- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
786

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smaalands Farvandet - Smaalenenes Amt - Smaapæle - Smaaredsel - Smaaredseltiende - Smaaskolen - Smaaskærme - Smaasommerfugle - Smaasyre - Smag ((psykofysiologisk))

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med omliggende Grunde, bestaar af snævre og
krogede Løb; 5) Stege Bugt mellem Koster og
Halvøen Ulvshale; flere Løb fører til Stege, især
Koster Rende med 3,7 m Vand; midt i Bugten
ligger Lindholm. Det sydlige Farvand
følger Falsters Nordkyst og bestaar af: 1)
Storstrøm, fra Dyrefod til Farø; mellem Masnedø og
Orehoved paa Falster er Dampfærge; 2) Sodse
Gab, SV. og S. f. Bogø, fra Farø til Stubbekøbing;
en dyb Rende gaar V. fra lige til ud for denne By;
3) Grønsund, fra Stubbekøbing og Ø. paa til
Østersøen. — Med roligt Vejr kan spores Ebbe
og Flod; Floden løber Ø. paa og Ebben V. paa.
Saa snart uroligt Vejr indtræffer, retter
Strømmen sig efter Vinden. I de smalle Sund i
Farvandets østlige Del kan Strømmens Fart blive
3 à 4 Sm. — S. er godt afmærket med Prikker,
og i dets vestlige Del samt i det sydlige Farvand
af dets østlige Del er oprettet Vinkelfyr og
Ledefyr til Vejledning for den gennemgaaende
Sejlads om Natten. (Litt.: »Den danske Lods«).
G. F. H.

Smaalenenes Amt, se Østfold Fylke.

Smaapæle er et nu sjældnere anvendt
Hindringsmiddel, som bestaar af 30—80 cm lange,
tilspidsede Pæle, nedrammede med omtr. den
halve Længde i Jorden, saaledes at Spidserne
staar i forsk. Højde over denne og saa tæt, at
man ikke kan sætte Foden mellem Pælene.
Hindringsbæltets Bredde gøres mindst 3—6 m. S.
kan anbringes paa Bunden af et Fæstningsværks
Grav ell. tværs over en smal Passage; i sidste
Tilfælde danner de en ret virksom Hindring for
Rytteri. S. anvendtes ofte i Forbindelse med
Ulvegrave.
Sch. P.

Smaaredsel (Smaarente) er i Danmark
det fælles Navn paa forsk. Præstationer, som fra
gl Tid ydedes til Præst og Degn, og som kunde
være af højst forsk. Art, saasom Æg, Kyllinger
ell. Høns, Ydegæs, Kage ell. Kagerug, Smør,
Ost ell. Mælk o. s. v. Ydelsen fandt Sted under
forsk. Benævnelse, saasom Jule-, Paaske-,
Midsommer- ell. Skt-Hans-Rente (ell. Rettighed),
Nannest, Smørbyrd, Byrdpenge, Stolemad,
Sulepenge, Ostepenge o. s. v. S. til Præsten er
ingensteds paabudt i Christian V’s Lov, hvorimod S.
til Degnene nævnes i 2—15—10, men
Forpligtelsen til at yde den, som hidtil havde været
brugelig, hævdedes ved nogle kgl. Reskripter
umiddelbart efter Lovens Fremkomst. Ved L. af 19.
Febr 1861 blev al S. omsat til en Afgift i Byg,
og i Henhold til Lov om Afløsning af Tienden
af 15. Maj 1903 er al S. indbefattet i de Ydelser,
der blev afløst efter denne Lov.
(O. D.). V. H.

Smaaredseltiende, se Tiende.

Smaaskolen kaldes i Norge første Afdeling
af Folkeskolen paa Landet, beregnet paa Børn
fra 7 til 10 Aar. I daglig Tale forstaas ved S.
ogsaa den tilsvarende »nederste Afdeling« af
Folkeskolen i Byerne. Se i øvrigt Norge,
»Undervisningsvæsen«.
(K. F.). Wt. K.

Smaaskærme, se Skærme.

Smaasommerfugle, se Sommerfugle.

Smaasyre, se Skræppe.

Smag (psykofysiologisk) er de
Fornemmelser, der fremkaldes ved Indvirkning paa
Smagsorganet. Dette findes hos Mennesket i
Mundhulen og Strubehovedet, i hvis Slimhinde der
findes talrige Organer, Papillerne, som er
modtagelige for Pirring af kem. virkende opløste
Stoffer; mellem Papillerne vil en Paavirkning
ikke fremkalde S., derimod kun Berørings- ell.
Temperaturfornemmelser. Hos det voksne
Menneske findes Papillerne fortrinsvis paa Tungens
Spids, Rande og Rod og i Strubehovedet; hos
Børn derimod har de en større Udbredelse, idet
de tillige forekommer paa Tungens Midte og
Kindernes Slimhinder. I Papillerne findes de
saakaldte Smagsknopper ell. Smagsbægre, smaa
bægerformede Fordybninger, i hvis Indre
Smagsnervernes Forgreninger udbreder sig, og
en S. kommer først i Stand, naar det virkende
Stof trænger ind i disse Fordybninger.

Af egl. Smagsfornemmelser kendes kun 4:
sødt, surt, salt og bittert; Overgange mellem
disse forekommer ikke. Den Vrimmel af forsk.
Smagsfornemmelser, som vore Føde- og
Nydelsesmidler frembyder, opstaar ved en
Kombination dels af de egl. Smagsfornemmelser
indbyrdes, dels af disse i Forbindelse med
Berørings-, Temperatur- og Lugtfornemmelser.
Mange Fornemmelser, som kaldes S., har i
Virkeligheden aldeles intet dermed at gøre. Saaledes
er, for blot at nævne et Eksempel, Flødens
ejendommelige »S.« en ren Berøringsfornemmelse;
kem. fuldstændig indifferente Stoffer, f. Eks.
Feldspat og Fedtsten (Talkum), vil i yderst fint
pulveriseret Tilstand fremkalde ganske samme
»S.« som Fløde. Mange saakaldte
Smagsfornemmelser skyldes Paavirkning af Lugtesansen, f.
Eks. Vinens »Buket«. De 4 egl.
Smagsfornemmelser udløses ikke lige let fra alle Papiller.
Anbringes Smagsstofferne ved Hjælp af fine
Pensler paa enkelte Punkter, lader det sig let
paavise, at nogle Papiller fortrinsvis giver een,
andre en anden S.; i nogle Punkter kan 2, i
andre 3 ell. »alle 4 Fornemmelser fremkaldes.
Styrken af den S., som et givet Stof fremkalder,
bliver derfor højst forsk. efter det Sted af
Tungen, paa hvilket det indvirker. Fornemmelsen
af sødt udløses stærkest fra Tungespidsen,
bittert stærkest fra Tungeroden, surt fra Randene
af Tungen, medens salt fremtræder med omtr.
lige Styrke i alle Punkter. Det er herefter let
forstaaeligt, at eet og samme Stof kan
fremkalde forsk. S. paa forsk. Steder, alt efter disses
større ell. mindre Modtagelighed. Saaledes vil
en Opløsning af Magnesiumsulfat paa
Tungespidsen fremkalde en svag Sødtfornemmelse,
medens den paa Tungeroden smager rent og
intensivt bittert. Af samme Aarsag vil et Stof
ogsaa kunne efterlade en, fra den opr.
Smagsfornemmelse forsk. Eftersmag. Den »Eftersmag«,
nogle Stoffer fremkalder, skyldes oftest, at
nogle af Smagspapillerne er paavirkede stærkere
end andre. Fornemmelsen fra dem kan derved
vare længere end Fornemmelsen fra andre
Papiller, og Eftersmagen kan faa en anden
Karakter end Stoffets S. Ofte spiller Kombinationen
mellem Lugt- og Smagsfornemmelser en Rolle
for Forskellen mellem S. og Eftersmag.

Visse Giftstoffer har den ejendommelige
Virkning paa Smagsorganet, at de ophæver
Modtageligheden for Paavirkninger af bestemt Art.
En enkelt Overpensling af Tungen med Kokain
er saaledes tilstrækkelig til at ophæve
Modtageligheden for Bitterfornemmelser, medens de
øvrige Smagsfornemmelser kun svækkes noget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0812.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free