Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snaasa - Snaasavand - Snabel - Snabelsko - Snake Island - Snake River - Snaphane - Snaphanelaas - Snapsting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jævsjø (451 m o. H., 7,4 km2 inden for
Herredet) paa Grænsen mod Sverige, Langvand (6,7
km2), Grønningen (4,6 km2), Andorsjø (4,2 km2),
Skjækervand (3,9 km2 inden for Herredet) m. fl.
Udstrakte Myrstrækninger findes paa flere St.
Bl. Herredets mange Fjelde, af hvilke kun et
Faatal kan nævnes, ligger S. f. Snaasavand
Bjørnhifjeld (752 m), Rasmusfjeld (721 m),
Storhallaren (784 m), Grønlihø (723 m) m. fl. og
sydligst de mægtige Skjækerfjelde, af hvilke
Skjækerhatten (1137 m) og Løismundhatten
(1120 m) er de højeste. Langs Snaasavandets
Nordside hæver sig Gjeilfjeldenes Højdeplateau
med Holmsfjeld (793 m); i Herredets østre og
nordøstre Del har man Hegsjøfjeld (983 m),
Jævsjøhatten (935 m), Finhuva (1005 m), og
nordligst Bugvasfjeld (1009 m), Vestre
Brandsfjeld (1075 m) m. fl. Herredets opdyrkede og
bebyggede Del er væsentlig knyttet til de vakre
Egne om Snaasavand; Distriktet har gode
Engmarker og Fjeldslaatter, og saavel Agerbrug
som Fædrift har gjort store Fremskridt. Der er
ogsaa noget Tamren-Hold. Skovdriften spiller
en stor Rolle for dette Herred, der har
udstrakte Skovdistrikter. Af Arealet er 24,0 km2 Ager
og Eng, 511,3 km2 Skov, 60,3 km2 Ferskvand;
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Af
industrielle Anlæg mærkes: flere Mejerier,
et Frørenseri, et mekanisk Værksted, flere
Teglværker, en Mølle. Herredets Gaarde er
gennemgaaende ikke store, men velbyggede.
— Dampskibsanløbssteder ved Snaasavand er
Hammer, Aalneset, Vegset og Sem. S. Kirke
er en Stenkirke fra 1869, med Gravkapel
fra 1703. Foruden Dampskibsfart paa
Snaasavand har Herredet af Kommunikationer
Hovedvejen fra Stenkjær langs Snaasavandets
Nordside og videre mod N. til Grong. Banen
Sunnan—Grong, som gaar paa Sydsiden af
Snaasavand og derefter ret N. til Grong, er under
Bygning (1925); den udgør en Del af
Nordlandsbanen. Desuden findes en Flerhed af Bygde- og
Gaard veje i Herredets bebyggede Del. Med
Sverige har Herredet ingen Vejforbindelse.
Antagen Formue 1921 var 11,3 Mill. Kr og Indtægt
1835225 Kr. (Litt.: H. Skar, »Det gamle S.«
[Oslo 1906]; Samme, »S.’s Kulturhistorie til
Aaret 1907« [Oslo 1907]).
(N. S.). M. H.
Snaasavand, se ovf.
Snabel kaldes hos Pattedyrene en særlig
Dannelse af Snudepartiet, idet Næsen og til
Dels Overlæben er sammenvoksede og stærkt
forlængede, dannende et længere eller kortere,
trindt, meget muskuløst og særdeles bevægeligt
og kraftigt Legeme. Næseborene gaar som to
helt adskilte Rør ud gennem S. og aabner sig
adskilte i dennes Spids. Hos Nutidens Dyr
findes S. i sin mest udviklede Form hos
Elefanterne, hvor den i høj Grad træder i
Ernæringens Tjeneste, idet den bruges som
Griberedskab, hvormed Føden afrives ell. opsamles og
føres til Munden, ligesom Drikkevandet opsuges
i S. og derpaa sprøjtes ind i Munden, den
eneste Maade, hvorpaa disse højbenede og
korthalsede Dyr kan drikke. En lgn., men meget
kortere S. findes hos Tapirerne; ogsaa hos
Søelefanterne findes hos Hannerne en snabelagtig
Dannelse. At dømme efter Kraniernes Bygning
har mange uddøde Hovdyrformer haft
veludviklede Snabler. Trynen hos mange
Insektædere, f. Eks. hos Desmaner og Muldvarpe,
kan for saa vidt godt kaldes S., da den i sin
Bygning ikke er væsensforskellig fra denne.
R. Hg.
Snabelsko, se Dragt, S. 374.
Snake Island [’sneik-’a^i£ənd], »Slangeø«.
1) Ø ved Kysten af Staten Victoria i Australien,
strækker sig i en Længde af 20 km fra V.—Ø.
i Mundingen af en Bugt, der udgør Reden
Port Albert. — 2) Se Anguilla.
(H. P. S.). M. V.
Snake River [’sneik-’rivə], Shoshone
River, Lewis Fork, Indianernes Saptin
ell. Sahaptin, Flod i U. S., har sit Udspring
i Shoshone Lake (2385 m o. H.) i
Yellowstone-Nationalparken, gennembryder i vældige
Slugter Snake River Mountains og flyder derefter i
en vældig Bue S. om Snake River Deserts
Basaltplateau. Paa 117° v. L. bøjer S. R. mod N. og
danner paa en Strækning af 260 km Grænse
mellem Staterne Idaho og Oregon. Paa samme
Længde, men c. 3° nordligere bøjer S. R. mod
V. gennem Staten Washington og udmunder i
venstre Bred af Columbia River 137 m o. H.
S. R., der i sit øvre Løb danner talrige
Vandfald og Strømhvirvler, bl. hvilke fremhæves de
maleriske Shoshone Falls, er kun sejlbar i sit
nedre Løb. Den har en Længde paa 1500 km
og afvander 120000 km2, men har ikke en hertil
svarende Vandmængde, da den
gennemstrømmer tørre, ørkenagtige Egne.
G. Ht.
Snaphane, nordisk Navn paa den, som
under Krig frivillig slutter sig til et Frikorps og
saaledes deltager i Snaphanekrigen, ell. hvad
der med et fremmed Ord kaldes
Guerillakrigen. Navnet S. er særlig knyttet til Rejsningen
i de Skaanske Lande, navnlig i Gjøngeherred,
mod Svenskerne under de dansk-svenske Krige
i den sidste Halvdel af 17. Aarh. Den bedst
kendte Snaphanefører er Gjøngehøvdingen
Svend Poulsen (s. d.). Det var dog navnlig
under den Skaanske Krig 1675—79 (s. d.), at S.
virkede; de voldte da Svenskerne stor Skade,
skønt der blev faret frem imod dem med megen
Grusomhed. En Søndag omringede Svenskerne
saaledes under Gudstjenesten en Kirke, tvang
Præsten ved Trussel om ellers at indebrænde
Menigheden til at udpege dem bl. Tilhørerne,
som var S., og disse blev da straks henrettede.
I et Sogn, hvor man havde skudt en sv. Officer,
blev alle Bygninger brændte og de af
Indbyggerne, man kunde faa fat paa, piskede til Døde.
Enhver væbnet Bonde blev tagen for S., greben,
spiddet paa et glødende Jernspyd, og Spyddet
plantet ved alfar Vej, andre til Skræk og
Advarsel. Trods disse Grusomheder vedblev mange
Skaaninger trofast at kæmpe som S. for deres
gl. Fædreland, Danmark, saa længe der var
Mulighed for at undgaa det sv. Herredømme.
(A. L.). L. L.
Snaphanelaas, se
Haandskydevaaben. S. 583.
Snapsting kaldtes i ældre Tid i Jylland de
første Møder af Tingene (Landstinget og By-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
