- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
791

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smedevogn - Smedie - Smedning (Behandling af Metaller) - Smedning (Hestes Bevægelse) - Smegma - Smeinogorsk - Smelde - Smelt - Smeltedigel - Smeltepunkt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kræver Udførelse paa Tøjhuset, kunne ty til
Byernes mek. Værksteder og Landsbyernes
Smedier.
(F. W.). E. Su.

Smedie, det Sted, hvor Smedningen foregaar,
og som er udstyret med Esser (Ilde), Ambolte,
Hamre, Skruestikke og andet Værktøj til
Jernets Tildannelse. I Landsbyen er S. paa een
Gang Grovsmedie, Beslagsmedie og Kleinsmedie;
Grovsmedie er nærmest, hvad man kunde
betegne som Vognsmedie, hvor Beslagdele til
Vogne og Agerdyrkningsredskaber forfærdiges og
repareres. I Byerne er Virksomheden mere
delt. De store Fabriketablissementer har ofte
fl. S. I den store S. staar da de største
Damphamre med tilhørende Glødeovne, i den mindre
S. de mindre Damphamre med Tilbehør;
Haandsmedien, om en saadan findes, kan være en
Afdeling af den mindre S. Kedelsmedien
kaldes det Rum, hvor Dampkedler tildannes og
samles, og hvor der fortrinsvis foregaar
Nittearbejde for Haand ell. nutildags ofte for
Maskine. I ikke for store Etablissementer, som
har egne Anlæg dertil, foregaar Tagarbejde,
Broarbejde o. lgn. Nattearbejde ogsaa ofte i
Kedelsmedien. I Kobbersmedien foretages
Rørarbejde og andet af Kobber og Messing.
Medens man nu paa Dansk ved S. kun forstaar
det Sted, hvor Genstande af Metal, særlig Jern
og Staal, fremstilles, omfatter S. paa Sv. ogsaa
Hytten, i hvilken selve Jernet fremstilles
(ordentligvis ved Ferskning).
(F. W.). E. Su.

Smedning, Behandling af Metaller, navnlig
Jern, i varm Tilstand med Hammer.
Behandling af Metallerne i kold Tilstand med Hammer
benævnes Hamring, i Værkstedet ogsaa kaldet
Hæmring. S. er ikke blot en formgivende, men
ogsaa en forædlende Proces. Vigtigt Smedegods
kræves derfor fremstillet af Blokke, hvis
Tværsnitsareal mindst er 5 Gange saa stort som det
smedede Stykkes mindste Tværsnitsareal og
mindst 1,5 Gange saa stort som det smedede
Stykkes største Tværsnitsareal. Efter
Smedningen bør vigtige Stykker udglødes.
E. Su.

Smedning kaldes den Uregelmæssighed ved
visse Hestes Bevægelse, som medfører, at
Baglemmernes Hove støder imod de samsidige
Forlemmer, naar Dyrene løber i Trav. Hvis Hovene
er beslaaede og det er Skcene, som rammer
hinanden, vil Sammenstødet være ledsaget af en
saa stærk Lydudvikling, at denne kan høres i
ret stor Afstand som en taktfast Hamren. Deraf
Udtrykket: »Hesten smeder«. Den
uregelmæssige Bevægelse bestaar i, at Forbenet dvæler
for længe i Gennemtrædningen ell. Bagbenet
griber for tidlig frem, og undertiden sker
vistnok begge Dele. Aarsagen maa søges i visse
Ejendommeligheder i de paagældende Hestes
Bygning (forover hængende Holdning, bløde
Forkoder), som giver Anledning til, at
Forparten overlæsses og forhindrer Forlemmet i at
udføre Bevægelserne i rette Tid. Hos mange
Heste kommer Fejlen først frem, naar de bliver
trætte. I Alm. indskrænker Ulempen ved S. sig
til den ubehagelige Lyd, men Heste, som er
slemme til at smede, kan dog komme til at
saare Forhovenes Baller ell. at træde paa
Forskoenes Dragtender. I sidstnævnte Tilfælde rives
Forskoene let løs, ell. de trædes helt af, og sker
dette ikke, er Hesten udsat for at styrte, fordi
det paagældende Forben forsinkes i sin
Fremgribning. Nogle Heste støder Baghovenes
Taavæg mod Randen af Forskoen og kan paa den
Maade slide Hornet helt igennem, hvis der ikke
træffes særlige Foranstaltninger til at forhindre
det. Man søger at raade Bod paa Fejlen ved
Anlæggelse af dertil særlig indrettet Beslag.
Løftningen af Forbenet fremmes ved Kilesko
med Rejsning i Taaen (se Hovbeslag), og
for at forhindre, at Baghovene faar fat i
Forskoenes Dragtender, gøres disse saa korte, at
de ikke rager uden for Dragthjørnerne.
Samtidig søger man at forhale Bagbenenes Løftning
ved at anlægge Sko uden Hager (Parallelsko),
undertiden endogsaa Sko med tynde
Dragtender. Naar Bagskoen saa tillige lægges
saaledes under, at dens Taastykke ikke naar helt
frem til Hovranden, dæmpes Lyden, selv om
Hovene stødes sammen. I de Tilfælde, hvor
Hesten slider Hul paa Baghovenes Forflade,
maa denne beskyttes med et særlig stort Optog
(se Hovbeslag), ligesom Forhovenes Baller
hos Heste, der benyttes til Væddeløb i Trav,
ofte maa dækkes med Guttaperka- ell.
Lædergamasker.
(G. S.). F. N.

Smegma [’smægma] (gr.) benævnes en
fedtlgn. Afsondring fra Overhuden paa Genitalia.

Smeinogorsk, By i det vestlige Sibirien,
Guv. Tomsk, ligger 258 km SV. f. Biisk 330 m
o. H. i den nordlige Del af Altaj-Bjergene. 6000
Indb. S.’s Omgivelser er nøgne og ufrugtbare
Bakker. Byen skylder sin Opstaaen de
sølvførende Blylejer, som fandtes her 1756; men
da man i Midten af 19. Aarh. opgav
Minedriften, gik S. stærkt tilbage. Nu har den kun 1/3
af sit fordums Indbyggertal og lever
væsentligst af yderligere at udvinde Sølv af de gamle
Slakker.
(H. P. S.). M. V.

Smelde, se Silene.

Smelt, se Laksefisk.

Smeltedigel, se Digel.

Smeltepunkt, den Temp., ved hvilken et
fast Legeme smelter. De amorfe, faste Stoffer
har intet egl. S., idet de ved Opvarmning gaar
jævnt over fra fast til flydende Tilstandsform
(f. Eks. Smør, Glas). Derimod har de
krystallinske Stoffer et fast S., over hvilket de ikke
kan opvarmes uden at smelte. S. bestemmes
især ved Størkningsforsøg, d. v. s. ved Maaling
af den konstante Temp., ved hvilken
Størkningen sker (jfr. Frysning). S. er for
Platin1750°
Kvarts1700°
Smedejernc. 1550
Guld1066°
Kobber1083°
Sølv961°
Aluminium657°
Zink418°
Bly327°
Tin232°
Wood’s Legering66,9°


S. er iflg. sin Definition den eneste Temp.,
som kan være fælles for et Stof baade i den
faste og den flydende Tilstandsform. Derfor
maa en Blanding, indeholdende et Stof baade
som fast og som flydende, nødvendigvis antage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0819.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free