Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sluse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandingsarealet henstaar oversvømmet i nogen Tid
(Rismarker), og ved Arealer, som søges forhøjede
ved, at der ind over dem ledes plumret Vand,
hvis opslæmmede Bestanddele ved Henstand
bundfældes (Kolmation). Reguleringsslusen
benævnes i dette Tilfælde Afledningssluse.
Er det nødvendigt af Hensyn til en af ovenn.
Anvendelser ell. af Hensyn til Vandløbets
Kanalisation at opstemme dette, bygges der tværs
over Vandløbet en Dæmning ell. Mur
(Stemmeværk), oven for hvilken Vandet opstemmes; dog
maa denne Opstemning af Hensyn til de til
Vandløbets Bredder stødende Arealer ikke vokse
ud over en vis fastsat Højde (Flodemaal), og
for at kunne regulere Vandstanden oven for
Stemmeværket, saaledes at dette Krav
fyldestgøres, maa Vandløbets overflødige Vandmængde
(Frivandet), hidrørende fra den stadige
Tilstrømning, skaffes Udløb gennem
Dæmningen. Dette sker ved en Reguleringssluse
(Frislusen ell. den bevægelige Del af
Stemmeværket). Er Opstuvningshøjden
stor, hvad den f. Eks. er, hvor Vandløb
opstemmes for at danne Reservoirer, vil man i
Dæmningen foruden den S., der tjener som
Indledningssluse, ofte anbringe 2 Reguleringssluser,
en øvre (Frisluse) og en nedre, anbragt paa
Reservoirets dybeste Sted for at kunne
udtømme dette (Grundsluse).
Reguleringssluser er endvidere anvendte til Regulering af
Strømmes Styrke (Sluseanlægget i
Kalvebodstrand). Reguleringssluser bestaar af een ell.
fl. ved Siden af hinanden anbragte Aabninger,
hyppigst af rektangulær Form, i hvilke findes
anbragt Lukker, der kan manøvreres paa en
saadan Maade, at man efter Ønske kan lukke
ell. aabne mere ell. mindre for Vandets Passage.
De kan efter Omstændighederne være aabne
foroven ell. overdækkede, det sidste, hvis de
ligger dybt (Grundsluse); naar de er aabne
foroven, fører der saa godt som altid en Bro over
S., fra hvilken Lukkerne manøvreres, og hvis
Størrelse afhænger af den Trafik, der kan
ventes over S. Reguleringsslusernes Lukker er ved
mindre S. i Reglen altid Stigbord (s. d.);
ved større Reguleringssluser anvendes dog
hyppigst andre Konstruktioner af Lukker, saasom
Stemmebjælker, Naale, Tavler,
Klapper, Jalousier o. s. v. (se
Stemmeværk).
b) Afvandingssluse er en i et Dige
ell. en Dæmning opført S., hvis Lukker er
indrettede og manøvreres saaledes, at S. tilsteder
fri Udstrømning for det fra Inddigningen ell.
Inddæmningen afløbende Vand, saa længe
Vandstanden udenfor er tilstrækkelig lav, men
afspærrer for det uden for Diget ell. Dæmningen
værende Vand, naar dettes Stand bliver højere
end Vandstanden inden for Diget ell.
Dæmningen. Ved en saadan intensiv naturlig Afvanding
opnaas en Sænkning af Vandspejlet
(Grundvandstanden) inden for Diget ell. Dæmningen.
Afvandingssluserne er hyppig overdækkede,
men kan ogsaa være aabne foroven, hvilket
sidste altid finder Sted, naar de tillige benyttes
til Gennemsejling af Skibe. Lukkerne kan være
Stigbord, men er hyppigst, særlig ved S. i
Sødiger, selvbevægelige (Klapper eller
Porte), idet de er indrettede saaledes, at de
automatisk lukkes, naar Vandstanden udenfor
stiger over Vandstanden indenfor, og aabnes,
naar det omvendte finder Sted. Klapper
er rektangulære Tavler af Træ eller Jern,
anbragte ved S.’s ydre Ende og ophængte ved
Charniers eller korte Kæder, saaledes at de
bliver drejelige om en vandret Akse, som ligger
noget over Klappens øvre Rand. Portene
er ligeledes rektangulære; de adskiller sig fra
Klapperne ved at være drejelige om en lodret
Akse ved den mod S.’s Sidevæg vendende Side
af Porten. Portene, der udføres af Træ ell.
Jern, er oftest dobbelte, saaledes at Lukket
bestaar af 2 Porte (Portpar). S. lukkes ved,
at Portene, som Følge af det udvendige
Vandtryk, slaar mod hinanden, og aabnes, naar
Vandtrykket paa Indersiden har Overvægten;
i den lukkede Stilling ligger Portene dog ikke
i samme Plan, men de to Portplaner danner
en Vinkel med hinanden, hvis Størrelse ikke
gerne gøres større end 172°. Er S. overdækket,
faar Portene Anslag (Tærskel) baade foroven
og forneden; men er S. aaben foroven, kan
Portene kun have Anslag ved Bunden (Tærskel), og
skaffes da fornøden Støtte mod Vandtrykket,
ved at de i lukket Tilstand stemmer mod
hinanden; Porte af denne Art benævnes
Stemmeporte (s. d.), og de indrettes
saaledes, at de i lukket Stilling danner en Vinkel
paa c. 143° med hinanden.
c) Havnesluser benyttes til Afspærring
af et Dokbassin fra den udenfor liggende
Forhavn, i hvilken Vandstanden varierer med
Tidevandet, medens den i Dokbassinet i Alm. holdes
i Højde med alm. Flod. Dokbassinet kan kun
besejles ved Højvande, ved hvilken Vandstand
Havneslusen er aaben; den lukkes, saa snart
Vandstanden i Forhavnen er falden til den
Højde, Vandstanden i Dokbassinet skal holdes
i. Da Skibene for at komme ind i og ud af
Dokbassinet skal bringes gennem S., maa denne
være aaben foroven. Lukket for Havnesluser er
i Reglen Stemmeporte, der aabnes mod
Dokbassinet, ell. Skydeporte, Porte, som i
Lukkestillingen støtter mod Anslag, saavel i S.’s
Bund som ved dens to Sider, og som aabnes
ved at skydes til Siden ind i en i den ene
Slusevæg anbragt Fordybning, Portnichen.
Skydeporte udføres i Reglen af Jern (sjældnere
af Træ) og bygges oftest i Form af
parallellopipediske Pontoner, ballastede saa stærkt, at de
bliver tilstrækkelig tunge. Skydeportene
bevæger sig enten paa Ruller ell. Hjul, som løber
paa et Par tværs over S.’s Bund ind i
Portnichen førte Skinner (Rulleport), ell. de
glider under Bevægelsen direkte paa et Par i
Skinnernes Sted anbragte Baner af finthuggede
Granitsten (Glideport). Portens
Manøvrering iværksættes hyppigst ved Kædetræk, der
sættes i Bevægelse ved mekanisk Kraft eller
Vandtryk.
d) Skyllesluser tjener til at adskille et
Skyllebassin fra det Havneløb, der skal skylles
(se Skylning); den kan bygges som
Reguleringssluse, men indrettes dog hyppigst
saaledes, at S.’s Lukke kan aabnes pludselig, hvad
der er af Bet., da Skylningens Varighed ofte er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
