Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sluse - Sluse, René de - Slut - Slutbremse - Sluter, Claux - Slutgat - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Op- som under Nedgangen stoppes op,
lidt før dets Vandspejl er kommet i Højde med
det tilsvarende Niveau, og man maa da, før
Skibet kan bringes ind i ell. ud af Kammeret,
enten indlede ell. henh. aflede Vand, før
Kammerets Lukke og et tilsvarende anbragt som
Afslutning af det Vandareal, med hvilket
Kammeret skal sættes i Forbindelse, kan aabnes.
Reguleringen af Kammerets Bevægelse sker ved 4
Kæder ell. ved 4 lodrette Styreskruer, een ved
hver af Kammerets 4 Hjørner, og som, idet de
følges ad, naar de bevæges, bevirker, at
Kammerets 4 Hjerner følges ad.
Skibsjernbaner. Kammeret er i
Hovedsagen indrettet som ved Løfteværker, men
er anbragt paa en svær Undervogn, hvis Hjul
ruller paa Skinner, anbragte paa det
Skraaplan, som fører fra det nedre Niveau til det
øvre. Undervognens Hjul har samme Hældning
som Skraaplanet, men dens Overside er ligesom
Kammeret altid vandret. I Alm. findes 2 Vogne
med tilhørende Kamre ved Siden af hinanden,
forbundne med hinanden ved Kæder, førte om
Skiver ved Skraaplanets øverste Ende paa en
saadan Maade, at det ene Kammer gaar op,
naar det andet gaar ned, og saaledes, at de
gensidig kontrabalancerer hinanden.
Bevægelsen iværksættes ligsom ved Løfteværker ved, at
Kamrene saavel foroven som forneden standser
lidt, før deres Vandspejl har naaet det Niveau,
med hvilket der skal etableres Forbindelse,
hvorved det øvre Kammer, naar
Vandspejlsdifferenserne udjævnes, faar en Overvægt over
det nedre Kammer, tilstrækkelig stor til, naar
Kamrene atter skal bevæges, at overvinde de
herved opstaaede Friktionsmodstande.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Sluse [’sly.z], René de, belg. Gejstlig og
Matematiker, født i Nærheden af Liège 1622,
død 1685. I sine Breve til Huygens, Pascal o. a.
Lærde har S. behandlet de infinitesimale
Problemer, der dengang stod paa Dagsordenen, og
han har i Philosophical Transactions (1673)
offentliggjort en Metode til Bestemmelse af
Tangenter til en Kurve med given Ligning. Hans
Hovedværk Mesolabum (1668) behandler foruden
infinitesimale Spørgsmaal Løsningen af Opgaven
om to Mellemproportionaler ved Keglesnit. S.
var Medlem af det eng. Royal society.
Chr. J.
Slut, Udtryk, der bruges i forsk. Forbindelse
til Søs; jfr. Slutgat.
Slutbremse betegner i Jernbanevæsenet den
paa den bageste Vogn i et Tog værende,
betjente Bremse; navnlig i Godstog, der befarer
Banestrækninger med længere Stigninger, fordres
som Regel en betjent S., for at man herigennem
kan forhindre, at en Del af Togets Vogne skal
løbe tilbage af sig selv, hvis der mulig skulde
indtræde en Togsprængning, d. v. s. at
Koblingerne mellem 2 Vogne i Toget gik itu.
G. K.
Sluter [’s£y.tər], Claux, nederlandsk
Billedhugger, f. i Gelderland (Holland), d. 1404,
traadte 1389 i Tjeneste hos Filip den Dristige
af Burgund, for hvem han udførte en Række
fremragende Skulptur arbejder for
Karteuser-Gravkirken Champmol ved Dijon. Over
Portalen til Kirken saaledes de store Statuer af
den knælende Hertug og hans Hustru
Marguerite af Flandern med deres Værnehellige,
Johannes Evangelisten og den hellige Katharina;
særlig Filip den Dristige’s Portræt er mageløst
djærvt og karakterfuldt opfattet (udført c.
1393—1401). I Midten af Portalen var den tronende
Madonna med Barnet fremstillet (af
Forgængeren Jean de Marville). Derefter paabegyndte S.
Hertugens Sarkofag (fuldendt af Claus de
Werve; nogle af Les pleurants vist af S.). S.’s
Hovedværk er Moses-Brønden ell. Profetbrønden i
Champmols Klostergaard (»Brønd« kaldet, fordi
Kunstværket hævede sig i Midten af
Champmol-Klosterets Vandbeholdning): øverst Kristus paa
Korset og Maria, Johannes og Magdalena ved
Korsets Fod, forneden omkr. Fodstykket (der
endnu staar paa sin Plads) seks
gammeltestamentlige Skikkelser, »Profeter«, hvoriblandt
Moses og David. Det er i disse, oprindelig
malede, delvis forgyldte, Figurer (udførte i
Fællesskab med hans Elev, Claus de Werve,
som udførte ell. fuldendte Zacharias, Daniel,
Esaias), der har givet Kunstværket Navn, at
S.’s Kunst aabenbarer sig i sin største Fylde.
Denne Række af karakterdybe, levende og
kraftige Skikkelser kendetegner et Gennembrud i
nordisk Skulptur i Henseende til Figurernes
Gennemførelse i sand plastisk Bredde og fuld
Udfoldelse af den rigest nuancerede
Individualitet. (Litt.: Jul. Lange, »Menneskefiguren i
Kunstens Historie«, S. 222 ff. [Kbhvn 1899]; P.
Johansen, »Moses-Brønden« [»Kunst«, Kbhvn
1901]; A. Kleinclausz, L’atelier de C. S. i
Gazette des beaux-arts [1903]; Samme, »C. S.«
[1905, Maitres d’Art]; A. Germain, Les
Néerlandais en Bourgogne [1909]).
(A. R.). A. Hk.
Slutgat, et firkantet Hul i den underste
Ende (Rodenden) af en Stang (s. d.).
Slutholt, en Jern- ell. Trækile, der drives ind i
Slutgattet, og som hindrer Stangen i at rutsche
ned, naar den er hejst paa Plads.
C. B-h.
Slutning betegner i Logikken den i
Overensstemmelse med de log. Grundprincipper
foretagne Afledning af en Dom ell. af
Begrebskombinationer ud fra en ell. fl. Domme ell.
Begrebskombinationer. Bestanddelene i S. er altsaa det,
hvorfra man gaar ud: Præmisserne, og det,
der uddrages heraf: Konklusionen. Inddelingen
af de forsk. Slutningsformer og Maaden at
udtrykke dem paa varierer betydelig i de forsk.
Fremstillinger af den formelle Logik;
Synspunktet for et Valg her maatte væsentlig dels blive
Spørgsmaalet om, hvilket System der ligger alm.
Udtryksmaade nærmest, dels Spørgsmaalet om,
med hvilket Tegnsystem man regner hurtigst og
sikrest og bedst formaar at udtrykke de forsk.
Ejendommeligheder i Tænkningen. Som
Logikken i Ord udtrykker S., er denne i
Virkeligheden blot Tegnsproget oversat tilbage til det
alm. Sprog; ingen tænker ligefrem efter de
abstrakte log. Skemaer, til den rigtige Tænkning
fordres blot, at der ingen Modstrid er mellem
den og de logiske Principper, d. v. s. enhver
rigtig Begrundelse skal kunne formes som en
logisk S. Den formelle Logik angaar kun
Tænkningens Form; Indholdet, hvad enten det
skriver sig fra Erfaringen ell. som i Matematikken
fra bestemte Definitioner, er stedse forudsat; en
S. kan saaledes være log. rigtig, uden at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
