- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
817

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smør (Mælkeriprodukt) - Smørbedømmelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bedømmelsen af S. bør foretages ved Hjælp
af en Smørsøger, saaledes at man kan faa
Lejlighed til at se en Prøve fra Drittelens Indre
og bedømme S.’s Udseende, Konsistens og
Bygning samtidig med dets Lugt og Smag.
Søgeren skal føres næsten lodret ned i
S., drejes godt en halv Gang rundt og
straks derefter forsigtig trækkes op.
S. følger da i Reglen med op som en
sammenhængende rund Stang, der atter
let kan føres ned i Hullet. Ved en
saadan Undersøgelse kan Producenten
blive opmærksom særlig paa Æltnings-
og Farvningsfejl, der som Regel ikke
røber sig ved S.’s Nedslagning i
Drittelen umiddelbart efter den sidste
Æltning, men derimod let bemærkes,
naar S. har været nedslaaet et Par
Døgn, saa det har faaet Tid til at
»sætte sig«. Straks efter Æltningen er
S. nemlig altid blødt, mat og blegt, men
i Løbet af et Par Døgn skal fejlfrit S.
blive fast, klart og ensfarvet helt
igennem. Og det er af stor Vigtighed, at
en tilstedeværende Fejl tidligst muligt
bemærkes paa Mælkeriet, for at den
hurtigt kan blive rettet, og for at den
ikke skal blive Kilde til Uenighed
mellem Smørhandleren og Producenten, som ofte,
fordi han ikke har undersøgt sit Produkt,
mener, at Smørhandlerens Udsættelse paa S. er
uberettiget ell. uretfærdig.

I Aarenes Løb er S.’s Kvalitet i Danmark
gaaet betydelig frem. Tidligere saa man
adskilligt ildefarvet og smudsigt S., ligesom der til
enhver Aarstid fandtes meget S. i Markedet,
som var oliet, sildet ell. harsk. Om Vinteren
var største Delen af S. haardt, tørt eller
bittert formedelst daarlig Fodring, eller det
var røget og simpelt formedelst
mangelfulde Lokaler og ukyndig Behandling. Om
Foraaret var det en Delikatesse at faa
Græssmør. Alene nogle Herregaarde kunde stadig
levere velbehandlet S., og hos mange
Producenter var endog de bedste Maaneders Produkt
(Ævredsmørret om Efteraaret) vel en
kraftig og solid, men ingenlunde nogen fin
Vare.

Efterhaanden som Fodringen af Køerne blev
bedre, og der udbredtes Kendskab til de af
Prof. Segelcke indførte bedre Arbeidsmaader,
blev de groveste Smørfejl vel sjældnere; men
saa længe store og smaa Koholdere Landet
rundt hver skulde lade deres Mælk oparbejde i
Hjemmet, blev nok en Del af Herregaardenes
og nogle af de mindre Landejendommes S. en
fin Vare, men det store Antal Producenters S.
vedblev at være uensartet og oftest
mangelfuldt
, saa at det kun opnaaede forholdsvis
saa smaa Priser, at det formentes ikke at være
rentabelt at lægge sig efter større
Mælkeproduktion. Omslag i Forholdet kom først med
Centrifugerne og særlig med
Andelsmælkerierne. Disses Produkt viste sig snart at kunne
maale sig med Herregaardsmælkerierne, og i
de senere Aar har endog de tidligere mest
ansete Herregaardsmærker haft ondt ved at maale
sig med S. fra veldrevne Andelsmælkerier, der
fremkommer som en ensartet og fin Vare Aaret
rundt.

Nu er det sjældent at træffe dansk S. med
Afsmag formedelst overdreven Anvendelse af
et ell. andet Foderemne, ell. som er simpelt og
daarligt behandlet hele Aaret rundt; men der
er dog endnu nogle Mælkerier, hvis S. af og til
er utilfredsstillende. Om Vinteren kan man
endnu, se skjoldet S., og om Sommeren er nogle
Mærker bløde, ligesom adskillige Producenter
endnu har Vanskelighed ved at undgaa enten
at faa S. tykt og fedtet ell. at faa det løst
og for lageholdigt. Den for det danske S.
i Øjeblikket hyppigste Fejl er dog den, der alm.
betegnes som »urent i Lugt og Smag«. Denne
Fejl skyldes oftest, at en Del af Mælken er
daarlig ved Indvejningen, og Andelshaverne
bør derfor vide, at det fortrinsvis ofte er hos
dem, at Fejlen maa søges, naar der skal
raades Bod paa en tilstedeværende Mangel ved
S.’s Kvalitet. (Litt.: Bernhard Bøggild,
»Mælkeribruget i Danmark«, 4. Udgave [Kbhvn
1916]).
B. B.

Smørsøger.
Smørsøger.


Smørbedømmelse. I Smørhandelen og ved
Smørudstillinger har der her i Landet i mange
Aar været brugt Smørsøgere (se ovf.).
Smør kan nemlig hurtig forandre sig og
tage Skade ved at være udsat for Luftens og
Lysets Paavirkning, og derfor vil en
Bedømmelse af et Stykke Smørs Overflade ofte kunne
være vildledende ell. i hvert Fald lidet
fyldestgørende for at komme til Kundskab om dets
Kvalitet og Værdi. Om Smørsøgerens Brug og
Smørfejl, se ovf.

Allerede 1868 begyndte man, særlig paa
Foranledning af Prof. Segelcke, at afholde
Smørudstillinger rundt i de forsk. Landsdele,
hvorved man tilsigtede at udbrede Varekundskab
bl. Producenterne og skaffe dem Erfaring for,
hvorledes Køerne burde fodres og Mælk og
Fløde behandles, og da, efter Andelsmælkeriernes
Oprettelse, Smørret blev en større og større
Eksportartikel, begyndte »Dansk
Mejeristforening«, der blev stiftet 1887, i de forsk.
Amtskredse at afholde talrige saakaldte
Bøtteudstillinger, hvor Smørret fra hver enkelt Deltager
var udstillet i en Træbøtte, og hvor
Konsulenter, Smørhandlere og Mejerister bedømte
Smørret, undersøgte dets Holdbarhed m. m., medens
alle Interesserede senere paa Dagen kunde faa
Lejlighed til at sammenholde Smørret med
Dommernes Bedømmelse.

Paa Landbohøjskolens landøkonomiske
Forsøgslaboratorium fik Docent Fjord 1889
indrettet særlige Lokaler til Opbevaring, Bedømmelse
og Udstilling af Smør fra Mælkerierne.
Deltagelsen var i de første Aar frivillig; men senere
(1911) blev Deltagelsen lovbefalet for alle
Mælkerier, der vil eksportere Smør og have Ret til at
benytte Lurmærket, et Brændemærke af fire
sammenslyngede Lurer, der anvendes udvendig
paa Dritlerne, samtidig med, at særlige smaa
Papirmærker lægges direkte paa Smørret inden
i Dritlerne.

Lurmærket blev opr. indført 1900 af
»Danske Mejeriers Smørmærkeforening«, hvis
Stifter og Formand var Anders Nielsen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free