Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 819 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smøreksporten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det forlader den danske Smørgrosserers Kælder.
Denne har den Fordel ikke at risikere, at
Smørret bliver staaende usolgt hos Kommissionæren,
hvis Provision (2—3 %) spares, og den eng.
Modtager er sikker paa at faa den Vare i rette
Mængde, som han har Brug for.

Danmarks Ind- og Udførsel af Smør i Mill. kg.

Aar gennemsnitlig	Indførsel	Udførsel	Overskudsudførsel	Heraf i Mælk og Fløde
1865—69	0,53	4,93	4,40
1870—74	0,83	10,36	8,53
1875—79	2,47	13,16	10,69
1880—84	3,46	14,57	11,11
1885—89	5,40	25,33	19,93
1890—94	12,64	48,74	36,10
1895—99	16,66	66,00	49,34
1900—04	22,99	89,04	66,05
1905—09	17,49	100,71	83,22	2,69
1910—14	13,90	108,81	94,91	7,21
1915	3,73	105,08	101,35	0,08
1916	0,22	96,11	95,89	0,25
1917	—	61,41	61,41	0,01
1918	—	14,58	14,58	—
1919	0,31	36,85	36,54	0,17
1920	0,05	75,13	75,08	0,27
1921	0,39	92,85	91,96	0,09
1922	1,25	95,52	94,27	0,02
1923	1,83	111,64	109,81	0,01
1924	3,85	123,49	119,64	0,10

Af hosstaaende Tabel ses, i hvor betydelig
Grad den danske Smørhandel har udviklet sig
siden Beg. af 1870’erne. Stigningen i
Smørmængden skyldtes i Beg. væsentligst Herregaardene;
men den meget større Stigning efter 1884
skyldes Andelsmælkerierne. Produktionen af
Bøndersmør ell. Bøttesmør hørte op, efterhaanden
som Andelsmælkerierne blev oprettede og viste
sig at kunne fremskaffe en god Eksportvare og
et godt økonomisk Resultat. — De dalende
Kornpriser og de forholdsvis gode Smørpriser
foranledigede, at Bønderne hørte op med
Kornsalget, da de gennem Andelsmælkerierne kunde
faa fuldt Udbytte af deres Mælk. Vil man
sammenligne Priserne f. Eks. paa Smør og Rug,
skulde der 1846—50 11 1/2 kg Smør, 1871—75
derimod 9 kg og 1891—95 kun 5 1/2 kg Smør til for
at erstatte Værdien af en Tønde Rug, og endnu
større er Prisfaldet for Hveden, idet der
1846—50 skulde 18 kg Smør, 1871—75 derimod 11 1/2
kg, 1891—94 kun 6 kg og 1899 endog kun 5 1/2
kg Smør til at erstatte en Tønde Hvede.

Medens Bøndersmør tidligere hyppigst maatte
sælges 20—50 Øre billigere pr kg end
Herregaardssmør, kunde de fleste Andelsmælkerier
allerede 1890—95 opnaa samme Smørpris som
de bedste Herregaardsmælkerier, og siden 1895
er de fleste Herregaarde efterhaanden ophørt
med selv at producere Smør, idet de har set
deres Fordel i at slutte sig til Bøndernes
Andelsmælkerier ell. oprette særlige store
Herregaardsandelsmælkerier.

Som medvirkende Aarsager til den stærkt
stigende S. maa det dog nævnes, at
Margarineforbruget tiltog stærkt, samt at Indførslen af
svensk, finsk, russisk og sibirisk Smør, som i
Tabellen angivet, blev betydelig.

Udførslen af Smør gaar hovedsagelig til
England. Siden 1880—90 har store eng. Firmaer
stadig haft Opkøbere boende saavel i Kbhvn
som i Odense, Aarhus og Esbjerg, og dertil
kommer, at i enkelte Egne har Andelsmælkerierne
sluttet sig sammen til Smørsalgsforeninger, hvis
Medlemmer har forpligtet sig til at levere deres
Eksportsmør til Salg gennem vedk. Forening,
der hver ledes af en dertil antaget
Forretningsfører. Af saadanne Smøreksportforeninger er
der 11 med i alt 546 Mælkerier, der igen har
sluttet sig sammen til »De samvirkende danske
Andels-Smøreksportforeninger«, der nu har en
aarlig Omsætning til Værdi c. 230 Mill. Kr.

Smør i hermetisk Pakning, hvoraf Eksporten
begyndte 1871, udgør c. 2 Mill. kg om Aaret,
som forsendes over Hamburg eller London til
Indien, Brasilien, Sydafrika, Kina, Japan og fl.
Steder.

Indførslen af Smør kom først fra Sverige for
at transporteres til England med de danske
Skibe og dernæst fra Finland,
Østersøprovinserne, det indre Rusland og Sibirien. Den var
stigende indtil Beg. af dette Aarh. og standsede
næsten fuldstændig i de første Aar af
Verdenskrigen. Efterhaanden som det danske
Bøndersmør forsvandt, fordi Mælken gik til
Andelsmejerierne, blev særlig finsk og russ. Smør solgt
i Butikshandelen og til Bagere, samtidig med,
at en Del blev solgt til Tyskland og England.

Udførslen af Fløde, der var stærkt stigende
fra 1904 til Verdenskrigens Udbrud, skyldtes den
Omstændighed, at Fløde var toldfrit i Tyskland,
medens Smør skulde fortoldes; men saasnart
Tyskland i Aug. 1914 ophævede Smørtolden,
hørte Eksporten her fra Danmark af Fløde til
Kerning straks op, og Eksporten blev
indskrænket til Fløde paa Flasker ell. i Daaser.

Manglen paa Oliekager til Kvægfoder og
Fedtstoffer til Margarinefabrikkerne foranledigede
sammen med forholdsvis stort Hjemmeforbrug,
at S. blev stærkt aftagende 1916—18; men trods
det, at Koantallet var blevet indskrænket, kom
Produktionen dog forholdsvis hurtig op igen, og
samtidig arbejdede saavel Smørhandlere som
Mælkeriorganisationerne med Iver paa at skaffe
Afsætning saavel til Amerika som til mange
europæiske Lande; men England har dog stadig
været vor største Kunde og vil vel ogsaa
vedblive at være det.
B. B.

Norge havde ingen nævneværdig S. før i
Beg. af 1880’erne, da et Grossererfirma i Oslo
begyndte at sende en Del Mejerismør til
England. Efterhaanden som Mejeridriften
udvikledes, og især efter at der 1890—1900 var blevet
bygget en hel Del Mejerier alene for
Smørproduktion med Hjemsendelse af Skummetmælken,
steg Smørproduktionen og dermed ogsaa S.
meget stærkt. Den samlede S. udgjorde for
nogle faa Aar et Par Mill. kg aarlig. Interessen
for Smørmejerierne aftog imidlertid meget snart,
og under Verdenskrigen indstillede de fleste af
disse Driften, samtidig som Mælkemængden ved
de øvrige Mejerier ogsaa aftog. S. ophørte, og
man fik i en Del Aar Smørimport i Stedet for.
Senere er nok Mælkeproduktionen kommet op
i samme Højde som før Krigen ell. noget mere,
og S. er til Dels optaget i beskeden Maalestok,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>