- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
775

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Słowacki, Juljusz - Slubning - Sluffe - Slugen - Sluis - Šluknov - slukøret - Slumarbejde - Slup - Sluse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forstaaet og vurderet af sin Samtid, er han
blevet saa meget mere skattet af senere Tiders
modernistiske Retninger i den polske Poesi.
A. K.

Slubning bruges som Betegnelse dels for
Grovspinding af Uld, dels for den første
Finkartning af denne.
K. M.

Sluffe (se ogsaa Muldsluffe) er et
Apparat, som bruges til at transportere tunge
Genstande som Sten o. l. hen over blød Bund,
Pløjemarker o. s. v. S. er i Reglen forsynet
med Slædemeder og kan bl. a. ogsaa anvendes
til Transport af Gødning fra Stald til Mødding,
Tørvemasse fra Grav til Læggeplads o. s. v. Navnet
S. og Slæde bruges undertiden i Flæng som
Tørve-Slæde ell. Tørve-S., Sten-Slæde ell. Sten-S.
A. C-n.

I Norge betegner S. en stor Slæde med
mindst to Sæder og Karm til Personbefordring.
(K. F.). Wt. K.

Slugen, den sydlige Del af Dybet, der i
nordvestlig—sydøstlig Retning deler Horns Rev
i Inderrev og Yderrev. Den vestlige Del af
Dybet kaldes Nordmands Dyb ell. Vest-Slugen.
Dybden i Løbet er indtil 26 m, og Bundarten er
Sand. Da Løbet er godt afmærket, bl. a. med
fl. Lys- og Fløjtetønder, frembyder Besejlingen
i sigtbart Vejr ingen Vanskeligheder, men
under usigtbare Vejrforhold maa Løbet, p. Gr. a.
den stærke Strøm, besejles med stor
Forsigtighed.
G. F. H.

Sluis (Sluys) (fr. l’Ecluse), lille By i
nederlandsk Prov. Zeeland, 1,5 km fra den belg.
Grænse og forbunden med Bruges ved Canal de
Bruges. 2898 Indb. (1920). S. laa i
Middelalderen ved en Havbugt Zwin (Zwyn), som Floden
Zwin imidlertid har fuldstændig udfyldt (siden
1872). Tidligere en betydelig Søhandelsstad og
Fæstning. 1340 udkæmpedes her et Søslag,
hvori Edvard III af England sejrede over
Franskmændene.
M. H-n.

Šluknov [’∫luknåv] (tysk Schluckenau), By
i det nordligste Bøhmen, i Nærh. af den
sachsiske Grænse, 9 km NV. f. Rumburk, har
Jernbanestation, et Slot, Væveskole, betydelig
Fabrikation af Filt, Bomuldstøj, Fløjl og Knapper,
Sæbe og kunstige Blomster og (1921) 5211
tysktalende Indb.
(M. Kr.). O. K.

slukøret siger man, at en Hest er, naar den
har dvask hængende Øren.
(C. G. B.). O. P.

Slumarbejde feng. ’s£ãm-] kaldes af
Frelsens Hær og af Virksomheder, som arbejder i
Lighed med den, Arbejdet for at komme de
dybest sunkne og mest forkomne Mennesker i
Storbyerne til Hjælp, baade med aandelig
Paavirkning og med timelig Hjælp. Ordet slum
betyder Slam ell. Dynd, og Opgaven, saaledes
som Frelsens Hærs Leder, General Booth stillede
den, bliver at føre de Forkomne ud af Dyndet
og forsøge at hjælpe dem i Gang paany. Booth
udviklede sine Tanker herom i In the darkest
England and the way out
, 1890, efter
Tilskyndelse af sin udmærkede Hustru og paa et
Tidspunkt, da Stemningen i London var stærkt
rystet ved Pall Mall-Gazette’s Afsløringer af
Usædelighed og hvid Slavehandel. I London
havde dog allerede 1882 Statskirken gjort Beg.
til S. ved at grundlægge Church Army. Og
Settlementerne har ogsaa udført S. Dette
Arbejde hører naturligt hjemme i Storbyerne, og
fra England er det overført til Kontinentet. I
Tysklands Storbyer har »Innere Mission«
udført et stort S. Men i øvrigt har Frelsens Hær
indført S. rundt om i Europas Storbyer, ogsaa
i Kbhvn, hvor S. dog efterhaanden mere og
mere er overtaget af Folkekirken, navnlig af
Kirkens Korshær.
A. Th. J.

Slup (Søv.), Benævnelse paa 1) et Krigsskibs
Fartøjer af Mellemstørrelse, Styrbords-,
Bagbords-, Chefs-, Indenbords-S. 2) et mindre
Sejlfartøj med én Mast med Stang, der bærer
Klyver, Stagsejl, Storsejl og Gaffeltopsejl. Dens
Forstævn er lige, medens dens Agterstævn er
udløbende.
C. B-h.

Sluse, et Bygværk, ved Hjælp af hvilket man
er i Stand til at iværksætte ell. afskære
Forbindelsen mellem to Vandarealer med forsk.
Vandstand. S. bestaar derfor af een ell. fl. med
Lukker forsynede Gennemstrømningsaabninger,
anbragte i en Mur, Dæmning, Dige ell. anden
Spærring for Vandets Passage. Navnet
stammer fra det holl. Ord sluiss, der betyder Lukke.
S. bygges af Træ, Murværk, Beton, Jernbeton
ell. Kombinationer af disse Materialer; f. Eks.
bygges S.’s Bund ofte af Træ, medens dens
Sider udføres af Murværk ell. Beton. Lukkerne
udføres af Træ ell. Jern. S.’s
Gennemstrømningsprofil er i Reglen rektangulært, men andre
Tværsnitsformer er ikke ualm.; efter
Forholdenes Natur kan S. være aaben foroven ell.
overdækket. S. forsynes ved begge Ender med
Fløje, som dels tjener til paa passende Maade
at lede Vandet ind i ell. bort fra denne, dels
tjener som Begrænsning for den ved Siderne
liggende Jord. For begge Ender af S. og ofte
tillige under dens Lukker rammes, naar
Bundforholdene tillader det, Spunsvægge, som skal
forhindre, at Vandet skærer sig Vej under S.’s
Bund. Da Vandstandsdifferenser optræder ell.
fremkaldes i mange forsk. Tilfælde og i mange
forsk. Øjemed, vil S.’s nærmere Indretning og
Konstruktion ligesom ogsaa deres Benævnelse
rette sig efter Anvendelsen. Efter det Formaal,
S. skal tjene, kan de indordnes under flg. 4
Hovedgrupper:

S., hvis Formaal er at regulere en Vandstrøm
(Reguleringssluser);

S., hvis Formaal er at tilstede Vandets
Gennemstrømning i een Retning, men hindre
Vandbevægelse i modsat Retning
(Afvandingssluser og Havnesluser);

S., hvis Formaal er at tilstede saavel som
afbryde Vandbevægelse i begge Retninger
(Skyllesluser);

S., hvis Formaal er at føre Skibe fra et Niveau
til et andet (Skibsfartssluser).

a) Reguleringssluser benyttes, hvor
Vand fra Vandløb ell. Søer skal anvendes til
Byers, Møllers, Fabrikkers, Skibsfartskanalers
Vandforsyning, til Vanding af dyrket Areal
m. m., idet S. da anbringes i den Kanal ell.
Ledning, der fører Vandet til Forbrugsstedet;
den benævnes i dette Tilfælde hyppig
Indledningssluse. Endvidere benyttes
Reguleringssluser, hvor det tilførte Vand skal
tilbageholdes i nogen Tid, før det afledes; saaledes
ved visse Vandingsmetoder, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free