Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smørfarve - Smørfedt - Smørfustager - Smørgaas ell. Smørgaasbord - Smørhandel - Smørkontrol - Smørland - Smørnotering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1867 viste, at der af Orlean og Olie lod sig
fabrikmæssig tilvirke en S., der var flydende
ved alm. Varmegrad og let kunde
indæltes sammen med Saltet. Snart blev det alm.
at sætte denne Farve til Fløden lige ved
Kerningens Beg., saaledes at bele Smørmængden
straks bliver ensfarvet, og efterhaanden har fl.
Fabrikanter lagt sig efter at lave flydende S.,
der nu allerede i mange Aar har været en
forholdsvis ret betydelig Udførselsartikel fra
Danmark til andre Lande.
S. bør være tilberedt alene af Orlean og
Planteolier, fuldstændig uskadelige Stoffer. Meget
forkasteligt er det derimod, saaledes som det
sker i Amerika, at anvende S., der er fabrikeret
af Anilinfarvestoffer og mineralske Olier, der
er ufordøjelige Stoffer, som tilmed kan være
giftige, og hvis Tilsætning til Smørret absolut
ikke bør finde Sted.
B. B.
Smørfedt (Tyskernes Butterschmalz)
er identisk med Fedtet i nymalket Mælk. Det er
en i Mellem- og Sydeuropa ret vigtig
Handelsvare, der benyttes i mange Husholdninger og
Bagerier. Det fremstilles af Smør, ofte
Vallesmør, ved Smeltning i Vandbad ved 40—50°,
indtil S. som en klar Olie kan hældes ovenaf
fra Smørrets øvrige Bestanddele. S. faar ved
Afkøling en fedtagtig Konsistens og er en
særdeles holdbar Vare, meget mere holdbar end
Smørret, hvoraf det fremstilles. S. ell.
Mælkefedt er i kem. Henseende en Blanding af flere
forsk. neutrale Fedtstoffer, hvori Basen altid er
Glycerin, og Syrerne er Oliesyre og fede Syrer.
Af disse er nogle opløselige i Vand og flygtige,
andre uopløselige i Vand og ikke flygtige. De
førstnævnte er dog kun til Stede i ringere
Mængde (5—7 %), medens de sidstnævnte udgør
Hovedmassen. — Mælkefedt indeholder 4
opløselige og flygtige Fedtsyrer, nemlig Smørsyre,
Capronsyre, Caprylsyre og Caprinsyre, og
disses Tilstedeværelse og Mængde er karakteristisk
for Smør i Sammenligning med de fleste andre
Fedtarter hvorfor Undersøgelserne angaaende
dem spiller en betydelig Rolle ved Analyserne
af Smørprøver, ved hvilke der kan være Tale
om Forfalskninger ved Indblanding af billigere
Fedtsorter. Af uopløselige Fedtsyrer indeholder
Mælkefedt Palmitinsyre, Stearinsyre og Oliesyre
samt maaske smaa Mængder af Laurinsyre,
Myristinsyre og Arachinsyre. De faste Fedtstoffer
Stearin og Palmitin er i Overvægt i
Sommersmør, hvor de kan udgøre indtil 60 %.
Smørrets Konsistens beror for en væsentlig Del paa
disse Fedtstoffers Blandingsforhold; er der for
mange faste, bliver det tørt og haardt — er der
for mange flydende, bliver det lindt. Man har
endnu ikke nogen let og sikker Metode til at
bestemme Fedtstoffernes Blandingsforhold
nøjagtig i kvantitativ Henseende; men af Erfaring
ved man, at det kan stærkt paavirkes gennem
Fodringen, og at Fedtet undertiden bliver
fastere og lidt mindre rigt paa de opløselige og
flygtige Fedtsyrer, jo mere gammelmalkende
Køerne bliver.
B. B.
Smørfustager [-fu’sta.sjər] fremstilles af
savskaarne Bøgestaver.
E. Su.
Smørgaas ell. Smørgaasbord kaldes
den lille Anretning, som i Sverige danner
Indledning til Middags- og Aftensmaaltider. Den
bestaar til daglig ofte kun af Brød, Smør, Ost,
Sild og afskaaren Skinke ell. salt Kød passende
til at lægge paa »en S.«, det vil her sige et
Stykke Smørrebrød. Ved festlige Lejligheder og
paa fine Restaurationer serveres desuden til S.
forsk. smaa appetitvækkende kolde Retter og
undertiden endogsaa en ell. anden let varm Ret,
f. Eks. en stærkt krydret Omelet. Til S.
serveres fl. Sorter Brændevin og hyppig ogsaa Øl.
S., der som Regel nydes staaende, er til Middag
anbragt paa et lille Bord for sig, ved
Aftenselskaber derimod ofte paa den ene Ende af det
store Spisebord. I de senere Aar bydes S. dog
ogsaa af og til om paa en Bakke.
(R. H.).
Smørhandel, se Smør, Smøreksport
og Smørnotering.
Smørkontrol, se Smørbedømmelse.
Smørland (Søv.), populær Betegnelse for
Taagebanker, lave Skyer e. l. i aaben Sø, der
fortoner sig som en Kyst, og til Tider kan
bedrage ved deres skuffende Lighed medvirkeligt
Land.
C. B-h.
Smørnotering. Saa længe Herregaarden
solgte Sommersmørret for sig og Vintersmørret
for sig til fast Pris, skete Handelen for en Del
paa Grundlag af Kieler Umschlags to
halvaarlige Markedspriser, samtidig med at
Bøndersmørret solgtes til varierende Torvepriser; men
Herregaardenes »faste Pris« viste sig i mange
Tilfælde utilfredsstillende saavel for Køber som
for Sælger, alt efter som Fordringerne til
Kvaliteten blev større, og derfor kom man lidt efter
lidt over til at handle efter ugentlige
Noteringer.
»Berlingske Tidende« begyndte allerede 1856
med nogle Mandagsnoteringer, som særlig efter
1865 fik stor Bet. og blev Udtryk for de
vekslende Markedsstemninger og Markedskrav Uge
for Uge. Og i Novbr 1880 begyndte Kbhvn’s
Grosserersocietet efter Opfordring fra
Handelsforeningen i Odense at lade Noteringen foregaa
hver Uge ved et særligt Udvalg, saaledes at der
derved blev sat et officielt Stempel paa Sagen.
Grosserersocietetets
Smørnoteringsudvalg bestod i Beg. alene af
Handelsmænd, hvorefter først en og senere to
Landmænd fik Sæde i Udvalget. Fra Novbr 1894 og
indtil 1904 bestod Udvalget af 1 Medlem af
Grosserersocietetets Komité som Formand, 9
kbhvn’ske Smørhandlere og 2 Repræsentanter
for Landbruget, men April 1904 trak
Landbrugets Repræsentanter sig ud af Udvalget, fordi
de var misfornøjede med, at Noteringen blev
ansat for lavt. Noteringen blev nemlig betegnet
som »Topnotering for fineste Smør«, og det var
paalagt Udvalget at betale de højest betalte
Priser; men Smørhandlerne købte stadig Smør
til en i Forhold til Noteringen aftalt »Overpris«,
og derfor blev Topnoteringen sat lavere og
lavere i Forhold til Markedsprisen, saaledes at
der kunde betales stigende Overpriser. I Novbr
1894 var Overprisen bleven »inkluderet« i
Noteringen, saaledes at denne pludselig steg
stærkt; men 1904 var en Inkludering atter
paatrængende nødvendig, idet alle danske
Mælkerier fik betydelige Overpriser, og der var stor
Misfornøjelse med Noteringens stærke Dalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
