Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smøreksporten - Smøremidler - Smørfarve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men da Mejeridriften er blevet omlagt i
Retning af større Produktion af federe Ost, og
Hjemmeforbruget er øget, er der liden
Sandsynlighed for nogen større S. i den nærmeste
Fremtid.
Bernt Holtsmark.
Smøremidler kaldes Stoffer, der benyttes til
at formindske den direkte Berøring og derved
Friktionen, Gnidningen, mellem bevægelige
Maskindele for at undgaa den ellers indtrædende
Opvarmning, Slid og Arbejdstab. Til et godt S.
stilles forsk. Fordringer, af hvilke de vigtigste
er følgende. S. skal have stor Adhæsion til de
Flader, der skal smøres, for at holde dem saa
godt adskilte fra hinanden som muligt.
Viskositeten, Kohæsionen mellem S.’s enkelte
Smaadele, skal paa den ene Side være saa lille som
muligt, for at frembringe den mindst mulige
Gnidningsmodstand i selve S., paa den anden
Side ikke saa ringe, at Forbruget p. Gr. a.
Bortløbning bliver for stort. I Alm. maa det S.
anses som det bedste, der med den størst
mulige Adhæsion forener den største Viskositet,
sidstnævnte dog kun, for saa vidt den med det
ringere Forbrug flg. Fordel endnu overvejer
Tabene ved den større indre
Gnidningsmodstand. Da Viskositeten aftager stærkt med
stigende Temp., maa man til stærkt ophedede
Maskindele anvende S. med stor Viskositet, medens
medens man ved meget hurtig roterende
Maskindele, f. Eks. i Spindemaskiner og
Centrifuger, maa bortse fra de Fordele, en stor
Viskositet vil medføre i Forbruget for at undgaa de
dermed »følgende, meget betydelige Krafttab.
Et Indhold af fri Syre, der kan stamme fra
Rensningen af S. ell. fra Harskhed, virker
skadeligt ved at angribe Metallet, navnlig naar
Talen er om uorganiske Syrer. S., der skal
opsuges i Væge, maa højst indeholde 0,5 % Vand,
da Vægens Opsugningsevne ellers ødelægges. S.
maa ikke have Tilbøjelighed til at afsætte
haarde Skorper, ell., som det ofte kaldes, »Harpiks«
paa Glidefladerne, hvilket vilde forøge
Gnidningsmodstanden meget betydelig. For
Mineraloliers Vedk. maa Tilbøjeligheden til
Fordampning ikke være for stor, naar Maskindelene
arbejder under høj Temp., idet dels den
fordampede Del af S. gaar tabt, dels er
Vedhængningen hos den resterende Del des mindre, jo
nærmere Kogepunktet ligger ved den
forhaandenværende Temp. Tilbøjeligheden til Fordampning
maales ved Beliggenhed af »Flammepunktet«,
ɔ: den Temp., ved hvilken Olien begynder
at udsende brændbare Dampe. Ved Opvarmning
maa endvidere den Nedgang i Viskositeten, som
altid følger med forøget Temperatur, ikke være
alt for brat. Omvendt maa S., der skal benyttes
ved meget lave Temp., kunne modstaa en stærk
Afkøling uden at blive haarde og stive. Endelig
maa S. under ingen Omstændigheder indeholde
uopløste, faste ell. slimede, organiske
Bestanddele, Støv ell. Smuds, da disse forøger
Gnidningsmodstanden og, dersom Smøringen
foregaar ved Hjælp af Væger, forstopper disse,
ligesom delvis opløste Slimdele i Planteolier eller
organiske Natronforbindelser i Mineralolier.
Undersøgelsen af S. gaar derfor navnlig ud paa
at bestemme de her nævnte Egenskaber. Den
vigtigste af disse, Adhæsionen, lader sig dog
ikke direkte bestemme, men det har i Praksis
vist sig, at de fleste animalske og vegetabilske
Olier har en større Adhæsion end Mineralolier
og Harpiksolier, og at Adhæsionen hos
Mineralolier stiger med Viskositeten, saaledes at
Bestemmelsen af denne afgiver et godt
Holdepunkt ved Bedømmelsen af forsk. Mineralolier
til samme Brug.
Som S. anvendes af animalske Fedtstoffer
navnlig Marvolie, Kamfedt, Spermacetolie, Tran,
Talg og Lanolin, af Planteolier kun de
ikke-tørrende Olier og da navnlig Rapsolie og,
særlig til Flyvemaskiner, Ricinusolie. Olivenolie
har ogsaa en fortrinlig Smøreevne, men bliver
let sur og er forholdsvis dyr. Bomuldsfrøolie
har svagt tørrende Egenskaber og finder derfor
ingen alm. Anvendelse, men bruges dog noget
indblandet i andre Olier og til Fremstilling af
de saakaldte »blæste Olier«, ɔ: Olier, som ved
Gennemblæsning af Luft ved høj Temp. har
faaet en betydelig forøget Viskositet.
Mineralolier anvendes i meget stor Udstrækning,
hvortil navnlig bidrager, at man ved Destillation af
de raa Olier kan fremstille S. med forsk.
Egenskaber, som atter kan sammenblandes paa
passende Maade. Ved Konsistensfedt
forstaas sammensatte S., der sædvanlig bestaar af
en Opløsning af Kalksæbe, sjældnere Natron-
ell. Blysæbe i Olie, ofte Solarolie med
Tilsætning af 1—4 % Vand, hvorved sidstnævnte
antager en fast Konsistens. Til Smøring af
Tandhjul, Kædehjul o. l. benyttes ogsaa faste S., der
væsentlig bestaar af Talg, Mineralolier, fed Olie
og Parafin ell. Ceresin, sædvanlig med en
Tilsætning af Grafit ell. Talkum; en ofte
forekommende Indblanding af Harpiks, Stivelse,
Potaske, Kridt ell. Tungspat nedsætter i meget
betydelig Grad deres gode Egenskaber. Ogsaa
uden Indblanding af Fedtstoffer benyttes Grafit
som S.
K. M.
Smørfarve. Enhver Smørhandler forlanger,
at Smørrets Farve skal være ren, klar, straagul
og ensartet helt igennem; men denne Fordring
har ikke altid været let at tilfredsstille. Mælkens
Farvestof følger fortrinsvis Fedtet, og da selve
Mælkens Farve i synlig Grad veksler med
Foderet, bliver dette end mere Tilfældet med
Smørrets Farve, der om Vinteren kan være saa
bleggul, at den næsten er hvid. Det er
imidlertid de fleste Kunders Ønske, at Smørret skal
være en i enhver Henseende ensartet Vare hele
Aaret igennem, og da Græssmørret
tidligere altid var det bedste Smør, søgte man
ganske naturligt at fremstille denne Kvalitet
hele Aaret rundt. Derfor blev det, allerede
medens Smørret endnu var et underordnet
Produkt paa de danske Herregaarde, almindeligt,
at Smørret farvedes, saa snart Køerne
ikke var paa Græs.
Farvningen udførtes i Beg. med Gulerodssaft
og senere med Orlean kogt, med eller uden
Tilsætning af Gurgemeje, i den dobbelte Vægt af
smeltet Smør. Den saaledes fremstillede
fedtagtige, rødbrune Masse blev i smeltet Tilstand
indæltet i Smørret lige før Saltningen; men ad
denne Vej var et tilfredsstillende Resultat
vanskeligt at naa. Et stort Fremskridt var det der-
der, at Fabrikant Blumensaadt i Odense
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
