- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
796

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smidth, Betty - Smidth, Hans Ludvig - Smig - Smijev - Smilacin - Smilasaponin - Smilax

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Siden af sin Virksomhed ved de kbhvn’ske
Privatsoener gjorde sig fortjent ved sit Arbejde
for Fiskeriets Fremme. Som Statskonsulent
dekoreredes han med Fortjenstmedaillen i Guld.
(Litt.: Robert Neiiendam,
»Folketeatrets Historie 1857—1908« [Kbhvn 1919«]).
R. N.

Smidth, Hans Ludvig, dansk Maler, f.
2. Oktbr 1839 i Nakskov, d. i Kbhvn 9. Maj 1917,
tilbragte sin Barndom fra 9 Aars Alderen i
Kerteminde og fra 15 Aars Alderen i Skive. 1858
blev han Student fra Viborg Skole, og studerede
et Par Aar Medicin, men brød 1861 af for at
blive Maler. Elev af Akademiet til 1866,
hvorefter han flyttede hjem til Skive. Det var den
særlige jyske Natur og det jyske Folkeliv paa
Landet og de smaa Købstæder, som drog ham.
Sine Emner søgte han over det vestlige
Nordjylland. Rent malerisk havde hans noget tunge
Natur vanskeligt ved, at vinde Herredømme
over Midlerne, og trange Kaar gjorde ikke
Sagen lettere. Men han studerede med
overordentlig Flid og naaede skridtvis frem til en
Malemaade, der gav nøjagtigt Udtryk for hans
kunstneriske Syn og Sind. 1867 udstillede han første
Gang ved »En gammel Smedie i Udkanten af
Alheden« og »Ved Indgangen til en Kalkgrav«.
1875 vandt han en Ekstrapræmie i den
Neuhaussen’ske Konkurrence for »Gæssene drives
hjem«, og selve Præmien 1877 for »En
Fremmed spørger om Vej i en Bondegaard paa
Heden« (Kunstmuseet). Han har i Aarenes Løb
frembragt en meget anselig Mængde Billeder,
som oftest i ret beskedent Format. Mange af
dem er Figurbilleder, som »I en 3. Klasses
Jernbanekupé« (Kunstmuseet), men som oftest er
der en nøje Forbindelse mellem Figur og
Landskab, saaledes at dettes Stemning hersker. Det
er gerne en alvorlig, lidt tungsindig Stemning,
men forenet med en dybt rammende, ikke fin
men stærk Karakteristik, og baaren af en
ganske særegen Farveholdning, lidt tørre, ikke
meget nuancerede, men kraftfulde, ligesom
sammenbidte, Toner, der passer fortrinlig til den
ufrugtbare Hede, de lave Huse, og de flade,
vide Udsigter, som Skyerne hænger graa og lave
over. Sollys og blaa Himmel er Sjældenheder
hos ham. Dog har han ingenlunde manglet Blik
for ejendommelige Lysvirkninger, hverken
Lysets Spil i dæmpede Brydninger i
Bondestuernes lave Rum eller nu og da i Billeder af
brændende Hus paa Heden, ved Nat eller i
Aftenskumringen. Sjældent er Ildens Gnistren
og Gløden bedre malt ell. Brandens Uhygge
bedre skildret. Kunstmuseet ejer et af disse
Billeder foruden forsk. andre, deriblandt flere
Skitser. I mange Aar havde S. svært ved ret
at finde Anerkendelse, og Aarhundredet gik
næsten ud, før man ret blev klar over, hvor
ypperlig og fuldblods dansk, særlig jysk, en Kunstner
han var. 1906 blev han valgt til Medlem af
Akademiets Plenarforsamling. Hirschsprung’s Mus.
ejer fl. af hans ypperste Værker, »Sunds Mølle
ved Herning«, »Alheden ved Kagerup« (1895)
samt hans to større Figurbilleder, som ogsaa i
deres Valg af Emner viser hans aandelige
Slægtskab med St. St. Blicher: »Pennekas Drallers
Kæltringebal« (1894) og »E Bindstouw« (1898).
S. har ogsaa tegnet en Række fortrinlige
Illustrationer til Blicher’s Værker.
P. J.

Smig, af tysk Schmiege, kalder navnlig
Træarbejdere Vinkler, der ikke er rette; disse
kaldes simpelt hen Vinkler. En særlig s.
Vinkel er Gæringsvinklen paa 45°.
S.-Vinkel er ogsaa Benævnelse paa et Redskab,
bestaaende af to Linealer forbundne med en
Stift, hvorom den ene drejer sig med
tilstrækkelig Friktion til at blive staaende i ønsket
Vinkel med den anden.
(F. W.). D. H. B.

Smijev [’zmijif], Zmijev, By i ukrainsk
Guv. Charkov, ligger 34 km SV. f. Charkov paa
den nordlige Bred af Donez. 5000 Indb. S. har
fl. store Handelsgartnerier samt Garverier og
Sæbefabrikker. Den var opr. en lille tatarisk
Fæstning, der 1640 toges af Kosakkerne. Omkr.
Fæstningen voksede Byen op og blev Købstad
1797.
(H. P. S.). N. H. J.

Smilacin, se Saponin.

Smilasaponin, se Saponin.

Smilax [-laks] Tourn. (Sarsaparille),
Slægt af Konvalfamilien, Buske, der ofte er
tornede og klatrer ved Ranker fra Bladenes
Grund (Skeden). Paa Skuddene er det andet
Blad hyppig skældannet; i øvrigt er Bladene
toradede og ofte vedvarende, og de har forsk.
Form, er aflange, æg- ell. hjertedannede; de
har 3 ell. fl. kraftige Nerver med Sidegrene.
Blomsterne er smaa og stillede i Skærme ell.
en af Skærme sammensat Klase. Tvebo.
Blosterbladene er fri. Hanblomsterne har 6
Støvdragere; Hunblomsterne golde Støvdragere.
Bær. C. 200 Arter, de fleste tropiske. Den

Smilax pseudosyphilitica. Til venstre en hanlig<bBlomst, til højre en Frugtstand.
Smilax pseudosyphilitica. Til venstre en hanlig

Blomst, til højre en Frugtstand.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0824.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free