- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
794

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smerte - smertestillende Midler - Smerting - Smetana, Friedrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Huden, af hvilke nogle er følsomme for Tryk,
og kun for Tryk, andre Punkter er følsomme
for Varme og atter andre for Kulde. Der findes
overordentlig mange saadanne Punkter paa
hver Kvadratcentimeter af Huden (se nærmere
under Følesans). Senere paaviste den tyske
Fysiolog v. Frey (1896), at der ogsaa findes
isolerede Punkter af Huden, hvis Irritation
udløser S.-Fornemmelser, og at S. ikke kan
udløses fra andre Steder i Huden end disse
Punkter. I disse »S.-Punkter« maa der findes
særlige Modtagerorganer (Sanseorganer,
Receptorer) for S.-Fornemmelser, og disse
Receptorer maa staa i Forbindelse med bestemte
Nervetraade, S.-Nerver, som leder
Fornemmelsen til Centralnervesystemet. En svag Irritation
af S.-Punkterne giver en stikkende
Fornemmelse. Maaske findes der nogle S.-Punkter for
stikkende S. og andre for »dumpe« S. I øvrigt
skyldes den forsk. Karakter, som
S.-Fornemmelser kan have (skærende, brændende,
bankende o. s. v.), vistnok, at der samtidig med S.
udløses forsk. Fornemmelser fra andre af
Hudens Sanseorganer. S.-Punkterne reagerer
langsommere end de andre Sansepunkter i Huden.
Det er ogsaa en alm. Erfaring, at man ikke
føler S. lige straks, naar man f. Eks. skærer
sig.

Der ligger mange Steder over 100 S.-Punkter
paa hver Kvadratcentimeter af Huden, men
Hudens Følsomhed for S. varierer i øvrigt paa
forsk. Steder af Legemet, er størst omkr. Øjne,
Næse, Mund og Endetarmsaabning og er større
i Ansigtet og paa Hænder og Fødder end paa
Kroppen.

Om indre Organers Følsomhed for S. havde
man tidligere ganske fejlagtige Forestillinger.
Den danske Kirurg Oscar Bloch viste 1898, at
Huden og Nervestammerne føler S., men at de
fleste dybere Væv, bortset fra
Nervestammerne, er ufølsomme. Det er jo imidlertid kendt,
at Patienter med Lidelser i indre Organer kan
have meget stærke S., og det første Skridt til
en bedre Forstaaelse heraf fik man ved den sv.
Kirurg Lennander’s Iagttagelser (1903—04).
Lennander viste, at de fleste af Bughulens
Organer, f. Eks. Lever, Nyrer, indre Kønsorganer
o. s. v., ikke kan føle S., men at derimod
Bughinden (Peritoneum), som beklæder Organerne
og Bughulens indre Væg, er ganske
overordentlig smertefølsom. S. fra disse Organer
skyldes — i alt Fald meget ofte — Træk i
Bughinden ell. anden Irritation af denne. Noget
tilsvarende er Forholdet vistnok mellem
S.-Følsomheden af Brysthulens Organer og den
Hinde, som beklæder disse og Brysthulens indre
Væg (»Lungehinden«, Pleura). — Ligeledes er
selve Knoglernes Væv ufølsomt for S., men
Knoglehinden (Periost) meget følsom.

Men S. fra indre Organer kan ogsaa opstaa
paa en helt anden Maade. Det er en alm.
Erfaring, at ved Lidelser i indre Organer
fremkaldes ofte S., som føles helt andre Steder end
i det syge Organ. Ved Lidelser i Galdevejene
føles der f. Eks. jævnlig S. i højre Skulderegn,
ved enkelte Hjertelidelser S. i venstre Arm ell.
i bestemte Partier af venstre Brysthalvdel.
saadanne S., der føles paa et andet Sted end det,
de udgaar fra, kaldes Refleks-S., og siges at
opstaa ved en viscero-sensorisk Refleks. Den
første, som hentydede til denne Sammenhæng,
var den danske Læge Carl Lange, men hans
Anskuelser blev upaaagtede. Læren om
Refleks-S. er særlig udviklet af Englænderne James
Mackenzie (1892) og Head (1898), og har i de
senere Aar vundet mere og mere Bet. Nylig
(1925) har den danske Læge Wernøe ved
Dyreforsøg paa en ny Maade vist, at der findes
Nerveforbindelser mellem forsk. indvendige
Organer og ganske bestemte Partier af Huden.

Ved Nervesygdomme ser man ikke sjældent
Beviser paa, at S.-Sansen har særlige
Nervebaner, forsk. fra de øvrige »Følesansers«, idet
S.-Fornemmelserne fra enkelte Dele af
Legemsoverfladen kan være ophævede (Analgesi),
uden at de øvrige Følekvaliteter har lidt noget
paa disse Steder. Ved andre Lidelser kan
S.-Sansen være lokalt sygeligt forøget
(Hyperalgesi).

Ved Bedøvelse under Operationer tilsigter
man især at lamme S.-Sansen. Ved Bedøvelse
med Æter, Kloroform o. s. v. ophæves alle
Fornemmelser. Ved Lokalbedøvelse af Hud ell.
Nervestammer ophæves Fornemmelserne paa
et begrænset Parti, medens Patienten i øvrigt
er fuldt bevidst. Til Lokalbedøvelse bruges
Cocain og en Række Stoffer, som kem. staar
det nær, til Dels i Forbindelse med Stoffer, som
virker paa Blodkarrene. I øvrigt findes der
mange smertestillende Lægemidler, f. Eks.
Phenacetin, Acetyl-Salicylsyre m. fl. De
virksomste er Opium, Morfin (s. d.) o. l.
Alkaloider, hvis Brug dog kan rumme Fare.
L. F.

smertestillende Midler, se Anodyna og
anæstetiske Midler.

Smerting (Søv.), gammelt tjæret Sejldug,
der vikles om et svært Tov, inden dette klædes
(ɔ: bevikles) med Kabelgarn.
C. B-h.

Smetana [’smætana], Friedrich
(Bedrich), bøhmisk Komponist, f. 2. Marts 1824 i
Litomysl, d. 12. Maj 1884 i Sindssygeanstalten
i Prag. S. opgav tidlig Universitetsstudierne
for helt at kaste
sig over
Musikken, som han
fra Barn havde
dyrket
lidenskabelig. En Tid
lang var han
Lærer hos en
Grev Thun,
uddannede sig
snart til en
betydelig Pianist,
der gav talrige
Koncerter —
Elev af Proksch
og en Tid lang
af Liszt — cg
oprettede, efter
Ægteskab med
Pianistinden
K. Kolár, selv en Musikskole (1848); sin
første Komposition, nogle Klaverstykker,
tilegnede S. Liszt, til hvem han var
kommet til at staa i et beundrende

F. Smetana.
F. Smetana.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0822.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free