- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
787

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smag ((psykofysiologisk)) - Smag (æstetisk) - Smakke - Smalah - Smaldyr - Smale - Smaljernet - Smalhans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Først ved gentagen Indpensling med Kokain
tilintetgøres al S. Gymnema-Syren, der findes
i Bladene af Gymnema sylvestre, har den
Ejendommelighed fuldstændig at ophæve S. af sødt
og ved længere Indvirkning ogsaa af bittert,
medens Modtageligheden for surt og salt bestaar
saa godt som uforandret. (Litt.:
Zwaardemaker, »Geschmack« [i »Ergebnisse der
Physiologie«, 2. Aarg., 2. Afdel., Wiesbaden 1903]).
(Alfr. L.). L. F.

Smag (æstetisk). De fleste mere
sammensatte Smagsfornemmelser har den
Ejendommelighed, at deres Følelsesbetoning — den
Tilstand af Lyst ell. Ulyst, som umiddelbart er
knyttet til dem — viser sig individuelt forsk.
Dette gælder ikke blot for S. af forholdsvis
sjældent forekommende Nydelsesmidler, men
ogsaa for de sædvanlige Næringsmidler, hvad
eet Menneske særlig sætter Pris paa, kan hos
en anden vække Afsky. Der er næppe noget
andet Sanseomraade, hvor de personlige
Følelsesdifferenser gør sig gældende med saa stor
en Styrke ell. spiller en saa fremtrædende
Rolle, og Ordet S. bruges derfor i overført og
videre Bet. til at betegne saadan personlig
Foretrækken af eet fremfor et andet:
Yndlingsfarver og -blomster, Yndlingsmelodier,
Yndlingsforfattere o. s. v.; kort sagt: overalt viser
»S.« sig forsk. Dette er let forstaaeligt, fordi
den Følelse, som en Sansepaavirkning
fremkalder, er betinget af hele den
sjælelig-legemlige Organismes Tilstand, og da denne
nødvendigvis er forsk. for de forsk. Mennesker, vil
givne Sansepaavirkninger heller ikke kunne
vække Følelser af nøjagtig samme Styrke ell.
Art hos disse. Men fremfor alt har den
aandelige Udvikling en afgørende Indflydelse paa de
mere komplicerede Paavirkningers
Følelsesbetoning. Det er derfor ogsaa forstaaeligt, at man
paa alle kunstneriske Omraader til forsk. Tider
og hos forsk. Folkeslag kan paavise en særlig
fremherskende S.; dette er netop betinget ved
den hele aandelige Udvikling i den
paagældende Tidsalder ell. hos vedk. Folkeslag.
Middelalderens religiøse Malerier, Fremstillinger af
Martyrpinsler o. l. kan umulig vække de samme
Følelser nu som dengang, da Helgenlegender
udgjorde de Dannedes væsentligste aandelige
Føde.

Der kan saaledes tales om Smagsretninger
og Smagsperioder, i Reglen svarende til den
samtidigt herskende Stil (s. d.): Renaissance,
Rokoko, Klassicisme, Naturalisme o. l. er
Perioder af skiftende S. Denne ytrer sig da ikke
blot i Bygningsstil og anden Kunst, men ogsaa
i Klædedragt (se Dragt) og Husgeraad, i
Optræden og Udtryksmaade, i Brevstil og
Bogstil, fornemmelig i det dekorative: i Farver,
Snit og Lineamenter, i alt, hvad der kan
beherskes af Moden. Det viser sig her, at den
individuelle Forskel mellem den store Mængde
af Mennesker, og særligt blandt Kvinderne,
i Virkeligheden er temmelig ringe; de fleste
beherskes af Smagsretningen. Et Vendepunkt
blev saaledes J. J. Rousseau’s (s. d.)
Optræden, idet S. under hans Indflydelse
vendte sig fra det kunstlede, der havde
behersket Rokoko-Tiden, til det naturlige, ligesom
den gr.-rom. Indflydelse under
Napoleonstiden (se Empire) skabte Sans for det enkle
og storstilede i St f. det pyntelige og
bekvemme. I Danmark blev denne Smagsretning særlig
indarbejdet under Indflydelse af Thorvaldsens
Kunst, og Kunstnernavne som Hetsch,
Skovgaard, Bindesbøll, Constantin-Hansen betegner
i to Slægtled en Viderefølelse og Fordybelse
af S. fra dels klassiske, dels naturalistiske
Udgangspunkter. Denne Bevægelse støttedes fra
litterær Side ved den Aand, der udgik fra
Oehlenschläger og Grundtvig, der mødtes i
deres Blik for Naturens Skønhed og Ret og i
deres Sans for det nordiske. Denne sidste har,
støttet af Videnskabens utrættelige Arbejde,
bidraget stærkt til Udviklingen af dansk S.
Stor Bet. har ogsaa H. C. Andersen’s
Detailkunst (især i Interiør og Blomster) haft. Dertil
kommer fremmed Indflydelse, som Japanernes
dekorative Naturalisme, den eng. S. for det
enkle og solide, som f. Eks. repræsenteres af
den store, kunstnerisk ledede
Dekorationsforretning Liberty. I Almindelighed kan det vel
siges, at »god S.« peger i Retning af det ægte
og naturlige, det enkle og rene paa
alle S.’s Omraader lige fra Mad og Klæder til
Kunst, Litteratur og Musik, og overalt
foretrækker dette for det kunstlede, søgte og
eftergjorte, det snørklede og uensartede.
(Alfr. L.). Edv. L.

Smakke, et mindre Skib, bygget og rigget
som en fyldig Jagt; for og agter har den Dæk,
i Midten er den
derimod aaben;
det derved
frembragte store
aabne Rum benyttes
til Bestuvning med
Kreaturer, Vogne
o. a. Genstande,
som vanskelig kan
komme ned
gennem en Luge. S.
brugtes tidligere
som Færgefartøjer
til Overførelse af
Post og Gods; nu
er de næsten
fortrængt af Damp- ell. Motorfærger.
C. B-h.

Smakke.
Smakke.


Smalah (arab.) er i Algérie Betegnelsen for
en Krigshøvdings Tros, Indbegrebet af de
Kvinder, Tjenere, Lastdyr og Slagtekvæg, som følger
ham paa Togterne.
J. Ø.

Smaldyr kaldes i Jagtsproget Hundyret af
Raa-, Daa- og Kronvildt fra Slutningen af dets
Fødselsaar til det første Gang har parret sig.
S. F.

Smale kaldes i det vestlige Norge et Faar;
ofte bruges Ordet ogsaa kollektivt om Smaa fæ,
Faar og Geder. Den egl. Bet. er »Smaakvæg«,
idet Ordet er dannet af smal i den Bet., som
foreligger i eng. small, »liden«. Smlg.
schweizisk »Schmalvieh« (Smaakvæg) og gr. μήλον,
»Faar«, Plur. »Smaakvæg«.
H. F.

Smaljernet, se Lokbejtel.

Smalhans, efter tysk »Schmalhans«, betød
endnu i 17. Aarh. et magert Menneske, nu
derimod: knap Levemaade. Ordet er dannet ved
Sammensætning med Navnet Hans ligesom
Pralhans o. l.
V. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0813.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free