- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
795

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smetana, Friedrich - Smet de Naeyer, Paul de - Smethwick - Smette - Smichow - Smidstrup - Smidt, Heinrich - Smidth, Betty

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Venskabsforhold. For at fri sig for Lærergerningen og
for mere at kunne hengive sig til
Komposition, drog S. til Göteborg, hvortil han
kaldtes som Leder af »Philharmonisk Selskab«,
og hvor han levede fra 1856—61 og bl. a.
komponerede den symfoniske Digtning »Hakon Jarl«
(inspireret af Oehlenschläger’ Tragedie). S.
slog sig derefter atter ned i Prag, blev
Musikkritiker, Ejer af en Musikskole og endelig
Dirigent og Leder af den nystiftede bøhmiske Opera,
og her gjorde (1866) hans »Prodaná nevestá«
(»Den solgte Brud«) en saadan Lykke, at den
hurtig blev Böhmens Nationalopera. Først 1892
(ved Teaterudstillingen i Wien) vakte Operaen
ogsaa det øvrige Europas Opmærksomhed og
er nu med stort Held gaaet paa talrige,
navnlig tyske, Scener, ligesom Tilfældet er
blevet med enkelte andre af S.’s Operaer, blandt
hvilke skal nævnes »Dalibor«, »Libussa«, i
lettere Stil »De to Enker« (»Dvé vdovy«) og
»Kysset« (»Hubicka«, 1876). Den Wagnerske
Paavirkning i de første Operaer (i stor Stil), navnlig
i »Dalibor«, fremkaldte i øvrigt Modstand mod
S., der i det hele som Fremskridtsmusiker var
Genstand for en Kritik, der tog meget paa den
fine og følsomme Komponist. Denne behandlede
ikke blot Nationalstof i dramatisk Form, men
skrev ogsaa nationalfarvet Instrumentalmusik,
først og fremmest en Cyklus symfoniske
Digtninge, »Mit Fædreland« (»Má Vlast«), hvori han
i 6 Dele skildrer Böhmens Natur, Sagn og
Historie, men i det hele er al hans Musik
gennemtrængt af Nationalmusikkens Melodiformer
og Rytmer, saaledes ogsaa den ejendommelig
gribende Strygekvartet, der betitles »Aus
meinem Leben«, hvilken S. skrev i fuldstændig
Døvhed som Udtryk for den Sjælstilstand,
denne Ulykke fremkaldte, og tillige for de
musikalske Minder, han endnu bevarede og
skattede højt. Tabet af Hørelsen tvang S. til at
nedlægge Kapelmestergerningen og blev
Indledning til en stadig fremskridende
Nervesvækkelse, der endte med Sindsforvirring. Af S.’s
andre Værker skal nævnes en Del
Klaverstykker (»Rêves, Czech Dances«, smaa symfoniske
Digtninge i Danserytmer, Polkaer), en
Klavertrio, Duoer for Klaver og Violin, den
symfoniske Digtning, »Wallenstein’s Lejr«, en Del
Korsange m. v. — S., en rig og højtbegavet
Musikernatur, er Skaberen af den bøhmiske nationale
Kunstmusik, der senere fortsattes navnlig af
Fibich og Dvorâk. Han øste i sine
Kompositioner af Folkemusikkens Kilde, stod i dyb
Kontakt med den nyvaagnende tschekk. Nations
Følelsesliv og Karaktertræk, og blev en i bedste
Forstand folkelig og af sine Landsmænd højt
beundret Komponist. (Litt.: Br. Wellek,
»F. S.« [1895; tysk]; Ernst Rychnowsky,
»S.« [tysk]; W. Ritter, S. [fransk];
Hóstinsky, Krecji og Nejedly [tschekk.]).
W. B.

Smet de Naeyer [’smæt-də-’na.jər], Paul
de
, belg. Statsmand, f. 13. Maj 1848 i Gent, d.
13. Septbr 1913, var opr. Fabrikejer og siden
1886 Medlem af Repræsentanternes Kammer,
hvor han snart blev en af det klerikale Partis
Førere, fra 1910 Senator. Marts 1894 blev han
Finansminister og Febr 1896 tillige
Førsteminister, men afgik Jan. 1899, da han misbilligede
Kongens Plan til en Valgreform. Allerede Aug.
1899 kaldtes han dog paa ny til Roret og
forblev Førsteminister indtil Maj 1907, ophøjedes
derefter til Greve; han gennemførte 1899
Forholdstalsvalgmaaden samt optraadte Apr. 1902
med stor Kraft over for de socialistiske
Gadetumulter, der vilde fremtvinge lige Stemmeret
for alle Vælgere, i Modsætning til
Flerstemmesystemet. Han skabte Zeebrugges Havn og fik
Antwerpens udvidet.
(E. E.). H. J-n.

Smethwick [’smeþik], Fabrikby i det sydlige
England, Staffordshire, vestlig Forstad til
Birmingham, med stor Industri, navnlig
Tilvirkning af Jern og Staal, Maskiner, Glas og
Kemikalier. Specialitet: Udstyr til Fyrtaarne.
(1921) 75760 Indb. Den ligger ved de store
Jernbanelinier Great Western og London &
North-Western.
M. H-n.

Smette (Søv.), d. s. s. Smøge.

Smichow [’smikåf]. Forstad til Prag paa
venstre Bred af Moldau, hørende til 16.
Bydistrikt, med (1921) 56249 Indb.; talrige
industrielle Etablissementer.
O. K.

Smidstrup, Villagaard paa Strandvejen ved
Øresund, omtr. midtvejs mellem Vedbæk og
Rungsted. Hovedbygningen er opført 1866 af
Arkitekt C. V. Nielsen. Gaarden købtes 1888
af Kong Georg af Grækenland. 1911 gik den
over til et Konsortium, der 1917 solgte
Hovedbygning og Park til Direktør Drost.
B. L.

Smidt [∫met], Heinrich, tysk Forf.
(1798—1867). Han var 1815—23 Sømand og foretog
lange Rejser, kom saa ind paa Gymnasiet i
Altona og studerede senere Filosofi og Litteratur
i Kiel og Berlin. Han blev Journalist, fik 1834
Ansættelse ved »Staatszeitung«, blev 1848
Medlem af Marinekommissionen, senere Bibliotekar
i Krigsministeriet. Sine Indtryk fra
Sømandslivet forarbejdede han i en Række
Søfortællinger og Skildringer for Ungdommen, efter at han
havde debuteret med Tragedien »Vergeltung«
(1825). Til hans yndede Bøger hører
»Seegemälde« (1828), »Seemannssagen u.
Schiffergeschichten« (3 Bd, 1835—36), »Das Loggbuch«,
Romanerne »Berlin und Westafrika«, »Die
Belagerung von Glückstadt«, »Michael de Ruiter«
og »Der Bergenfahrer«. (Litt.: Th.
Fontane
, »C. F. Scherenberg u. d. lit. Berlin
1840—60« [1885]).
C. B-s.

Smidth, Betty (egl. Betzy)
Christiane, f. Christensen, dansk Skuespillerinde, f.
5. Marts 1818 i Kbhvn, d. 31. Jan. 1892 smst.
S. uddannedes paa Musikkonservatoriet og
debuterede 5. Apr. 1836 som Catharine i »Lestocq«
paa det kgl. Teater, men da der ikke i Fru
Heiberg’s Glansperiode aabnede sig nogen Plads
for S., drog hun til Kria Teater, hvor hun i en
halv Snes Aar vandt Navn og Folkeyndest.
Derfra bejlede S. atter forgæves til Heldet paa det
kgl. Teater, men fra 1851 tilhørte hun med
enkelte Afbrydelser de kbhvn’ske Privatscener,
hvor hendes hyggelige Apparition, Lune og
klare Replik navnlig i den sidste Periode af hendes
lange Teaterliv gjorde hende til en yndet
Skuespillerinde i Mødreroller; hun optraadte sidste
Gang 23. Decbr 1885 paa Casino som Stine i
»Erik Ejegod’s Pilgrimsfærd«. S. var gift med
Skuespiller Anton Julius S. (1809—68), der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free