- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
809

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - smitsomme Sygdomme - Smitt, Jacob Sverdrup og Jonas og Livius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fl. Henseender jo forholder sig anderledes end
saadanne Virus-Arter, der kan karakteriseres
som Bakterier ell. Protozoer. Det er muligt, at
i alt Fald nogle af de saakaldte filtrerbare
Virus-Arter kan opstaa i, nydannes i Organismen
ved en Indvirkning paa dennes egne Celler.
Denne Gruppe af Virus er derfor ogsaa i
teoretisk Henseende af en ganske særlig Interesse,
og den gør det i Øjeblikket meget vanskeligt at
drage en skarp Grænse mellem levende og ikke
levende Agentiæ, en Grænse, der maaske i
Virkeligheden heller ikke eksisterer.

Sygdomssymptomerne, der til en vis Grad er
karakteristiske for den af hver enkelt Virusart
frembragte Sygdom, skyldes nu dels
Mikrobernes i Værtsorganismen frembragte giftige
Substanser (Toksin, Endotoksin), dels den herved
opstaaede Ødelæggelse af Vævene og heraf flg.
Forstyrrelse af de normale Funktioner, to
Virkninger, der naturligvis kun til en vis Grad kan
holdes ude fra hinanden. Infektionssygdomme,
resp. s. S., faar saaledes Berøringspunkter med
de af ikke organiserede Giftstoffer frembragte
Intoksikationer (Alkohol, Alkaloider, Metalsalte
etc.). Som Regel vil man dog ved de simple
Forgiftninger eller Intoksikationer finde en
langt hurtigere indtraadt Virkning (oftest
i umiddelbar Tilslutning til Giftens
Indbringelse), medens Symptomerne ved
Infektionssygdomme kræver en vis Tid, den
saakaldte Inkubationstid, før de
fremtræder. Inkubationstiden er da den Tid, der
medgaar, indtil Mikroberne har formeret sig i
saa høj Grad, at de direkte ell. indirekte
dannede giftige Substanser har naaet en
tilstrækkelig Koncentration til at udløse erkendelige
Symptomer paa Organismens forandrede Funktioner,
resp. Reaktioner. Inkubationstiden kan være
meget forsk. for de forsk. Sygdomme, fra faa
Timer til fl. Maaneder (smlg. Inkubation).

Nogle s. S. har langt større Tilbøjelighed til
at optræde i udbredte Epidemier (resp.
Epizootier) end andre, saaledes saas i tidligere Tid,
før Vakcinationen, Koppesygdommen hærgende
i Epidemier, der angreb store Dele af
Jordkloden; det samme gjaldt Pest og til Dels
Plettyfus. Med Hygiejnens Forbedring som Følge af
den vundne Indsigt i Sygdommens Natur er
Pandemier ɔ: over største Delen af Jorden
omtrent samtidig udbredte Epidemier, blevne
sjældne, forekommer nu egl. kun for den ægte
Influenza, der i Mellemrum paa 20—30 Aar
plejer at rulle som en Bølge over alle
Folkeslag. Nogle s. S. holder sig til Stadighed paa
visse Lokaliteter, hvor Hygiejnen er slet,
saaledes for Eksempel Pest; man taler da om
Endemi.

Mange Infektionssygdomme efterlader en
mere ell. mindre udtalt, kortere ell. længere Tid
varende, Uimodtagelighed mod Infektion af
samme Art (se Immunitet). Visse
Sygdomme, frembragt af højere organiserede Dyr, Orme
kan i mange Henseender optræde ganske som
Infektionssygdomme, resp. s. S., og er jo ogsaa
at sidestille hermed, saaledes f. Eks. den i
tidligere Tid alm. Trikinose, der overføres til
Mennesket ved Nydelse af Svinekød,
indeholdende en lille Rundorm, Trikinen.
O. T.

Smitt, 1) Jacob Sverdrup, norsk
gejstlig og Politiker, Søstersøn af Statsminister
Johan Sverdrup, f. i Nordre Land 6. Jan. 1835,
d. paa Visitatsrejse i Holla 6. Juni 1889, blev
Student 1853, cand. theol. 1860, hvorefter han
virkede i gejstlige Præstekald og 1876—85 som
Biskop i Troms Bispedømme, hvorfra han
forflyttedes til Agder Bispestol. Han
repræsenterede 1874—82 paa Stortinget først
Finmarksbyerne, siden Tromsø og Bodø.
(O. A. Ø.). Wt. K.

2) Jonas, foreg.’s Broder, norsk
Landbrugsdirektør, f. i Nordre Land 20. Maj 1836,
d. i Oslo 28. Marts 1905, tog 1861 Eksamen ved
den nyoprettede højere Landbrugsskole i Aas,
var 1862 og 1863 om Sommeren ansat som
»Drainmester« af »Det kgl. Selskab for Norges
Vel« og studerede om Vinteren Kemi under
Anton Rosing’s Vejledning. 1863 rejste han med
Stipendium 2 Aar til Sverige, Danmark, hvor
han gennemgik Landbohøjskolens
Landinspektørafdeling, England og Skotland. 1866 ansattes
han som Norges første Landbrugsingeniør. Som
Følge af S.’s Initiativ blev der 15. Oktbr 1874
oprettet en Landbrugskonsulentpost, som 1877
gik over til en Landbrugsdirektørpost. Det var S.,
som ansattes i disse Stillinger, og man kan
derfor sige, at fra 1874, indtil
Landbrugsdepartementet oprettedes 1900, havde han i
Virkeligheden i sine Hænder Ledelsen af det norske
Landbrug, som han med stor Energi,
Konsekvens og Dygtighed førte fremad.

S. indskrænkede sig ikke til sit officielle
Arbejde, men søgte ved Foredrag og Skr at
fremme Interessen for og Forstaaelsen af
Landbrugets forsk. Hovedspørgsmaal. Foruden en
Mængde populære Smaaskrifter og Artikler i
Aviser og Tidsskrifter kan saaledes mærkes
»Det norske Landbrugs Historie i Tidsrummet
1815—70« (1876), som han 1883 udgav i
omarbejdet Udgave under Titelen: »Norges
Landbrug i dette Aarhundrede, et Tidsbillede«.
Desuden udgav han aarlig fra 1875 alt, hvad der
angik Landbrugets Udvikling i Norge, under
Titel: »Aarsberetning angaaende de offentlige
Foranstaltninger til Landbrugets Fremme«.
Ogsaa uden for sin Stilling som
Landbrugsdirektør øvede han en betydningsfuld Virksomhed til
Fremme af Landbrug og Havebrug; han var
saaledes i en lang Aarrække Formand i
»Akershus Landhusholdningsselskab« og i det store
norske Haveselskab »Havedyrkningens Venner«,
som han væsentlig bidrog til at faa stiftet 1883.
(N. W.). Wt. K.

3) Livius, foreg.’s Broder, norsk Politiker,
f. paa Vinje Præstegaard 8. Oktbr 1840, d. i
Brevik 4. Marts 1890, blev Student 1858, cand.
jur.
1865, var først i halvandet Aars Tid
Sorenskriverfuldmægtig og bosatte sig derefter som
Overretssagfører i Florø, hvor han 1874
grundlagde og til 1879 redigerede »Nordre
Bergenhus Amtstidende«. Han kom snart ind i
kommunalpolitisk Virksomhed, beklædte en Rk.
Tillidshverv og repræsenterede Nordre Bergenhus
Amt (Sogn og Fjordane Fylke) paa Stortinget
1880—82. Efter at være forflyttet som Byfoged
til Brevik repræsenterede han denne By under
Valgperioderne 1883—85 og 1886—88; valgt for
Perioden 1889—91 mødte han kun det første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0837.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free