Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smedal, Harald (fortsat) - Smedejern - Smedekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Møde 1892«. Hans Afh. »Om Parternes Afhørelse
i civile Sager« (1899) tjente som Grundlag for
Diskussionen om dette Emne ved det 9.
nordiske Juristmøde og findes trykt i Mødets
Forhandlinger. Som Delegeret for den norske
Regering, mødte han ved forsk. Kongresser,
saaledes ved Penitentiærkongresserne i Petrograd
1890 og Paris 1895, den internationale
Konference til Drøftelse af Forholdsregler mod
Anarkisterne i Rom 1898 og Kongressen for
Demografi og Hygiejne i Madrid s. A.
1899—1907 var S. Medlem af Direktionen for
Kysthospitalet ved Fredriksværn, de sidste Aar som
Formand. 1907—11 Medlem af
Kontrolkommissionen for Overlæge Dedichen’s Sindssygeasyl
i Aker. Videre var S. gentagne Gange Medlem
af Oslo Skolestyre og 1898—1901 dets Formand.
K. Ø.
Smedejern kaldes det smedelige Stangjern,
som Smedene bruger til mindre Arbejder. Det
er ofte tysk Svejsejern; sv. Svejsejern bruges
til Kunstsmedearbejde. Blødt Thomasstaal og
navnlig Martinstaal finder dog stigende
Anvendelse, særlig naar det mindre kommer an paa
Svejselighed end paa Styrke. Det meste S. er
Handelsjern, ɔ: Jern, der sælges uden Garanti
for Styrke og Brudforlængelse, men undertiden
stilles der Fordringer.
E. Su.
Smedekunst (hertil Tavle m. Illustrationer).
Ved den kunstfærdige Bearbejdelse af Jernet
behandles og formes ligesom i
Smedehaandværket Materialet i glødende, bøjelig
Tilstand og under Arbejdet svejses Jerndelene
sammen til større Helheder. Men Jernet kan
dog ogsaa drives i kold Tilstand, særligt i tynde,
blikagtige Plader, f. Eks. til Rustninger, og til
sirlige Genstande i mindre Format, især
Vaabendele, kan foruden det egl. Smedearbejde
anvendes Behandling med skærende, mejslende og
borende Værktøj, Jernskæreri (tysk:
Eisenschnitt). Hertil kommer Paalægning og
Indlægning af andre Metaller. Det mere kulholdige
Staal, der ogsaa er brugeligt i
Kunsthaandværket, skiller sig ikke væsentligt fra alm.
Smedejern, da dets afgørende Bearbejdelse finder Sted
i blød Tilstand, idet det først hærdes ved
fornyet Glødning og hurtig Afkøling; det endnu
mere kulholdige Støbejern behandles ikke i
Smedjen, men i Støberiet.
Bibelen nævner Tubalkain som den første
Smed; Hefaistos og Vulcan var Smedeguder.
Men Jernsmedekunsten er dog ikke af synderlig
høj Alder. Da Jernet kom i Brug (sml.
Jernalderen), var det i udpræget Grad et
Nyttemetal, der brugtes til Redskaber og Vaaben, og
skønt disse kunde være meget dygtigt og
kunstfærdigt gjorte, fristede Jernet langtfra saa
stærkt som Bronze og Ædelmetaller til
kunstnerisk Behandling. Mulig har dets
Forgængelighed gjort Forholdet særlig grelt, men den
klassiske Oldtid har ikke dyrket S. med større
Forkærlighed. Endnu i den nord. Jernalders første
Perioder var Stillingen nogenlunde uforandret,
de store danske Vaabenfund fra
Folkevandringstiden indeholder damascerede Klinger og nittede
Ringbrynjer, men de kunstnerisk formede
Sværdhaandtag og Skedebeslag er af Bronze. Det var
især i Slutningsperioden, Vikingetiden, at man
begynder at kæle for selve Jernet, ikke mindst
ved at pryde det med indlagte Ornamenter af
ædelt Metal. Betegnende nok betyder det
old-nord. Smiðr baade Smed, Haandværker og
Kunstner.
Siden Oldtiden har Forfærdigelsen af Vaaben,
baade Angrebs- og Dækvaaben, været en
Hovedopgave for S., men hertil føjede sig Tilvirkning
af Ridetøj som Stigbøjler, Sporer og Bidsler,
Laase og Nøgler, Lyseholdere og større
Genstande. I Løbet af Middelalderen og
Renæssancetiden spaltede Smedelavene, der ogsaa
kunde omfatte andre Metalarbejdere, sig i
Specialfag som Grovsmede (Nagelsmede),
Klejnsmede (Laasesmede), Sporemagere, Knivsmede,
Sværdfegere, Plattenslagere (Harniskmagere) og
Bøssemagere. Middelalderen bød ogsaa S.
større og mere omfangsrige Opgaver, end den før
havde haft. Tidens primitive Snedkerteknik
gjorde Smedens Bistand ønskelig ikke blot til
Laase, Nøgler og Hængsler, men ogsaa til store
Beslag, som bredte sig over Træet, holdt det
ssmmen og gjorde det i Stand til at modstaa
Vold og Øksehug. Jernbundne Møbler og Døre
nøjedes derfor ikke med simple Baandskinner,
men Beslagene udtungedes i Bladværk, og
Drager og Menneskefigurer kom til, saa at Jernet
næsten helt skjulte det Træ, hvorpaa det
nagledes. I adskillige Kirker er der bevaret rige
Arbejder fra romansk Tid og endnu langt fl.
fra gotisk Tid. Endnu paa sentgotiske Møbler
her i Danmark og Nabolande breder
Jernbeslagene sig paa Trods af Fyldinger og
Rammeværk, kunstfærdig udtungede i gotiske
Bladformer, graverede og fortinnede og i Reglen
underlagte med rødt Stof, der fremhæver
Gennembruddene. En meget taknemlig Opgave for S.
var de Gitterværker, der brugtes baade i
Kirker og i Privathuse, til Værn for Vinduer, til
Laager for de hellige Kar, til Hegn om
Kirkekorene ell. om Gravkapeller og Gravmæler, hvor
det gjaldt at spærre for Adgangen, men ikke
for Blikket. De sentgotiske Jerngitre er endnu
i Reglen ret stive, samlede af firkantede
Jernstænger og i Kompositionerne paavirkede af
Stilens Stavværk. Renæssancetidens Gitre, der
virker langt livfuldere og friere, er af
Rundjern, der bøjes som Ranker, endende i Blade og
Blomster og jævnligt danner Masker, ell.
slynges i Linjer. Særlig højt i tekn. Henseende
naaede den tyske S. i 16.—17. Aarh. Danmark
har ejet en fremragende Kunsthaandværker paa
dette Omraade, Caspar Fincke (s. d.),
Mesteren for Dørene foran Christian IV’s Kapel i
Roskilde Domkirke og talrige andre Arbejder.
Ogsaa paa S.’s andre Felter var Renæssancen
en Blomstringstid. Kunstfærdigere Laase og
Nøgler er næppe nogen Sinde skabt, og alle
Klejnsmederiets Finesser beherskedes. Under
Paavirkning fra Orienten, hvor
Vaabentilvirkningen i Middelalderen havde udviklet sig til
høj Fuldkommenhed, dyrkedes
Damascering (s. d.), Gravering, Drivning i Relief,
Jernsnit, Tauschering, Ætsning o. l. tekn.
Fremgangsmaader, som ikke mindst kom til
Anvendelse paa Pragtrustninger. I alle de større ital.
og tyske Kunstbyer trivedes betydelige
Værksteder, f. Eks. i Firenze, Milano, Augsburg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
