- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
792

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smeltepunkt - Smeltesikring - Smeltning - Smeltevarme - Smeraldina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S.’s Temp., ganske uanset den Temp. de enkelte
Bestanddele havde, da Blandingen blev lavet;
én jævn Blanding af Is og Vand har altid
Temp. 0°. — Tilstedeværelse af fremmede
Stoffer (Urenheder) vil altid bevirke en Sænkning
af S. I Overensstemmelse hermed ligger
Legeringers S. lavere end de rene Stoffers og
laver end den Temp., der ved sædvanlig
Gennemsnitsregning vilde findes af Bestanddelenes
S. — S. afhænger noget af det ydre Tryk;
saaledes vil Isens S. (0°) synke 0,0075° for hver
Gang Trykket paa Isen forøges med 1 Atm.
Jfr. Frysepunkt, Kuldeblanding og
Regelation.
A. W. M.

Smeltesikring kaldes særlige
Sikringsanordninger, der indskydes i elektriske Kredsløb
for automatisk Afbrydelse af den heri gaaende
Strøm, naar denne overskrider en vis Grænse.
Ved Stærkstrømsanlæg benyttes i Reglen S. af
Bly ell. Sølv, formet som Traade eller Strimler
af passende Tykkelse, der gennemsmelter i
korteste Tid, naar den bestemte
Maksimalstrømstyrke indtræder (se elektriske
Sikringer
). Til Beskyttelse af Svagstrømsanlæg
(Telegraf- og Telefonkredsløb) benyttes lgn; S., der
afbryder Forbindelsen, hvis Ledningerne ved
Brud e. l. kommer i Berøring med
Stærkstrømsledninger (Lysledninger, Sporvejskøretraade
etc.), hvorved Fare for Forbrænding af
Apparater ell. Personer opstaar.

Indretning af S. for Svagstrøm vanskeliggøres
ved, at de forholdsvis lave
Maksimalstrømstyrker i Reglen umuliggør Fremstillingen af
passende simple Smeltetraade. Ved de tilladelige
Strømstyrker omkr. 1/2 Ampère vil Traadens
Diameter blive saa ringe, at mek. ell.
atmosfæriske Paavirkninger gør S. praktisk
uanvendelig, idet Traadlængden maa være af en vis
Størrelse, saaledes at Lysbuedannelse ved
Overbrændingen forhindres. Den af Bose i Stuttgart
(1895) angivne S. indrettes som to skruevundne
Fjedre af 0,15 mm Kruppintraad, der
sammenloddes med en letsmeltelig Legering (Wood’s
Metal) og anbringes i et (c. 4 cm langt)
Beskyttelsesrør af Glas, forsynet ved Enderne med
Metalhætter, hvortil Forbindelserne føres. Ved
Paavirkning af varende Strømme paa 0,2—0,5
Ampère smelter Loddemassen og Fjedrene
trækker sig sammen, hvorved Forbindelsen
afbrydes. I en noget ændret Udførelsesform
dannes den ledende Forbindelse mellem to med
Wood’s Metal sammenloddede Metalstykker,
omgivet med en (isoleret) Traadrulle,
hvorigennem Strømmen ledes. Naar Strømstyrken
overskrider det tilladelige, smelter Loddestedet p.
Gr. a. Varmeudviklingen i Traadrullen, og
Metalstykkerne fjernes ved Fjederkraft fra
hinanden. Den sidstnævnte S. kan indrettes
saaledes, at Metalstykkerne ved Loddemassens
Smeltning kun forskyder sig i Forhold til
hinanden, men stadig forbliver i indbyrdes
Berøring, medens Fjederen, der bevirker
Forskydningen, slipper sin Indgribning og afbryder
Kredsløbet. Naar Fjederen efter
Kortslutningens Afhjælpning atter bringes i Indgribning, er
Loddemassen stivnet og S. saaledes atter
tjenlig til Brug.

En Ulempe ved de nævnte S. er, at den
elektriske Modstand i Traadfjedre ell. Spoler maa
være ret betydelig for at medføre tilstrækkelig
Opvarmning. Da dette ofte er en Gene —
særlig hvis S. er anbragt i et Telefonkredsløb —
søger nuan at indrette S. med mindst mulig
Modstand, hvilket atter bevirker, at
Maksimalstrømstyrken vælges saa stor som mulig (1/2—
1/4 Ampère, hvortil svarer en Modstand paa c.
10—40 Ohm).

Foruden S. anbringes i Svagstrømskredsløb
tillige Sikringer mod atmosfæriske Udladninger.
Saadanne »Lynafledere« udføres som Metal- ell.
Kulelektroder, hvoraf den ene forbindes med
Ledningen, medens den anden er ført til en
Jordplade, hvortil Overspændingen ved
Lynnedslag afledes ved Gnistdannelse gennem det ringe
Luftrum mellem Elektroderne. Lynaflederne
anbringes paa den udadgaaende Ledning foran
S. for sat undgaa, at denne paavirkes af
Strømmene fra de ofte stedfindende atmosfæriske
Udladninger, hvilket vilde medføre hyppige
Ledningsafbrydelser ved S.’s Overbrænding. For
dog at forhindre, at der ved Lysbuedannelse i
Lynaflederen opstaar varige Strømme i den
udvendige Ledning, hvis denne skulde komme i
Berøring med Højspændingsledninger, anbringes
foran Lynaflederen endnu en S. — den
saakaldte »Grovsikring«, der udføres som en
enkelt Smeltetraad i Glasrør og indrettes for en
noget højere Maksimalstrømstyrke end
Finsikringen (som oftest 2 Ampère).
A. C. G.

Smeltning er et Stofs Overgang fra fast til
flydende Tilstandsform alene p. Gr. a.
Varmetilførsel, altsaa forsk. fra Opløsning. For
at et Stof kan smelte, maa det først opvarmes
til sit Smeltepunkt, og derefter maa der
yderligere tilføres det Varme. Under S. holder
dets Temp. sig, til Trods for den stadige
Varmetilførsel, konstant, og der maa altsaa bindes
Varme ved S. Den Varmemængde, maalt i
Gramkalorier, der skal til for at smelte 1 g af
et Stof, som i Forvejen er opvarmet til sit
Smeltepunkt, kaldes Stoffets Smeltevarme;
Smeltevarmen bruges altsaa udelukkende til
Stoffets S., men ikke til Opvarmning af Stoffet,
hverken før ell. efter S. Ved Størkning frigøres
denne Varme igen, og den kaldes derfor ofte
for latent Varme. Smeltevarmen bestemmes
ved Hjælp af et Kalorimeter. Smeltevarmen er
for Is 80, for Aluminium 77, Kobber 43, Jern 30,
Sølv 22, Tin 14,6 og Bly 5,4. Is har den højeste
Smeltevarme, man kender; derfor varer det
længe, inden Isen smelter om Foraaret, men
ogsaa længe inden Vandet fryser om Vinteren.
—- Ved S. sker der altid en
Rumfangsforandring; de fleste Stoffer udvider sig ved S., men
f. Eks. Is og Støbejern trækker sig sammen
ved S.; af rene Metaller forholder kun Vismut
sig som Is. — Ikke alle Stoffer kan smeltes, idet
nogle Stoffer sønderdeles ved Opvarmningen
(f. Eks. Træ og mange andre organiske Stoffer)
ell. fordamper uden at smelte (f. Eks. Kul). Jfr.
Frysning.
A. W. M.

Smeltevarme, se ovf.

Smeraldina, kvindelig Type fra den ital.
Maskekomedie; det er en kæphøj Tjenestepige
e. l. Forekommer i saa godt som alle Carlo
Gozzi’s Fiabe.
E. G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0820.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free