Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sluse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forholdsvis kort. Lukket er i saa Fald en
saakaldt Skylleport, ɔ: en tofløjet Port af
Træ ell. Jern, drejelig om en lodret, lidt ved
Siden af Portmidten anbragt Akse, saaledes at
de to Fløje bliver ulige brede. Porten holdes
lukket, dels ved at den brede Fløj støtter mod
et lodret Anslag i den ene Sidemur, dels ved
at den smalle Fløj støtter mod en ved den
anden Sidemur anbragt Tilholder, som ved
Drejning kan stilles saaledes, at den enten
understøtter Porten ell. tillader denne at aabne sig.
I den brede Fløj findes en med Stigbord ell.
lille Drejeport forsynet Aabning af en saadan
Størrelse, at den brede Portfløjs
Areal, naar Aabningen frigøres,
kun udgør 5/7 af den smalle
Portfløjs. Skal Skyllebassinet fyldes,
frigøres Porten ved Drejning af
Tilholderen, og idet Vandet
stiger uden for S., aabnes Porten,
idet den brede Fløj drejer sig
ind mod Skyllebassinet. Naar
dette er fyldt, og Vandet
begynder at falde, lukkes Skylleporten,
og Tilholderen drejes for og
holdes i denne Stilling, indtil Lavvande indtræder,
og Skylningen skal foretages; Porten aabnes da,
efter at Tilholderen atter drejes fra, ved, at
den i den brede Fløj værende Aabning frigøres,
hvorved Vandtrykket vil bevirke Portens
pludselige Aabning.
e) Skibsfartssluser tjener til at
bringe Skibe fra et Niveau til et andet; de benyttes
meget, hovedsagelig ved Kanaler og
kanaliserede Vandløb, men ogsaa af og til ved
Dokbassiner, som man ønsker at kunne besejle
under Ebben med mindre dybtgaaende Skibe.
Fælles for de forsk. Typer af Skibsfartssluser
er, at Skibet bringes fra et Niveau til et andet,
idet det svømmer i en begrænset Vandmasse,
hvis Vandspejl forandres fra det ene Niveau til
det andet. De nødvendige Manipulationer kan
udføres paa en af 2 Maader: enten ved at Skibet
føres ind i et ved Lukker afspærret Bassin,
»Kammeret«, hvis Vandspejl bringes til at
variere fra det ene Niveau til det andet
(Kammersluser), ell. ved at Skibet føres ind i
et Kammer, hvis Vandspejl bringes fra det ene
Niveau til det andet, ved at selve Kammeret
løftes ell. sænkes et passende Stykke
(Trugsluser).
Kammersluser er de ældste S.; de
antages at være opfundne i 14. Aarh. rimeligvis i
Holland. De bestaar, som vist skematisk i Fig.,
i Hovedsagen af Slusekammeret K, stort nok
til at optage eet ell. fl. Skibe. Kammeret er ved
hver Ende forsynet med et »Hoved«, det øvre,
A, ved den mod det høje Niveau og det nedre,
B, ved den mod det lave Niveau vendende Ende
af Kammeret; i disse Hoveder findes S.’s
Lukker m og n, det øvre og det nedre, anbragte.
Skibenes Gennemslusning foregaar ved, at man
først ved Indledning eller Afledning af Vand
bringer Vandstanden i Kammeret i samme
Niveau som det, hvori Skibet befinder sig,
hvorefter det tilsvarende Lukke aabnes, og Skibet
føres ind i Kammeret; derefter lukkes for dette,
og nu bringes ved Afledning ell. Indledning af
Vand Kammerets Vandspejl i Højde med det
andet Niveau, hvorefter det andet Lukke
aabnes og Skibet sejler ud af S. Ind- og Afledning
af Vand sker ved passende Manøvrering af
Stigbord, Ventiler, a og b, e. l., anbragte enten
i Aabninger i S.’s Lukker ell. i særlige Kanaler
(Omløbskanaler), l, anbragte i S.’s
Sidemure ell. i Bunden af S., som vist i Fig. Er
Højdeforskellen mellem de to Vandspejl,
mellem hvilke Kammerslusen er anbragt, stor,
benævnes S. Skaktsluse, idet Kammeret da
kommer til at minde om en stor Skakt.
Kammerslusernes Lukker er hyppigst
Stemmeporte, sjældnere Skydeporte, og
endnu sjældnere Klapporte, Porte, som
drejer sig om en ved Slusebunden liggende
vandret Akse, og som lukkes ved at løftes op
med Anslag, anbragte i Hovedets Sidemur,
medens de aabnes ved at nedlægges paa
Bunden. Den Del af Hovedet, hvori Portene findes,
kaldes Portkammeret; de Nicher, hvori
de føres ind ved Aabningen, kaldes
Portnicher. Portene manøvreres ved Haandkraft
for de mindre Portes Vedkommende og ved
mekanisk Kraft (Elektricitet ell. Vandkraft) for
de større Portes Vedkommende.
Trugsluser bestaar af et Kammer (Trug)
af Jern, lukket ved begge Ender, enten ved et
Par Stemmeporte ell. ved Løfteporte,
Porte, der nærmest kan betegnes som store
Stigbord, idet de ligesom disse aabnes ved at
forskydes i lodret Retning langs et Par ved S.’s
Ende anbragte Stativer. Kammerets Bevægelse
fra det ene Niveau til det andet kan enten ske,
ved at det løftes, henh. sænkes, i lodret
Retning (Løfteværk), ell. ved at det bevæges
op ad, henh. ned ad, et Skraaplan
(Skibsjernbane). Trugsluser egner sig særlig til
Anvendelse paa Steder, hvor Forskellen
mellem de to Niveauer, mellem hvilke Skibet skal
bevæges, er stor.
Løfteværk. Kammeret hviler enten paa
hydrauliske Presser, ell. det bæres af Søjler,
anbragte oven paa hule Svømmere af Jern, som
er i Stand til svømmende at bevæge sig op ell.
ned i store vandfyldte Brønde, anbragte under
Kammeret, hvorved dettes Vægt modvirkes af
den paa Svømmerne virkende Opdrift.
Styringen af Kammeret sker ved, at det er forsynet
med Sideruller, som bevæger sig mod Skinner,
anbragte paa et uden om Løfteværket bygget
Jernstillads af Gitterkonstruktion. Kammerets
Bevægelse iværksættes i Reglen ved, at der
sørges for, at der findes noget mere Vand i
dette under Nedgangen end under Opgangen,
hvilket let kan opnaas ved, at Kammeret saavel
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
