- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
810

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smitt, Jacob Sverdrup og Jonas og Livius - Smitte, Smitstof - Smittebærere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar. S., der tilhørte det moderate konservative
Parti, fik ved Sammensætningen af Emil Stang’s
første Ministerium 1889 Tilbud om Stillingen
som Arbejdsminister, men afslog Tilbudet.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Smitte, Smitstof, se smitsomme
Sygdomme
.

Smittebærere kaldes Personer, der selv er
raske, men huser smittefarlige Bakterier paa
saadanne Slimhinder, der er i Forbindelse med
Yderverdenen (Mundens, Næsens, Svælgets,
Luftrørets, Tarmens, Urinvejenes). Man har
skelnet mellem Bacilbærere i snævrere
Forstand og (kroniske) Baciludskillere.
De første er saadanne, der uden selv at have
været ell. er syge en kortere ell. længere Tid huser
Bakterier paa Overfladen af de forsk.
Slimhinder, de sidste er Personer, der har overstaaet
et Sygdomsanfald og i Rekonvalescensen eller
endnu i lang Tid derefter stadig huser og
udskiller Bakterier. Grænsen kan imidlertid ikke
drages skarpt, thi det har vist sig,
efterhaanden som den bakteriologiske Teknik er blevet
mere fuldkommen, at der ved saa at sige alle
Infektionssygdomme findes alle Grader fra de
sværest, ganske akut forløbende Tilfælde til
saadanne, hvor Symptomerne er ganske lette
og vage, ell. af mange Mennesker slet ikke
erkendes ell. overstaas saa hurtigt, at deres
sande Natur ikke forstaas. Paa den anden Side
afløses Rekonvalescensen ikke altid af
fuldkommen Helbredelse, men gaar over i et kronisk
Sygdomsstadium med svagt udtalte Symptomer.

Ordet Bacilbærer, resp. udskiller, maa i
øvrigt ikke tages bogstaveligt, da det ikke blot
drejer sig om Baciller, men ogsaa om Coccer
e. a. (bl. a. ukendte, filtrerbare) Virusarter.
Ordet S. er derfor sprogligt rigtigere.

Iflg. Sagens Natur maa man navnlig regne
med tre Grupper af S., nemlig, efter som de
smittende Kim kommer i Berøring med
Omverdenen gennem 1) Mund, Næse og øverste
Luftveje, 2) Tarmkanalen, 3) Urinvejene. Iflg.
Sagens Natur vil derimod Kim, der findes inde i
Vævene, ikke kunne komme ud til Legemets
Omgivelser.

1) Difteribacilbærere. Nyere
Undersøgelser har vist, at et ikke ringe Antal
Mennesker er uimodtagelige for Difteribacillers
Angreb; de bliver ikke selv syge, men kan meget
vel huse smittefarlige Difteribaciller i Slimen i
Næse, Svælg og Strubehoved. Bacillerne kan,
naar den paagældende Bærer hoster, nyser,
raaber, ler etc., gennem større og mindre (ofte
usynlige) Sekretdraaber, slynges ud i Luften og
optages af andre, der da eventuelt smittes
(Draabeinfektion). Under Epidemier findes altid
et betydeligt Antal S. i de Syges Nærhed.
Bacillerne behøver selvfølgelig ikke altid at stamme
fra Syge, den ene Bacilbærer kan have flaaet
Bacillerne fra en anden S. o. s. v., indtil en i
Rækken er for lidt modstandsdygtig og altsaa
inficeres i egl. Forstand ɔ: bliver syg. Antallet
af S. ved Difteri er meget forsk. efter de
foreliggende Forhold. Drejer det sig om en tæt
sammentrængt Befolkning (Skole, Kaserne etc.),
i hvilken Difteri bryder epidemisk ud, vil man
ofte finde 10—20 % Bacilbærere bl. de Raske,
mulig endnu flere. Undersøges uden for
Epidemi en tilfældig udvalgt Gruppe Mennesker, vil
Tallet af sunde S. oftest svinge mellem 1/2 og
5 %. I Gruppen af Difteribacilbærere indgaar
ogsaa Rekonvalescenter efter Difteri. Inden for
5. Uge efter Sygdommens Udbrud vil man ofte
finde 10—15 % S. bl. Rekonvalescenter, efter
7.-9. Uge er S. sjældne. Hos ganske enkelte
vedbliver Udskillelsen 1 Aar ell. mere, men det
drejer sig da vistnok altid om kronisk Syge
(navnlig Næselidelser). Kønnet disponerer ikke.
Hyppigst drejer det sig om Børn i
Overensstemmelse med, at disse fortrinsvis angribes.

Meningococbærere. Ved den
epidemiske Hjerne-Rygmarvsbetændelse (meningitis
cerebro-spinalis epidemica
) drejer det sig om en
af den saakaldte Meningococ (diplococcus
intracellularis
, Weichselbaum) frembragt
Betændelse i Næsesvælgrummet, hvorfra
Meningococcerne ad Blod- ell. Lymfevejen føres til
Centralnervesystemet og dets Hinder og der
fremkalder Betændelse (Meningitis). Hos mange
Personer opstaar imidlertid kun en let Katarr af
Næsesvælgrummets Slimhinde, og hos en Del
opstaar ikke en Gang nogen paaviselig Katarr,
men Meningococcer lever som for den
paagældende uskadelige Snyltere i Slimen. Disse
sidste, ligesom Rekonvalescenter, er da S.
Overførelse sker ved Draabeinfektion. Ud over 6—8
Uger er det sjældent, at S. huser
Meningococcer. Nyere Undersøgelser har vist, at der
findes en stor Mængde (serologisk) forsk.
Meningococtyper, af hvilke kun nogle er farlige. Kun
Bærere af farlige (virulente) Meningococcer har
naturligvis praktisk Betydning.

Bærere af Pneumococcer,
Streptococcer, Stafylococcer etc. findes
naturligvis ogsaa, men er af mindre Bet. Ved
Sygdomme, hvis Smitstof ikke er nærmere kendt,
men hvor Indgangsport og Udskillelsessted
antagelig er Slimhinden i Næse-Svælgrum
(Kopper, Mæslinger etc.), findes efter al Rimelighed
paa tilsvarende Maade S. For Børnelammelsens
Vedk. (skyldes et filtrerbart, nærmere ukendt
Virus) er S. eksperimentelt paavist (Indpodning
paa Aber).

2) Alle Tarmkanalens infektiøse Sygdomme
skyldes Bakterier, der ogsaa kan optræde i
Tarmindholdet hos Sunde (dels
Rekonvalescenter, dels saadanne, hos hvem
Sygdomssymptomer aldrig er iagttaget). Bl. denne Gruppes
S. spiller Tyfusbacilbærere en stor
Rolle. En Del har aldrig frembudt Tegn paa Tyfus.
Hos disse plejer Bacillerne ikke at holde sig
længere Tid i Tarmindholdet, sjældent mere end
nogle faa Uger. De kroniske Udskillere er
derimod saadanne, der har haft paaviselige
Symptomer paa Tyfus. Hos nogle drejer det sig om
forbigaaende Udskillelse (indtil nogle faa
Maaneder), hos andre finder Udskillelse Sted
mange Aar, eventuelt hele Resten af Livet. Man har
set Udskillelse, der maa antages at have varet
70 Aar. Hvor Varigheden strækker sig over fl.
Aar, har Tyfusbacillerne taget Ophold i
Galdevejene (Galdeblære og Galdegange), hvor de
trives godt i Galden og herved udskilles i Tarmen.
Med Tarmindholdet naar de til Yderverdenen
og kan altsaa smitte dels direkte, dels efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0838.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free