- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
784

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slør - Slør (i Fotografien) - Slør (i Maskinteknikken) - Slørblomst - sløre - Slørhat, Slørsvamp - Slørugler - Sløvsind - s. m. - Sm. - Smaaaks - Smaa Antiller - Smaaarve - Smaablade - Smaadreng - Smaafrugter - Smaakorn - Smaakrebs - Småland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

araneum, fordi det var saa let som Taage ell.
Spindelvæv. — Mønstret Byssus forekom i
Kejsertiden til det vestromerske Riges Fald. Under
Karolingerne brugtes et rundt S. c. 1 1/2 m i
Diameter af hvidt, ofte broderet Lærred. I det 12.
Aarh. var dette mindre, senere blev det atter
større og mere gennemsigtigt. S. gik tidligt over
i Nonnedragten, hvor det stadig findes.
Folkevisens Kvinder hvive sig i Lin, som endnu paa
Læsø, hvor det klare Hovedklæde hedder Hviv.
Første fr. Revolution førte S. ind i
Brudedragten sammen med nøgen Hals og Arme samt
Kransen, ikke som Reminiscenser af
traditionelle Slørskikke, men som antikiserende
Modsætning til den foregaaende Brudedragt, der kun
var prægtigere end Dagligdragten. I Orienten
er S. obligatorisk udendørs for Kvinder, der
ikke hører til de laveste Folkeklasser, er
Slavinder ell. løsagtige. S. bestaar her af to Stykker,
det ene om Panden, det andet om Underansigtet,
saa kun Øjnene er fri.
(Bernhard O.). Elna M.

Slør kaldes i Fotografien den Fejl, at den
fot. Plade delvis ell. helt bliver mindre
gennemskinnelig for Lyset, end den normalt skulde
være. Aarsagerne er forsk. Lys-S. fremkommer
ved, at Pladen under Fabrikationen ell. senere
er bleven svagt lyspaavirket, f. Eks. ved
mangelfuld Mørkkammerbelysning. Kemisk-S. stammer
fra Sølvsaltenes Omdannelse i Pladehinden uden
Lysets eller Fremkalderstoffers Medvirkning.
Emulsion-S. skyldes fejlagtig Sammensætning af
Emulsionen. Rand-S., som kun viser sig i
Kanterne af Pladen, kan være Fabrikationsfejl, men
kan ogsaa skyldes forsk. Luftarters Paavirkning
under Pladernes Opbevaring. Fremkalder-S.
skyldes Fejl i Fremkalderen ell. overdreven
lang Fremkaldelse. Farve-S. (Rød-, Gul-,
Grøn-S.) og dikroitisk S. stammer fra Fejl i
Fremkalderen ell. Fikserbadet. Luft-S. fremkommer
ved Brugen af sulfitfattig Hydrokinon
Fremkalder, hvor Pladen ell. Filmen (f. Eks. ved
Fremkaldelse i Tank) skiftevis befinder sig i
Fremkalderen og i Luften.
C. E. A.

Slør anvendes i Maskinteknikken ofte som
Betegnelse for et gennem Slid fremkommet
Spillerum mellem to enkelte Maskindele; ogsaa
det Spillerum, der med Vilje gives mellem to
saadanne Dele fra ny af, for at disse skal gaa
villigt i Forhold til hinanden, kaldes S. (Ende-
og Sideslør).
G. K.

Slørblomst, Navn for Gypsophila paniculata
(se Gypsophila).
A. M.

sløre (Søv.), sejle med Vinden agten for tværs.

Slørhat, Slørsvamp, Navne for Cortinarius
(s. d.).

Slørugler (Strix flámmea), se Ugler.

Sløvsind, se Demens.

s. m., ɔ: sinistra mano (ital.), med venstre
Haand.

Sm., kem. Tegn for Samarium.

Smaaaks (bot.), se Græsfamilien, S. 260.

Smaa Antiller, se Antiller.

Smaaarve, se Sagina.

Smaablade, se Sammensat (Blad).

Smaadreng, se Riddervæsen.

Smaafrugter (bot). kaldes de enkelte
Frugter (Nødder, Stenfrugter, Bær ell. Bælgkapsler),
som tilsammen danner deri sammensatte Frugt
ell. Flerfoldsfrugten, f. Eks. hos Rosenfamilien
og Ranunkelfamilien.
(V. A. P.). A. M.

Smaakorn kaldes de ufuldkomne og mindre
udviklede Kerner, som fremkommer ved
Rensning og Sortering af Sædefrøet, enten fordi de
er for smaa, saa de gaar gennem Soldene, ell.
saa lette, at de paavirkes af Blæseren. S. finder
Anvendelse til Foderbrug paa Stedet, men er
uanvendelig til Saasæd.
A. C-n.

Smaakrebs (Entomóstraca), den ene af de
store Hovedafdelinger, hvori Krebsdyrene
inddeles. Hertil hører Argulus (Karpelus), se
i øvrigt: Copepoda.
C. W.-L.

Småland, Landskab i Sverige, er det største
i Götaland og grænser mod N. til Östergötland,
Vättern og Västergötland, mod V. til
Västergötland og Halland, mod S. til Skåne og Blekinge
og mod Ø. til Kalmar Sund og Østersøen. Lader
man Landskabsgrænsen følge Länsgrænsen, er
Arealet 31629 km2, hvoraf 2483 km2 er Vand.
Foruden hele Kronobergs Län med 9910 km2
falder paa dette Areal hele Jönköpings Län med
11522 km2 og største Delen af Kalmar Län
(Fastlandet) med 10197 km2. Folketallet er (1925)
605442, 19 Indb. pr km2. S. f. det mellemsvenske
Lavland udgør S. et eget Højlandsdistrikt, der
sender sine Udløbere mod V. og S., medens det
mod NØ. naar ud til Havet og foranlediger
Dannelsen af en Skærgaardskyst. I en Bredde af
10—12 km er Kystlandet jævnt og ikke over
30 m højt. I Løbet af de flg. 10 km stiger
Landet til c. 100 m. Mod NV. har Landskabet sine
højeste Punkter Taberg (342 m), Tomtabacken
(377 m), Hjärtsölaberget (357 m), Högenacke
(358 m) samt fl. andre paa c. 300 m. Fra denne
Egn strækker sig et Højdedrag i sydvestl. Retning
ned mod Skåne, og ligeledes udgaar en mindre
Højderyg mod SØ. S.’s Højland er, betragtet
fra et geogr. Synspunkt, den Del af det sydlige
Sverige, som ligger højere end de marine
Aflejringer. Det ligner i forbavsende Grad Moræne-
og Mosebæltet i det nordlige Sverige og er at
betragte som en sydlig Udløber af dette Bælte
adskilt fra det øvrige af den mellemsvenske
Sænkning. Dog er Floddalene ikke saa dybt
nederoderede som i Nordsverige. I geol.
Henseende bestaar S. af Granit og Gnejs, saaledes
at en fra Vättern’s sydlige Del dragen Linie
danner Grænse mellem Gnejsen mod V. og
Granitten mod Ø. Fl. Steder forekommer desuden
Gabbro og inden for Granitomraadet
Glimmerskifer. Sedimentære Bjergarter findes ogsaa
nogle Steder. Kysten af Kalmar Sund bestaar
ligesom Öland af kambrisk-siluriske Sandsten,
Alunskifer og Kalksten. Visingsö i Vättern og
den nærliggende Kyst ved Gränna er byggede
op af Sandsten og Lerskifere, tilhørende den
saakaldte Visingsö-Serie. Omkring Almesåkra og
Nässjö bestaar ét betydeligt Omraade af
Kvartsitsandsten, Konglomerat og brune Skifere, der
tilsammen udgør Almesåkra-Serien. Overfladen
dannes for en væsentlig Del af Morænegrus med
store Stenstrøninger. Lagdelt Ler og Sand
forekommer nærmest i Kystegnene. Moser indtager
betydelige Arealer og gøres nutildags mere og
mere til Genstand for Opdyrkningsforsøg. Fl.
Moser indeholder Myremalm, ligesom man i en
Del Søer, har opfisket Sømalm. For øvrigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free