Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
behøver at stemme med det virkelige (se
Logik). Faa det Punkt, hvor Problemet om
Indholdets Rigtighed rejses, fører Logikken som
Læren om Dommens og S.’s Form over i
Erkendelsesteorien (se Sandhed). S. kan deles
i den direkte S., hvor Konklusionen ved simpel
Substitution udledes af en ell. fl. Domme, og den
indirekte S., hvor man enten gaar fra en Dom
til bestemte Begrebskombinationer ell. omvendt.
Inden for A) den direkte S. er der I. den
umiddelbare S., hvor Konklusionen er
udledet af kun en Dom. Herunder kan først
nævnes a) Subalternationen, hvor man gaar
fra den større til den mindre Kreds, fra det
mere til det mindre bestemte. Udtrykkes hel
(absolut) Identitet ved A = B (f. Eks.
Mennesker er [ɔ: falder sammen med]
Fornuftsvæsener) og delvis (partiel) Identitet ved A = AB (f.
Eks. Mennesker [A] er [ɔ: falder ind under]
levende Væsener [B]), saa kan man af A = B
umiddelbart slutte, at A = AB og B = BA.
Udtrykkes det, at en Dom gælder under visse
Betingelser, ved et Begreb paa begge Sider af
Lighedstegnet, kan af Dommen A = B umiddelbart
sluttes, at AC = BC, ell. at AC = ABC, idet
enhver Identitet vil kunne formuleres som en
begrænset Identitet, b) Den anden
Hovedafdeling af den umiddelbare S. er
Kontrapositionen, hvor man udleder en nægtende (hel
ell. delvis) af en bekræftende (hel ell. delvis)
Identitet ell. omvendt. Er A = AB givet, følger
umiddelbart, at non-B = non-B non-A (f. Eks.
af Dommen: Mennesker er levende Væsener
følger: at intet ikke-levende Væsen er et
Menneske). Af A = B følger non-A = non-B (f. Eks.:
er alle Legemer rumopfyldende, følger heraf,
at intet ikke-rumopfyldende kan være et
Legeme, og at intet, der ikke er et Legeme, kan
være rumopfyldende), idet A = B ogsaa kan
udtrykkes ved A = AB og B = BA. Af A = A
non-B følger B = B non-A og omvendt, af
non-A = B non-A følger non-B = A non-B og
omvendt. II. I den middelbare S.
(Syllogismen) udledes Konklusionen af to ell. fl.
Domme. Det fælles Led, gennem hvilket S. sker,
kaldes Mellembegrebet (terminus medius), de
andre Begreber kaldes Hovedbegreberne.
Herunder maa mærkes a) de tre
Aristoteliske Figurer, S., indbyrdes adskilte ved
Mellembegrebets Plads, fra to delvise
Identiteter, der angaar tre Begreber (Aristoteles:
Analytica, I, Kap. 4—24). I første Figur er
Mellembegrebet Subjekt i første, Prædikat i anden
Præmis (se Dom); af B = BA og C = CB
følger, at A = AC (f. Eks. Mennesker er dødelige,
Peter er et Menneske, følgelig er Peter dødelig).
I anden Figur er Mellembegrebet Prædikat i
begge Præmisser: A = AB og C = CB; heraf
kan, da der inden for B kan være alle tænkelige
Forhold mellem A og C, intet sluttes (f. Eks. en
Sten kan ikke flyve, og Moder kan ikke flyve,
—!), medmindre den ene Præmis er nægtende;
i saa Tilfælde kan sluttes til et Forskelsforhold
mellem Hovedbegreberne (f. Eks. Stene kan ikke
flyve, Ørne kan flyve, følgelig er Ørne ikke
Stene). I tredie Figur er Mellembegrebet
Subjekt i begge Præmisser; af B = BA og B = BC
følger, at BA = BC, altsaa et begrænset
Identitetsforhold mellem Hovedbegreberne udtrykt
absolut, idet det staar ubestemt hen, om det er
AB = ACB ell. CB = CAB (f. Eks. Mennesker
er levende Væsener og Mennesker er
Fornuftsvæsener, heraf følger, at nogle levende Væsener
tillige er Fornuftsvæsener). En nøjere Prøvelse
af de tre »Aristoteliske Figurer«’s indbyrdes
Forhold vil i det hele føre til, at første Figur
bliver Grundformen, til hvilken de to andre
kan føres tilbage, b) Under Syllogismen maa
dernæst mærkes Kongruensslutningen,
en S. fra to hele Identitetsforhold til et tredie
helt Identitetsforhold. Af A = B og B = C
følger A = C (f. Eks. Kbhvn er Danmarks
Hovedstad, Danmarks Hovedstad er Regeringens
Sæde, altsaa er Kbhvn Regeringens Sæde. c) Den
direkte Induktionsslutning er en
S. fra to delvise Identiteter, der kun angaar to
Begreber, til en hel Identitet. Er A = AB og B
= BA givet, følger A = B (f. Eks. let
Parallelogram er de modstaaende Sider lige store, en
Firkant, hvis modstaaende Sider er lige store,
er et Parallellogram. Altsaa dækker de to
Begreber Firkant med modstaaende Sider lige
store og Firkant med modstaaende Sider
parallelle hinanden helt). De andre Former af den
direkte Induktionsslutning er formelt - logisk
mere ell. mindre sammensatte Former af
nævnte Syllogismer. Kun ved denne Slutningsform,
der altsaa danner den omvendte Vej af
Subalternationen, bliver Vejen fra Præmis til
Konklusion og omvendt ligegyldig. Ellers vil det
være saaledes, at medens Vejen fra Præmis til
Konklusion er absolut sikker ud fra de log.
Grundsætninger, kan man ikke omvendt gaa fra
Konklusion til Præmis. Haves A = C, kan dette
være begrundet ved, at A = B og B = C, men
lige saavel ved, at A = non-B og non-B = C.
Derfor kan ogsaa en rigtig Konklusion udledes
rigtigt af gale Præmisser. B) I den
indirekte S. som I. Deduktion paavises, hvilke
Begrebskombinationer der er mulige ifølge en
ell. fl. givne Domme. Er f. Eks. A = B givet,
følger, at af de, ifølge Dualitetsprincippet
tænkelige Kombinationer: AB, A non-B, non-AB og
non-A non-B, kun AB og non-A non-B er mulige,
idet de øvrige strider mod
Kontradiktionsprincippet. I den indirekte S. som II. Induktion
gaar man fra bestemte Kombinationer
(Erfaringer) til den alm. Dom (Hypotesen). Er
saaledes Kombinationerne AB, non-AB og non-A
non-B givne, følger, at A = AB (f. Eks. Hver
Gang jeg træffer en bestemt Mand [A], finder
jeg, at han har Egenskaben Godhed [B], jeg
kan træffe denne Egenskab hos andre og for det
tredie ogsaa træffe andre, der ikke er gode;
den eneste Kombination, der er udelukket, er:
denne Mand uden Godheden [A non-B]; heraf
sluttes da: denne Mand er god). Beviset herfor
(Verifikationen) beror paa Deduktion,
idet man ved Substitution viser, at de givne
Kombinationer stemmer med Dommen, og
tillige (den fuldstændige Verifikation), at de
ikke-givne Kombinationer alle maa falde bort. I
Erfaringens Verden vil Induktion og Deduktion
saaledes stedse staa i Vekselvirkning, men en
fuldstændig Verifikation er ikke mulig, fordi
Aarsagssætningen stedse maa forudsættes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
