- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
782

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slæbested - Slæbetang - Slæbetorpedo - Slæde (Befordringsmiddel) - Slæde (tekn.) - Slæde (se Affutage) - Slægt - Slægt (mat.) - Slægtebog - Slægtregister - Slægtshus - Slægtskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Færdselen paa Havnen (Jernbanespor,
Gadeanlæg og lgn.). S. spiller navnlig en stor
Rolle i Fiskerhavne, hvor de benyttes til
Anlæg for Smaabaade, Optrækning af Hyttefade,
som Plads for Sortering og
Pakning af Fisk o. s. fr., ligesom S.
ogsaa benyttes som en Slags Bedding
til Ophaling af Fiskerbaade, naar
disse skal efterses og repareres.
Tærskelen maa i saa Tilfælde føres
ned under Vandspejlet og gives mindre stærk
Hældning (1:8—1:20). Overfladen af S. beklædes
med Planker (se Fig.), Brolægning ell. Beton.
J. M.-P.

Slæbested.
Slæbested.


Slæbetang, Redskab, der fortrinsvis
benyttes ved Trækning af Jern- ell. Staalrør i
Trækkebænken. Rørets gennem Trækkehullet
stikkende Ende fattes af S.’s Kæber, og S. hages ind
i en Kæde uden Ende, der slæber S. og det
vedhængende Rør frem, saa længe til S.
udløses automatisk. Herefter skal S. atter gaa
tilbage for paa ny at fatte et Rør. Denne
Tilbagegang kan fremskyndes ved at lade
Trækningen foregaa ikke horisontalt, men skraat
opefter.
(F. W.). D. H. B.

Slæbetorpedo, se Torpedo.

Slæde. Efter alm. Sprogbrug forstaar man
vistnok nu om Stunder ved S. ethvert
Befordringsmiddel, der glider paa Meder (n. Meier),
lige fra Barneslæden til Skovslæden. Ved
Kaner skulde saa blot forstaas Underafdelingen
Lystslæder og særlig de smaa Slæder med Plads
til 1—2 Personer i selve Slæden og med
staaende Kuskesæde bagtil. — En alm. S. bestaar
af Fadingen og Understillingen. Til
Understillingen hører Mederne, hvorpaa S. glider, og
Opstanderne, Dupperne, der staar oven paa
Mederne og bærer Fadingen. Paa Arbejdsslæder, f.
Eks. Skovslæder, findes i Reglen ingen Dupper,
men Fadingen hviler umiddelbart paa høje,
svære Meder. Kjælker er Meder, der foroven i
Opstanderne har Hjulnav, saaledes at Fadingen af
en alm. Vogn kan anbringes derpaa med sine
Aksler, efter at Hjulene er aftagne. Undertiden
er Kjælkerne delte, saa at man i Stedet for een
Understilling faar to smaa, der hver anbringes
under sin Aksel. Man Opnaar derved ikke alene
at de samme Kjælker kan bruges til
Vognfadinger med forsk. Akselafstand, men ogsaa at den
forreste Understilling kan drejes for sig og »løbe
under« ligesom paa en Vogn.
(C. G. B.). O. P.

Slæde (tekn.), bevægelig Maskindel, paa
hvilken enten Staalet paa en Værktøjsmaskine
indspændes, se saaledes Drejemaskine og
Høvlemaskine, ell. Arbejdsstykket
saaledes paa Shaping-Maskinen (s. d.). Staalets S.
bevæges under Arbejdet oftest automatisk,
Arbejdsstykkets kan efter at være indstillet staa
stille, i hvilket Tilfælde Staalet har
Sidebevægelsen, ell. bevæges.
(F. W.). D. H. B.

Slæde, se Affutage.

Slægt (Genus) betegner i den naturhistoriske
Systematik den Ramme, inden for hvilken de
Arter ordnes, som viser væsentlige
Overensstemmelser. S. samles i Familier; inden for S.
samles de mest beslægtede Arter i Underslægter.
Se i øvrigt Systematik.
A. M.

Slægt (mat.), se Kurver.

Slægtebog, se Genealogi.

Slægtregister ɔ: Stamtavle, se
Genealogi.

Slægtshus. I Danmark har der kun bestaaet
eet eneste Fideikommisgods med Betegnelsen S.,
nemlig Herschendsgave, der oprettedes 14. Juni
1788 i H. t. Bevilling 11. Apr. s. A. For et S.
gælder ganske de samme Regler som for
Stamhuse (s. d.), og dette udtales ogsaa udtrykkeligt
i Bevillingen. Naar Herschendsgave ikke blev
betegnet som Stamhus, skyldtes dette antagelig
blot, at det ikke havde den Størrelse som en
til Stamhus i H. t. D. L. 5—2—65 oprettet
Sædegaard normalt skulde have, nemlig 400 Tdr
Hartkorn. Herschendsgave er i øvrigt 1922
overgaaet til fri Ejendom i Medfør af L. Nr
563 af 4. Oktbr 1919.
A. D. B.

Slægtskab betegner det Forhold mellem
Personer, at den ene nedstammer fra den
anden (beslægtede i rette Linie) f. Eks.
Fader—Søn, ell. at begge nedstammer fra samme
tredje Person uden tillige at nedstamme fra
hinanden (beslægtede i Sidelinien) f. Eks.
Broder—Søster. De beslægtede i den rette
Linie, fra hvilke en Person nedstammer,
kaldes han Ascendenter ell. beslægtede i den
opstigende Linie; de, der nedstammer fra en
Person, kaldes dennes Descendenter ell.
Afkom ell. beslægtede i den nedstigende Linie.
Fremdeles taler man om, at Slægtninge er
beslægtede med hinanden i den lige
Sidelinie
, naar de begge er beslægtede med deres
fælles Stamfader ell. Stammoder gennem lige
mange Mellempersoner, f. Eks. Søskende,
Søskendebørn, medens de kaldes beslægtede i
den ulige Sidelinie, naar
Mellempersonernes Antal er forskellige, og den ene altsaa
staar det fælles Udspring nærmere end den
anden, f. Eks. Onkel, Brodersøn. Om respectus
parantelæ
endelig tales, hvor den ene af to i
den ulige Sidelinie beslægtede Personer er Barn
af det fælles Ophav, medens den anden er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free