- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
771

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slingelandt, Simon van - Slingeneyer, Ernest - Slingning - Slingrebardun - Slingrebuffer - Slingrekøl - Slingring - Slip - Slippe - Slippestik - Slips - Slipshavn - Slitage - Slitungerne - Sliul - Sliven - Slivnitza - Slivno - Slivovits - Slo ell. Ormslo - Sloane, Hans - Sloboda - Slobodske Ukraine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ligeledes holdt han 1720 Landet uden for al usund
finansiel Spekulation. I sin Ven Lord
Chesterfield fandt han en Meningsfælle i sine
Bestræbelser for at opretholde Freden i Europa efter
Utrecht-Freden. Hans Skrifter: »Statskundige
Geschriften« (omhandlende Statsretten),
samledes hos P. Schouten (1784—85). (Litt.:
Thorbecke, »Biografie d. van S«.).

Slingeneyer [’s£eŋənæ^iər] (Slingeneijer),
Ernest, belg. Maler, f. 29. Maj 1823 i
Loochristy (ved Gent), d. 28. Apr. 1894 i Bryssel.
S., Elev af Wappers, har malet hist.
Fremstillinger af stor teknisk Dygtighed: »Slaget ved
Lepanto« (1848, Bryssel-Mus.), »Nelson’s Død«,
»Filip den Gode« (1852) etc. Til Palais des
Académies
i Bryssel malede han en Cyklus paa 12
Vægbilleder (Fresko), der fremstiller
Tildragelser fra Belgiens Historie: »Belgierne under
Ambiorix«, Gotfred af Bouillon, J. v. Artevelde etc.
I Kölns Wallraf-Richaertz’s Museum ses »Le
Vengeurs Undergang« (1842). Han malede ogsaa
ital. Genrestykker, »Kristelig Martyr« m. v.
A. Hk.

Slingning er Tildannelse af Tømmer og
Lægter, naar den udføres alene med Økse
(Slingeøkse, Bil); paa den runde Stamme
afsættes der med Kridt og ved Hjælp af en stram
Snor rette Linier paa langs; omtr. ind til disse
hugges der med nogen Afstand Kærve
vinkelrette paa Stammen; de mellemliggende Skaller
flækkes fra med en alm. Økse, hvorefter man
med Bilen udfører den finere Tilhugning; S.
viger mere og mere Pladsen for Tildannelse
med Maskinsav.
C. V. P.

Slingrebardun (Søv.) ell.
Bovspryds-bardun, Tove, der afstiver Bovsprydet til
Siderne.
C. B-h.

Slingrebuffer (-Puffer) kaldes de
fjedrende Buffer, der er anbragt mellem
Lokomotiverne og deres Tendere for at hindre et uroligt
Løb af disse to Køretøjer i Forhold til
hinanden (se Kobling, S. 245—246 og
Lokomotiv, S. 991).
G. K.

Slingrekøl. En Udbygning af Plader lodret
ud fra Skibssiden et Stykke under Vandet, som
Regel langs Skibets Kiming paa den midterste
Del af Skibet. De formindsker Skibets Slingring
ved den Modstand, de yder mod Skibets
rullende Bevægelse gennem Vandet. S. bruges
navnlig i fladbundede Skibe, der har ringe ell.
ingen fremstaaende Køl.
C. B-h.

Slingring (Søv.). Rullende Bevægelser af
Skibet fra Styrbord til Bagbord frembragt ved
Bølgegang; kaldes ogsaa Rulning. Til
Formindskelse af S. kan Skibene være forsynede med
Slingretanke, der er saaledes indrettede,
at Vandets Bevægelse inden i Tanken
modvirker S., samt Slingrekøl. Endvidere kan
Genstande ophænges i dobbelt Balance, saa de
ikke deltager i S.
C. B-h.

Slip. Den Del af Skruens Krafttab, der er
foraarsaget ved, at den arbejder i Vand i St f.
i et fast Legeme.
C. B-h.

Slippe, smal Gang mellem to Husrækker,
Gyde. Ordet bruges nu mest som Gadenavn
(»Smalleslippe« m. fl. i Ribe; »Slippen« i Kbhvn
er nu en Del af Landemærket); det er dannet
paa lgn. Maade som en Smøge.
V. D.

Slippestik (Søv.), en Halvknude ell. Sløjfe,
der kan løses op ved et Ryk. Anvendes f. Eks.
ved Fastgørelse af Skøderne i en aaben
Sejlbaad for at undgaa Kæntring, hvis man ikke
kan faa Skøderne hurtig kastet los, naar der
kommer uforudsete Vindstød.
C. B-h.

Slips, se Halsklædning.

Slipshavn, Østsiden af Nyborg Fjord tæt
inden for dens Munding, dannes af Halvøen
Østerøs lave Sydvestpynt og afgiver en god
Havn med 3 m Dybde ved Bolværk. Paa
Sydpynten ligger Resterne af et gammelt Batteri,
og inden for dettes Brystværn staar et
Fyrtaarn. Her er Station for Store-Bælts Lodser.
Naar Postdampskib ell. Dampfærge ventes i
usigtbart Vejr, affyres Kanonskud, ringes med
Klokke ell. afbrændes Blaalys.
G. F. H.

Slitage [-’ta.sjə], Slid paa en Genstand (Skib
e. l.).

Slitungerne, en norsk Oprørsflok paa Kong
Haakon Haakonsøn’s Tid, stiftet 1217—18 i
Marker af Præsten Benedikt, alm. kaldet Bene
Skindkniv; han udgav sig for Søn af Kong
Magnus Erlingssøn. Under Fremrykning mod
Tunsberg blev Flokken slaaet paa Gunnarsbø af
Baglernes Høvdinger, som optraadte i Forening
med Birkebeinerne. Allerede 1219 ophørte S. at
være selvstændigt Parti; de optraadte nu i
Forening med Ribbungerne. Bene Skindkniv
blev fældet i Øieren 1222. Navnet S. har man
forklaret af det pjaltede Udseende, Flokken
havde. Muligvis hænger det dog sammen med
Slitu Gaard, der ligger i den Trakt, hvor
Partiet opstod.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Sliul (norsk), d. s. s. Plejl.

Sliven (Slivno), tyrk. Islimje,
»Blommebyen«, By i Bulgarien, ligger 141 km ØNØ. f.
Philippopel, 285 m o. H. ved Sydfoden af
Balkan-Bjergene. (1920) 28590 Indb. S. har en
malerisk Beliggenhed i frugtbare Omgivelser med
stor Vin- og Frugtavl. Den har flere forfaldne
Moskeer og et Par gr. Kirker. S. er en af
Bulgariens industririgeste Byer; særlig kendt er
dens Tilvirkning af Blommebrændevin
(Sliwowitza); desuden Klæde-, Tæppe- og Silkeindustri.
S., der i Middelalderen under Navn af Stlifanos
var et Stridens Æble mellem Bulgarer og
Byzantiner, indtoges 1388 af Tyrkerne. Efter den
russ. Besættelse 1829 udvandrede Halvdelen af
Indbyggerne til Rusland.
(H. P. S.). N. H. J.

Slivnitza, Landsby NV. for Sofija
(Bulgarien), kendt ved Fyrst Alexander af Bulgariens
Sejr over Serberne 17.—19. Novbr 1885.
N. H. J.

Slivno [’slivnå], se Sliven.

Slivovits, Sliwowitza, se
Blommebrændevin.

Slo ell. Ormslo er det norske Navn for
»Staalorm«, anguis fragilis. Smlg. eng.
slow-vorm i samme Betydning.
H. F.

Sloane [s£oun], Hans, eng. Læge og
Videnskabsmand (1660—1753). Gjorde 1688 en Rejse
til Vestindien, hvorfra han hjembragte store
Naturalsamlinger, der blev Grundlaget for
British Museum.
A. M.

Sloboda [s£aba’da] (russisk), Forstad,
Flække.

Slobodske Ukraine [s£a’båtskaja-u’krajna].
se Kosakker, S. 555.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0797.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free