- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
822

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smørnotering - Smørsop - Smørstakkeløb - Smørstakken - Smørstikker - Smørsyre - Smørsyrebakterier - Smørsyreætere - Smørsæbe - Smørtrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

under de virkelig betalte Priser. En
Inkludering fandt ogsaa Sted Jan. 1905, men allerede
15 Maaneder senere betaltes der atter
Overpriser paa gennemsnitlig 22 Kr pr 100 kg, og
Forholdene var saaledes, endog for
Smørhandlerne, saa utaalelige, at en Forandring maatte
tilstræbes. — Paa Foranledning af
Handelsstanden blev Sagen derfor drøftet med
Repræsentanter for Landbrugets og Mælkeribrugets
Organisationer.

Resultatet af disse Forhandlinger blev, at
Noteringen efter 29. Marts 1906 skulde sættes
som hidtil paa Børsen i Kbhvn og som en
Skønsnotering, men af et nyt Udvalg,
bestaaende af 4 Repræsentanter for Landbruget,
2 for Provinssmøreksportørerne og 2 for de
kbhvn’ske Smøreksportører. Formanden for
Grosserersocietetets Komité skulde lede
Udvalgets Forhandlinger som Formand, men ikke
deltage i Afstemningen. — Heller ikke dette
Udvalg kunde i Længden arbejde
tilfredsstillende. Efter mange Drøftelser og Forsøg paa
at finde en betryggende Ordning ophørte
Samarbejdet mellem Handelsstandens og Land- og
Mælkeribrugets Repræsentanter 22. Aug. 1912,
og 29. Aug. 1912 begyndte hver af de to Parter
ugentlig at sætte sin Notering, henh.:
Kjøbenhavns Smørnotering ved
Grosserer-Societetet
(Børsnoteringen) og
Kjøbenhavns Smørnotering ved
Statistikudvalget
, som sættes i
Grundtvigshus. Og saaledes vedblev Forholdet at være,
indtil man Oktbr 1915 p. Gr. a. de højst
uregelmæssige Forhold, der foraarsagedes ved en
stærk Efterspørgsel fra Tyskland og Østerrig
efter dansk Smør, enedes om indtil videre at
suspendere begge Noteringer og i Fællesskab
fastsætte et »Afregningstal for Ugen«. Og dette
1915 paabegyndte Samarbejde, at de to Udvalg
hver Torsdag gaar sammen og sætter
Noteringen i Fællesskab, er siden bleven fortsat ogsaa
efter Krigens Ophør og fortsættes endnu da
dette skrives (1925), men Overpriser betales
endnu den Dag i Dag.
B. B.

Smørsop, se Madsvampe og Rørhat.

Smørstakkeløb, V. f. Lohals, gaar mellem
et fra Smørstakken udskydende Flak og den
sydligere liggende Rødgrund. Løbet, der har c.
33 1/2 m Vand, er afmærket og benyttes af
Fartøjer, der gaar til og fra Svendborg Sund.
G. F. H.

Smørstakken, Store-Bælt, en lille Holm, der
bestaar af Sand med store Sten og ligger
c. 4 km NV. f. Lohals paa en c. 2 km
bred undersøisk Ryg, der gaar N. paa fra
Langelands Vestkyst.
G. F. H.

Smørstikker (Søv.), Betegnelsen paa
Værnepligtig, der i et Orlogsskib gaar til
Haande ved Proviantuddelingen. Han »stikker« bl. a.
daglig Smørret ud i de saakaldte
»Smørbrikker«, der hver rummer een Mands Ration.
Heraf er Navnet udledet.
C. B-h.

Smørsyre, CH2 . CH2 . CH2 . COOH, er det
fjerde Led i de fede Syrers Række, den findes
saavel i fri Tilstand som bundet til Glycerin
baade i Plante- og Dyreriget. Smør indeholder
4—5 % S. bundet til Glycerin. S. dannes ved
Forraadnelse af Æggehvidestoffer (som Ost og
Fibrin) og ved Gæring af Kulhydrater. Den
fremstilles ved Gæring af Stivelse med
Renkulturer af Smørsyrebakterier (Bacillus
butyricus
); der tilsættes Kalciumkarbonat, som
neutraliserer Syren, eftersom den dannes; af
Kalksaltet frigøres Syren da med Svovlsyre.
S. er over 2° en Vædske, der lugter yderst
ubehageligt; den koger ved 162,5° og har
Vægtfylden 0,96. Den kan blandes med Vand i alle
Forhold; dens Metalsalte, Butyrater, er
opløselige i Vand; Kalciumsaltet er lettere
opløseligt i koldt end i varmt Vand. —
Isosmørsyre, (CH3)2CH . COOH, findes i
Johannesbrød, i Roden af Arnica montana og i
Romersk Kamilleolie. Den fremstilles ved
Iltning af Isobutylalkohol og ligner den normale
S., men lugter mindre ubehageligt; i Vand er
den tungere opløselig. Den koger ved 154°
og har Vægtfylden 0,95.
(O. C.). S. P.

Smørsyrebakterier kaldes en Gruppe
Bakterier, karakteriseret ved Evnen til at kunne
forgære Kulhydrater under Dannelse af Smørsyre
som Hovedprodukt, Kulsyre, Brint (Methan) og
Eddikesyre som Biprodukter. Det er næsten alle
obligat anaërobe, sporedannende Bakterier
(Clostridier), der alm. forekommer i Jord og derfra
ofte i Mælk o. a. Der er opstillet en Række
forskellige Arter, men S.’s Systematik er ret
vanskelig, og i nyere Tid er man tilbøjelig til at
opfatte de ældre Arter som kun Varieteter af
en Hovedart, Clostridium butyricum. I Ost
forekommer S. alm. og spiller maaske en Rolle
ved Ostens Modning.
K. A. B.

Smørsyreætere er Alkylsalte af Alkoholer
og Smørsyre; smørsurt Ætyl,
Ætylbutyrat, CH3(CH2)2COOC2H5, er en farveløs
olieagtig Vædske, som efter Fortynding med
Alkohol har en behagelig Lugt, der minder om
Ananas, og derfor benyttes til Fremstilling af
kunstig Ananasolie og Romessens. Noget lgn.
gælder Amylbutyrat.
S. P.

Smørsæbe er en af Smørfedt og Natronlud
fremstillet haard Sæbe, der bl. a. anvendes til
Fremstilling af Opodeldok.
K. M.

Smørtrug blev alm. benyttet i
Herregaardsmælkerierne. Naar Smørret er taget op af
Kernen, skal Kernemælken aftrykkes og Saltet
indæltes. Dette, saavel som den senere Bortæltning
af Lage, skete i de smaa Hjemmemælkerier

Smørtrug af Bøgetræ paa løs Fod af Fyrretræ.
Smørtrug af Bøgetræ paa løs Fod af Fyrretræ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0850.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free