- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
826

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sne - Sne (By i Ægypten) - Snealger - Sneblindhed - Sneboldtræ, Snebolletræ - Sneboller - Snebræ - Snebrønde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eks. er 10 cm dybt, ved Smeltning vil give c.
1 cm ell. 10 mm Vand. S. maales ligesom
Regnen, idet Regnmaaleren (s. d.) efter Snevejret
sættes ind i Varmen til Smeltning af S., og
Smeltevandet maales; dog er der betydelig
større Vanskeligheder ved Snemaalingen p. Gr.
a. S.’s Tilbøjelighed til at fyge. — Paa
hosstaaende Illustration er gengivet nogle
Mikrofotografier af Snekrystaller.
H. F.

Forskellige Snekrystaller.
Forskellige Snekrystaller.


Sne, Kopternes Navn paa den By i det
sydlige Ægypten, paa Nilens vestlige Bred, som
Araberne og efter dem Europæerne kalder
Esneh (s. d.).
V. S.

Snealger. Paa Overfladen af
Snebedækninger og Bræer i Polarlandene og i Højfjeldene
findes ofte et Plante- og Dyreliv af særegen
Art; man har kaldt det Kryoplankton.
Planterne er mest encellede Alger, der gaar
under Fællesbetegnelsen S.; men der kan ogsaa
findes Forkim af Messer indblandet. S. kan være
til Stede i saa store Mængder, at de farver
udstrakte Arealer af Sneen ell. Isen. Mest kendt
er den røde Sne, som i Reglen skyldes den
encellede Alge. Chlamydomonas (Sphærella)
nivalis
; brun Sne fremkaldes bl. a. af
Tilstedeværelsen af en Desmidiacé Ancylonema
Nordenskiöldii
, og grøn og gul Sne af forsk. Grønalger
samt af Mosforkim. S. maa være i Stand til at
udholde stærk Kulde; de er ikke særligt
beskyttede, men selve Protoplasmaet maa være i
Besiddelse af kulderesistente Egenskaber. Naar om
Sommeren Sneen ell. Isens Overflade delvis
smelter, saaledes at der dannes smaa
Vandsamlinger, hvis Temp. dog næppe kan være ret
meget over 0°, udfolder S. en livlig Ernærings- og
Formeringsvirksomhed, medens de hele Resten
af Aaret maa antages at ligge i Dvale. (Litt.:
V. B. Wittrock, »Om snöns och isens flora,
Nordenskiöld’s studier och forskningar« [1883];
C. Schroeter i »Das Pflanzenleben der
Alpen« [1904—08]; R. Chodat i Algues vertes
de la Suisse
[1896]).
C. H. O.

Sneblindhed opstaar undertiden hos Folk,
som i nogen Tid er udsatte for det stærke Lys,
der reflekteres fra Snemarker. Symptomerne
viser sig navnlig ved Taareflaad, Lysskyhed,
krampagtig Sammenkniben af Øjenlaagene,
Smerter i og omkr. Øjnene, Øjet bliver rødt,
undertiden kommer der Slimsekretion fra
Bindehinden, Blodudtrædninger og
Vædskeansamling i Slimhinden (chemosis), Uklarhed og
undertiden Saardannelse i Hornhinden. Dernæst
kan der optræde Symptomer fra Nethindens
Side, saa at Patienten ser alt indsvøbt i Taage.
Undertiden skal der kunne opstaa
Natteblindhed. I Løbet af 2—3 Dage ophører
Symptomerne i Reglen, kun sjældent varer det længere.
Lgn. Symptomer kan optræde hos Folk, der er
udsatte for Straalerne fra det elektriske Buelys
(Ophthalmia electrica). Iflg. en Række
udmærkede Undersøgelser af Widmark (1889) er det
ikke Lyset i og for sig, der fremkalder S., men
det er kun de kemisk virkende (blaa) Straaler
i Lyset, der fremkalder den. For at undgaa S.
og den elektriske Oftalmi er det nødvendigt at
beskytte Øjnene med mørke Glas ell. saadanne
farvede Glas, som udelukker de kemisk
virkende Straaler i Lyset; det er saaledes nødvendigt
for alle Læger og Sygeplejersker, der
administrerer Lysterapien, at benytte meget mørke
Glas.
G. N.

Sneboldtræ, Snebolletræ, se Viburnum.

Sneboller er en Dessert af afbagt Dejg, som
i Form af smaa Boller udbages i varmt Fedt
og overdrysses med et fint, sneagtigt Lag
Flormelis.

Snebræ er den norske Benævnelse paa en
Sammenhobning af Sne, der ikke smelter bort
om Sommeren. S. findes altsaa fornemmelig
oven over Snelinien. Et Dække af nyfalden Sne
er let og fnugget, sammensat af fine, smaa
Iskrystaller. Sneen undergaar i Løbet af nogle
Uger en Omdannelse, idet den synker sammen,
og Ispartiklerne forener sig til smaa rundagtige
Korn af Størrelse som et Knappenaalshoved
ell. lidt mere. Afvekslende Tøvejr og Frostvejr
begunstiger denne Omdannelse. Denne Kornsne
(paa Tysk »Firn«) vil enhver kunne iagttage,
der har Anledning til at vandre over en S.
Større S., der naar til Snelinien, udsender
neden for denne Isbræer (se Gletscher).
(H. R.). J. P. R.

Snebrønde anvendes til Bortskaffelse af Sne
fra Gader. De anbringes paa større
Kloakledninger, hvis Vandføring er stor nok til
Smeltning og Bortførelse af Sneen.
A. Bj.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0854.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free