legemet, hvor faste Dele skal forskydes mod
hinanden, navnlig hvor Sener under deres
Bevægelser skal glide hen over et fast Underlag,
findes der i Bindevævet Hulrum, som
indeholder en ringe Mængde slimet Vædske, hvis
Opgave er at formindske Gnidningsmodstanden.
Disse Hulrum, S., er beklædte med Endothel
og nærmest atopfatte som en Slags serøse
Hinder (se Hinde).
S. B.

Slimvæv kaldes et halvt flydende geléagtigt
ell. slimagtigt Væv, som tilhører
Bindevævsgruppen (Mesodermen). Det findes stærkt
udviklet hos de lavere flercellede Dyr. De store
Medusers Klokke bestaar overvejende af et
typisk S., og hos Aktinier og Mollusker spiller
det en stor Rolle som Udfyldningsvæv mellem
de øvrige Vævsformer og Organer. Hos de
lavere Hvirveldyr findes det fortrinsvis i
Fosterlivet, ell. som hos Amfibierne, i Larvestadiet.
Hos Pattedyrene findes det ligeledes i
Fosterstadiet i Navlestrengen (Gelatina Whartoniana)
o. a. St.; for øvrigt findes det kun, og endda
ikke i typisk Form;, i Øjets Glaslegeme. S. bestaar
i sin typiske Form af kornede Celler med store
Kerner og en Mængde Protoplasmaudløbere, der
grener sig op og anastomoserer, saa at de danner
et helt Netværk; mellem Cellerne og i
Netværkets Rum findes en halvflydende
Intercellularsubstans, der giver Vævet sit ejendommelige
Præg. I øvrigt er de forsk. S. ret uensartede.
Nogle indeholder mange Celler, andre faa, nogle
indeholder stærkt lysbrydende Traade og
Fibriller i forsk. Mængde. S. maa efter alt
opfattes som en udifferentieret Form af
Bindevæv. I visse sygelige Tilstande (Myxødem)
antager Underhudsvævet under Nydannelse af
Bindevæv en Form, som i Udseende ligner S.
I kemisk Henseende synes det ægte S. at være
karakteriseret ved sit Indhold af store
Mængder af Mucin- og Mucoidsubstanser. Men i
denne Henseende findes Overgange til det fibrillære
Bindevæv, der hos unge Individer indeholder
meget mere Mucoid end hos ældre.
(S. T.). L. F.

Slingelandt [’s£eŋə£ant], Godefred
(Govert van), holl. Statsmand, f. 1620 i Dordrecht,
d. 3. Juli 1690 i Haag. S. stod i Spidsen for den
Ambassade, der 1656—60 varetog Hollands
Interesser under Karl X Gustaf’s Krig med Polen
og Danmark. Han var saaledes med til,
sammen med Frankrigs og Englands Gesandter, at
undertegne Fredstraktaten mellem Danmark og
Sverige i Kbhvn 27. Maj 1660. S. var en af sin
Tids lærdeste Ministre og optraadte ogsaa som
Digter.

Slingelandt [’s£eŋə£ant], Pieter
Cornelisz van
, hollandsk Maler, født i
Leyden 1640, død smst. 1691, 1661 indskrevet i
Leydens Malergilde, senere til sin Død dets
Oldermand, var Elev af Gerard Dou, hvem han
nøje fulgte i Anordningen af sine sirlige
Billeder med (c. 50) Portrætter ell. (c. 100)
Genrescener fra det højere Selskabsliv, Billeder, der
virker ved en vis indtagende Naturlighed og
Elskværdighed og for de tidligstes Vedk. ejer
en udsøgt malerisk Finhed i Koloritten. Senere
deltog ogsaa S. i den holl. Genrekunsts fælles
Skibbrud, hans sidste Billeder er ganske
maniererede, Behandlingen glat og karakterløs,
Farven død og kold. S. er repræsenteret i
talrige Samlinger, de bedste Billeder i
Amsterdam, Louvre, Dresden, Schwerin og Uffizierne,
Firenze; i Kaiser Friedrich-Mus. i Berlin
Portræt af en Yngling m. v.; i Leipzig-Mus.
drikkende Mand. Paa Kunstmuseet i Kbhvn findes
af S. »Scene i et rigt hollandsk Hus« og »Pigen
med Papegøjen«.
(A. R.). A. Hk.

Slingelandt [’s£eŋə£ant], Simon van,
holl. Statsmand, f. i Dordrecht 14. Jan. 1664, d.
i Haag 1. Decbr 1736, Søn af G. van S.,
efterfulgte 26 Aar gl sin Fader som
Statsraadssekretær. Under Krigene med Ludvig XIV til
Rijswijk-Freden og senere 1702—13 viste S. stor
diplomatisk Dygtighed, saaledes ved
Forhandlingerne med Marlborough, og repræsenterede
Republikken baade i London og Wien. Ikke
ringere Statsklogt udfoldede han i den indre
Styrelse, og det skyldtes meget ham, at
Hollands Hær og Flaade, trods uhyre Udgifter,
kunde holdes oppe i Krigstid og vedblive at
bestaa, om end formindskede, efter Freden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0796.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free