- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
780

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutning - Slutning - Slutsch - Slutseddel - Slutsignal - Slutsten - slutte - Slutteri - sluttet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilket igen vil sige, at vi aldrig vil kunne have
Garanti for, at Erfaringerne er udtømte (se
Deduktion og Induktion). Det har i
Erkendelsesteoriens Historie været et omstridt
Spørgsmaal, om S. betegnede et virkeligt
Erkendelsesfremskridt ell. ikke. Medens Hegel ved en
Forveksling af formelt og reelt mente rent log.
gennem den dialektiske S. at kunne konstruere
Erfaringsverdenen, hævdede Mill (Logic, 2.
Bog, Kap. II—IV), at der ikke skulde være mere
i Konklusionen end i Præmisserne, saaledes at
S. blot skulde være en Omskrivning uden
virkelig Værdi. Reelt maa der ikke være mere i
Konklusionen, end der er i Præmisserne, i saa
Tilfælde er S. logisk urigtig, formelt betegner
derimod Konklusionen det ny, at i den er
Præmisserne tænkte sammen til en ny Kombination;
Videnskabernes Historie viser ofte just det
geniale Fremskridt deri, at to kendte Præmisser
blev tænkt sammen i en Forbindelse, der hidtil
var ukendt. Efter Mill’s Teori blev den eneste
logiske Fremgangsmaade, der virkelig bragte et
Fremskridt i Tænkningen, S. fra nogle til alle
Tilfælde, den ufuldstændige
Induktionsslutning
(Gisningen ell. Bacon’s
enumeratio simplex); denne Opfattelse af S. blev
skæbnesvanger i Erkendelsesteoriens Historie
gennem Mill’s induktive Cirkelbevis for
Aarsagssætningen. Den gl. Logiks specielle Former for
S., den hypotetiske, disjunktive og
sammensatte S. (Sorites ell.
Kædeslutning) har mindre Interesse, da de kan føres
tilbage til de nævnte Slutningsformer. (Litt.:
Heegaard, »Den formelle Logik« [1871];
Høffding, »Formel Logik« [3. Udg. 1894];
Kroman, »Tænke- og Sjælelære« [3. Udg.
1899] S. 66—94; Jevons, Pure Logic and other
Minor Works
[1890] og samme, »Logik« [dansk
Overs. i »Bibl. f. de tusen hjem«]; Ueberweg,
»System der Logik«, § 82—131; F. A. Lange,
»Logisene Studien« Kap. IV [1877];
Trendelenburg, »Logische Untersuchungen« II, Kap.
XVII—XVIII; Wundt, »Logik«, I, 4. Afsnit).
(A. T-n.). W. N.

Slutning siges at være til Stede i et
Træsamfund, naar Kronerne overalt naar sammen;
ved omtr. enhver Udhugning brydes S., men hos
Skyggefræerne indtræder den igen, hvorimod
den hos Lystræerne ophører allerede i en tidlig
Alder og da maa erstattes ved, at der
indbringes en Undervækst. Forsømmes en Afdeling med
Udhugning, ophører den at være sluttet, idet
Træerne afpisker hverandres Grenspidser, saa
der opstaar Mellemrum mellem Kronerne;
Træerne kan herved, især paa mager Bund, helt
tabe Evnen til at udnytte et forøget Vokserum,
saa S. overhovedet ikke mere kan
tilvejebringes.
C. V. P.

Slutsch [s£ut∫], Navn paa to Floder i
Dnjepr-Systemet i Vestrusland, 1) S., polsk Slucz,
udspringer NØ. f. Byen Sluzk i Hviderusland,
strømmer mod Syd og danner, efter at have
optaget Grænsefloden Morocz fra V., Grænsen
mellem Hviderusland og Polen; efter et Løb paa
171 km udmunder S. i venstre Bred af Pripet.
— 2) S., udspringer i Volhynien, Ukraine,
strømmer i nordvestlig Retning forbi Novograd
Volynsk, hvor den bliver sejlbar, løber ind i
Polen og udmunder efter et Løb paa 460 km i
højre Bred af Goryn.
N. H. J.

Slutseddel. I vore Dage er Anvendelsen af
Slutsedler, d. v. s. skriftlig Fiksering af
Hovedpunkterne i den afsluttede Handel blevet mere
og mere alm. ikke alene mellem Handlende,
men ogsaa mellem Handlende og deres
Kunder. For en Del Branchers Vedkommende har
S. faaet et bestemt af Branchens Foreninger
antagen Indhold, medens i andre Brancher de
enkelte Firmaer selv bestemmer Indholdet.

I Børshandelen er omtr. overalt skriftlige
Beviser for Handelens Afslutning foreskrevet.
Disse S. indeholder som Regel:

a) Sted og Dato.

b) Købers og Sælgers Navn, eventuelt
Mæglerens,

c) Betegnelse af den solgte Vares Art,
Kvalitet, Kvantum og eventuelt Oprindelse.

d) Pris og Betalingsbetingelser,

e) Angivelse af Leveringssted og Leveringstid

foruden trykte Usancer med den Passus, at de
kontraherende Parter underkaster sig disse.
Enten udveksler Parterne direkte S. ell., hvis
Parterne har benyttet Mægler, udsteder og
underskriver denne S., og giver Køber og Sælger
hver den af Medkontrahenten underskrevne.

Mægleren skal senest inden 4 Timer udstede
og underskrive S. Paa Kbhvn’s Børs har
Grosserersocietetet fastsat en Række
Slutseddelformularer.

Ogsaa om Ejendomshandler, Befragtning af
Skibe og i andre lgn. Forhold anvendes S., idet
disse da gerne senere afløses af udførlige
Kontrakter.
Ch. V. N.

Slutsignal kaldes det Signal, som anbringes
paa bageste Vogn i et Jernbanetog, og gennem
hvis Tilstedeværelse Lokomotiv- og
Togpersonalet under Kørslen altid kan sikre sig, at hele
Toget er ubrudt med. Ved de danske Statsbaner
bruges som S. paa hver Side af den bageste
Vogn en gennemhullet, rødmalet Skive ell., naar
det er mørkt, en Lygte, der viser rødt Lys
bagud og klart Lys fremefter. S. anbringes i de
saakaldte Slutsignaløskner ell.
-holdere (se endvidere Signaler ved
Jernbaner
).
G. K.

Slutsten benævnes den midterste Sten i en
Bue, som altid anbringes for at lukke Buen og
undgaa en Fuge i Midten. Særlig ved Buer af
Kvadersten er S. ofte rigere smykket ell.
profileret end de andre Buesten.
(E. S.). C. B-r.

slutte, at formindske Afstanden mellem
Skibene i en Slaglinie.
C. B-h.

Slutteri betegner et Fængsel til Udstaaelse af
Gældsfængsel. I tidligere Tider, da alle Fanger
befandt sig i Fællesskab, var det nødvendigt for
Gældsfanger — der skulde holdes afsondrede
fra Forbrydere — at have særlige Bygninger ell.
afgrænsede Dele af de sædvanlige Fængsler,
hvilke Afdelinger benævntes S. I vore Dage, da
Cellefængslerne har afløst de gl.
Fællesskabsarrester, behøves intet særligt S., og saadanne
findes derfor ikke mere. Hvor Gældsfængsel nu
undtagelsesvis anvendes, anbringes Fangen i en
Celle som alle andre Fanger.
A. Gl.

sluttet siger man, at en Hest er, naar den
har en kort Lænd, alm. maalt saaledes, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:08 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0806.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free